Nepalesiske agentbureauer baner vejen til RUC for unge, håbefulde studerende, der drømmer om en uddannelse fra et vestligt universitet. RUC er blevet så populært blandt nepalesiske studerende, at disse udgør en tredjedel af de internationale kandidatstuderende, og på nogle uddannelser udgør de mere end halvdelen af holdet.

De studerende finder dog sjældent selv frem til RUC fra Nepal, men bliver i stedet vejledt og vist vej af bureauer, der bliver betalt af andre danske uddannelsesinstitutioner for at rekruttere nepalesiske studerende til Danmark. Undervisere på RUC retter nu kritik af de studerendes hensigter med en dansk uddannelse, mens de studerende selv fortæller, at de føler sig udnyttet af institutioner, der rekrutterer dem for profit.

»Det kan være en lang og indviklet proces at søge om at studere i Danmark, og det er det, vi hjælper med. Mange af dem kender ikke noget til Danmark eller til mulighederne der, så det fortæller vi dem om. Selvom vi samarbejder direkte med Niels Brock, så tager de fleste af vores studerende videre til RUC for at få en kandidatuddannelse,« siger Bidur Thapa, der er direktør for Niels Brocks primære agent i Nepal, Rain Education Nepal.

Der er dog intet samarbejde mellem agenten og RUC, understreger Helle Rod Søgaard, der er leder af International Uddannelse og Mobilitet ved RUC.

»Vi bliver jævnligt kontaktet af agentbureauer, men vi er ikke interesserede i at bruge en aktiv rekruttering efter en bestemt nationalitet. Vi vil have dygtige studerende og dem, der selv har sat sig ind i, at en uddannelse på RUC er anderledes fra, hvad de typisk kender,« siger Helle Rod Søgaard.

Hun er ikke bekendt med, hvilke institutioner de studerende typisk kommer fra, men fortæller, at de er klar over, at nogle institutioner, der udbyder adgangsgivende uddannelser, benytter agenter til rekruttering.

»Vi ved, at en stor del af de nepalesiske kandidatstuderende har bestået dele af deres adgangsgivende uddannelse ved en anden dansk uddannelsesinstitution. Og vi kan se, at hvis en anden institution har gjort en målrettet rekrutteringsindsats for deres adgangsgivende uddannelser, har det en afsmittende effekt på ansøgertendensen på RUC tre år senere,« siger hun.

Også i 2016 blev de nepalesiske studerendes formål med ophold i Danmark debatteret, da Politiken kunne afdække, at danske højskoler kæmpede med et omfattende frafald hos nepalesiske unge. De blev indskrevet på højskolerne, men dukkede aldrig op eller deltog kun i de første dage af introforløbet.

Senest blev debatten genoptaget i februar 2018, da Arbejderbevægelsens Erhvervsråds opgørelse viste, at nepalesere var de mest underbetalte i Danmark. Den beskrev, at de gennemsnitligt får 12.000 danske kroner om måneden for 21 timers ugentligt arbejde.

Lektor i pædagogisk antropologi ved DPU, Aarhus Universitet, Karen Valentin, har fulgt debatten gennem årene som en del af sin forskning i nepalesiske migranters forhold i Danmark. Hun har kritiseret medierne for at fremstille et ensidigt billede af de studerende og understreger, at debatten også bør sætte fokus på de mange studerende, der virkelig ønsker at studere og arbejde for en fremtid i Danmark.

»Agenterne er bare et redskab, de studerende bruger til at finde frem til Danmark. Det er alt for forsimplet at sige, de kun kommer for at arbejde. De fleste kommer for at studere, men er afhængige af at arbejde for at kunne finansiere studierne,« siger Karen Valentin.

Selvom der har været en langvarig debat og kritik af de nepalesiske studerendes hensigter med studieophold i Danmark, understreger Karen Valentin, at mange oprigtigt kommer for at studere.

Danmark er port til 26 lande

De studerende får serveret mange argumenter for at vælge netop Danmark, når de drømmer om at studere i udlandet. Det fortæller den nepalesiske journalist Prekshya Lamichhane, der til daglig arbejder hos NGO’en Social Welfare Association of Nepal, men som på opfordring fra RUC Paper har været forbi Niels Brocks agent, Rain Education Nepal.

Hun beskriver i en mail efter sit besøg, at organisationen fortæller de studerende, at Danmark er en port til 26 europæiske lande, og at det vil styrke dem professionelt og personligt at studere i Danmark.

»De får også at vide, at de kan ansøge om permanent opholdstilladelse, når de har boet i Danmark i 7-8 år. Ifølge Rain er mange studerende tiltrukket af Danmark, fordi der ikke er krav til stærk økonomisk dokumentation, som der blandt andet stilles krav til fra Australien,« skriver den nepalesiske journalist Prekshya Lamichhane i en mail.

De oplysninger er imidlertid ikke helt tidssvarende. I 2015 blev reglerne om opholdstilladelse ændret, hvilket særligt påvirkede internationale studerende. Der kan søges om permanent opholdstillade efter tre års fuld beskæftigelse i Danmark,  men hvor uddannelse tidligere var gældende for en fuld beskæftigelse, blev det ændret i 2015. Derudover skal studerende fremvise økonomisk dokumentation, men hvis de studerer ved en institution, der opkræver studieafgift er det tilstrækkeligt at fremvise at studieafgiften for det første semester er betalt.

Niels Brock har til trods for to ugers korrespondance ikke ønsket at medvirke i artiklen. Artiklen er blevet til i et samarbejde mellem RUC Paper og Dagbladet Information.