RUC Paper kan i et samarbejde med dagbladet Information i dag afdække, at nepalesiske studerende stadig rekrutteres til danske uddannelsesinstitutioner gennem nepalesiske agenter. Undervisere og danske medstuderende på RUC står nu frem og fortæller, at det påvirker det faglige niveau, at fagligheden på de adgangsgivende uddannelser til RUC ikke er høje nok, og at de studerendes engelske sprogfærdigheder halter.

Det er særligt Niels Brock i København, der er centrum for kritikken, fordi deres agent, Rain Education Nepal, i stor stil rekrutterer studerende og senere hjælper dem med at søge videre til RUC. I alt udgør de nepalesiske studerende en tredjedel af de internationale kandidatstuderende, og det kan mærkes på fagligheden, fortæller fire undervisere.

»Det er som om, at der en motorvej til RUC, der bliver banet af agenter, som giver dem idéen om Danmark. Ofte har de ikke fagligheden i orden, og de er simpelthen ikke godt nok rustet eller klar til at tage en kandidatuddannelse,« siger Jacob Rendtorff, der er underviser på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, ISE, på RUC. Han understreger dog, at han også har haft positive oplevelser med nogle af de nepalesiske studerende, hvoraf mange har arbejdet hårdt og været fagligt engagerede.

Problemet er ikke RUC, det er Niels Brock

Roskilde Universitet adskiller sig fra de andre universiteter ved at have en usædvanligt stor andel nepalesiske studerende. 143 nepalesiske kandidatstuderende læser i øjeblikket på RUC, og de udgør dermed en tredjedel af de internationale kandidatstuderende. Til sammenligning læser mellem 0 og 13 studerende på de øvrige danske universiteter. At de studerende kommer fra Niels Brock kan tydeligt mærkes på fagligheden, fortæller underviserne til RUC Paper.

»Problemet er ikke RUC, det er Niels Brock. Den bachelor, de får der, er meget fokuseret på, at den er en professionshøjskole og det betyder, at de ikke har lært de akademiske dyder og læringspyramiden. Det er et problem, vi står med,« siger underviser Jacob Rendtorff.

Han bakkes op af Ada Scupola, der i øjeblikket har et hold på 20 studerende, hvoraf 11 er nepalesere.

»Deres engelskkundskaber er middelmådige. Det er en udfordring for dem, men de er meget engagerede og motiverede for undervisningen. De har svært ved at skrive mange sider, og nogle gange kan man næsten ikke forstå, hvad de har skrevet,« siger Ada Scupola, der underviser på ISE på RUC.

Men netop de sproglige kvalifikationer, eller manglen på samme, er årsag til, at de studerende vælger Niels Brock i første omgang, fortæller en anonym studerende.

»Niels Brock er dem, der kræver lavest score i IELTS-sprogtesten af de skoler, jeg kunne vælge mellem. Men selvfølgelig, når adgangskravene er lavere, så er kvaliteten det også. Der bliver fokuseret på at skabe indtægter frem for at øge kvaliteten,« siger en 25-årige studerende ved Niels Brock.

RUCs model udfordrer de studerende

De fire undervisere, vi har talt med, og de nepalesiske studerendes danske medstuderende peger alle sammen på, at det særligt er den anderledes undervisningsform på RUC, der udfordrer de studerende.

Jacob Rendtorff peger særligt på, at de studerende bliver udfordret i gruppearbejde, hvor der arbejdes anderledes, end de studerende er vant til fra Nepal. Det oplevede 29-årige Mikkel Gottlieb, da han på sit tredje kandidatsemester skulle skrive semesterprojekt med to nepalesiske og en litauisk studerende. Det husker han som en ”udfordrende proces”.

»Man kan mærke, at de ikke har de samme forudsætninger. Det gælder især plagiat, hvor det er tydeligt, at de kommer fra andre traditioner, og det var der rigtig mange problemer med på min uddannelse. Problemet med gruppearbejde er, at det er baseret på tillid, og man står til ansvar for hele gruppens arbejde,« siger Mikkel Gottlieb, der i dag er ansat som økonomichef i en mindre virksomhed på Nørrebro i København. 

Mikkel Gottlieb husker, at han tog flere forholdsregler, end han plejede at gøre med sine danske medstuderende. Han frygtede at få sit navn på et projekt, der blev anklaget for plagiat eller bare ikke havde et tilstrækkeligt højt fagligt niveau.

»Jeg kan huske, at jeg og den litauiske studerende hurtigt tog styringen, mens de andre bare var medløbere. Vi tjekkede hele tiden deres kildehenvisninger og gennemlæste deres bidrag til mindste detalje, « siger han.

Studieleder på ISE Margit Neisig anerkender, at de nepalesiske studerende har store udfordringer med den anderledes undervisningsform.

»Her har vi brug for, at de kan skrive projekter og arbejde i grupper, men det fylder ikke særligt meget på Niels Brock. Derfor håber vi, at vi i fremtiden kan samarbejde mere, sådan at de studerende bliver  bedre rustet til at starte på RUC, « siger Margit Neisig.

RUC skærper adgangskravene

Leder af International Uddannelse og Mobilitet ved RUC Helle Rod Søgaard afviser umiddelbart, at der bliver tale om et decideret samarbejde med Niels Brock. Hun siger, at RUC i stedet vil fokusere på, hvordan RUC kan gøre mere for at støtte de studerende, der kommer fra en anden uddannelsestradition.

»Vi har et introduktionskursus for alle internationale kandidatstuderende, fordi vi ved, at de kommer fra andre traditioner og undervisningsmetoder. Vi har overvejet at gøre kurset obligatorisk, fordi vi kan se, at de klarer sig væsentligt bedre, hvis de har deltaget i introduktionskurset. Vi overvejer løbende, hvad vi ellers kan gøre for at ruste dem og forberede dem bedst muligt,« siger Helle Rod Søgaard.

Som første skridt på vejen har RUC i efteråret 2017 besluttet at skærpe adgangskravene til RUC, sådan at det ikke længere er nok at have en engelsksproget bacheloruddannelse. Nu skal de studerende også fremvise en sprogtest, der ligesom mange andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner påkræver en score på 6.5 i IELTS-sprogtesten.

Et tiltag, der har været stærkt tiltrængt, fortæller underviserne og studieleder Margit Neisig.

 »Vi har haft et behov for at få strammet op på sprogkravene og på, hvad de faktisk lærer på Niels Brock. Derfor har vi indført skærpede sprogkrav, så det ikke længere er nok med en bachelor på engelsk. Nu skal man fremvise en sprogtest, der viser, at man er på et sprogligt niveau, der er højt nok til at følge en uddannelse hos os,« siger Margit Neisig.

Niels Brock har til trods for to ugers korrespondance ikke ønsket at medvirke i artiklen. Artiklen er blevet til i et samarbejde mellem Dagbladet Information og RUC Paper.