På Roskilde Universitet udgør i alt 143 nepalesere en tredjedel af alle internationale kandidatstuderende på universitetet, og undervisere peger nu på, at mange af dem kommer med alt for lave faglige kvalifikationer og har svært ved at forstå undervisningen på engelsk.

»Ofte har de ikke fagligheden i orden og er simpelthen ikke godt nok rustet eller klar til at tage en kandidatuddannelse,« siger professor Jacob Rendtorff fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv (ISE) på RUC.

Lave forudsætninger 

Mange af de studerende har taget deres adgangsgivende uddannelse på Niels Brock, hvor mere end halvdelen af de studerende på de videregående uddannelser er fra Nepal. 

Uddannelserne er udbudt som privat universitetsvirksomhed og er ikke akkrediteret i Danmark, men i stedet af udenlandske akkrediteringsinstitutioner. 

De lave krav til sprogkvalifikationer er et aspekt, som bruges af Niels Brocks rekrutteringsagent i Nepal til at rekruttere de studerende til Danmark. Det fremgår af reklamebannere på bureauets facebookside, hvor Rain Education Nepal reklamerer med, at Danmark »tillader lavere procentscore« i test og desuden ikke forudsætter økonomisk dokumentation. 

»Bankudskrifter, ejendomsvurdering, indkomstgrundlag, forsikring, lægeundersøgelse m. v. IKKE påkrævet,« står der på facebooksiden. 

Direktøren for Rain Education Nepal, Bidur Thapa, siger på en telefonforbindelse fra Nepal, at det kan være en lang og indviklet proces at søge om at studere i Danmark. 

»Det er det, vi hjælper med. Mange af dem kender ikke noget til Danmark eller til mulighederne der, så det fortæller vi dem om.« 

Han har selv studeret syv år i Danmark, før han vendte tilbage til Nepal og åbnede sit bureau. Han fortæller, at det er hans egen studietid i Danmark, der har gjort ham til en så god agent, at Niels Brock i dag kun benytter ham i Nepal. 

Spørgsmålet er, om sådan en test er nok. Ifølge Uffe Kjærgaard Hansen er det tvivlsomt, om det rækker. Han er selv blevet bedre til at forstå dem, nok fordi han har vænnet sig til deres engelsk. Men hvor det kan knibe med forståelsen, så oplever han til gengæld, at ambitionsniveauet har rykket sig i forhold til tidligere. 

»Der er en interesse, der går udover bare at ville have et eksamensbevis. De vil noget mere med studiet, de vil hjem og ændre nogle ting i Nepal,« siger Uffe Kjærgaard Hansen. 

Lektor Troels Andreasen har oplevet, at det særligt er de studerendes økonomiske situation, der udfordrer dem på studiet. 

»Det er især finansieringen af studiet, der udfordrer dem. En af mine studerende finansierede uddannelsen ved at udleje et hus i Nepal, og det brændte på et tidspunkt. Så måtte han rejse frem og tilbage, og det var faktisk rigtig tæt på, at han måtte droppe ud, fordi han mistede sin indtægtskilde. Men han arbejdede benhårdt og endte med at fuldføre.« 

De studerende betaler mellem 32.000 og 40.000 kroner for et semester på RUC. 

Troels Andreasen fortæller, at han ligesom med andre studerende oplever, at de nepalesiske studerendes faglige niveau er svingende, og at det ofte skyldes manglen på tid til at passe studiet tilstrækkeligt. 

»For de fleste skyldes problemer med at gennemføre, at de bruger for lidt tid på studiet, men det gælder for alle studerende. Det er dog ofte de ikke-europæiske, der kæmper med sproget i en sådan grad, at de har svært ved at følge med,« siger Troels Andreasen. 

Nye skærpede adgangskrav 

Ifølge professor Jacob Rendtorff består udfordringen med de nepalesiske studerende i, at de ikke rustes godt nok til at læse på RUC, når de kommer fra Niels Brock. Det har medført, at RUC nu har indført skærpede adgangskrav. 

»Problemet er ikke RUC, det er Niels Brock. Den bachelor, de får der, er meget fokuseret på, at de er en professionshøjskole, og det betyder, at de ikke har lært de akademiske dyder og læringspyramiden. Det er et problem, vi står med, og det er, fordi vi hidtil har godkendt deres uddannelser som en direkte adgang til RUC,« siger Jacob Rendtorff. 

Frem til optaget af den kommende årgang har RUC automatisk godkendt studerende fra engelsksprogede uddannelser uden at afkræve beviser for deres sproglige kvalifikationer. Det er i efteråret 2017 blevet indført, at de studerende skal fremvise en sprogtest. 

Det sker som følge af, at flere studerende ikke har haft tilstrækkelige engelskkundskaber til at følge undervisningen på RUC, fortæller studieleder Margit Neisig.

»Vi har haft et behov for at få strammet op på sprogkravene og på, hvad de faktisk lærer på Niels Brock. Derfor har vi indført skærpede sprogkrav, så det ikke længere er nok med en bachelor på engelsk. Nu skal man fremvise en sprogtest, der viser, at man er på et sprogligt højt nok niveau til at følge en uddannelse hos os,« siger Margit Neisig. 

Niels Brock har til trods for halvanden uges varsel ikke haft mulighed for at stille op til et interview, men sender følgende skriftlige kommentar fra direktør Anya Eskildsen: 

»Kritikken fra de to RUC-undervisere er helt ny for os, men det er selvfølgelig en kritik, vi tager til efterretning, og noget som vi også kommer til at reagere på, hvis det viser sig at være mere end bare et par uheldige oplevelser med nogle enkelte studerende. Vi har derfor taget kontakt til både RUC’s ledelse og Danmarks Evalueringsinstitut for at afdække, om det afspejler deres opfattelse af det generelle niveau. For nærværende er der ingen anmærkninger hertil fra nogle af parterne.«