LLNN på scenen på Roskilde Festival. Foto: Rikke Kjærsgaard
Det er ikke et metalband. Det er postapokalyptisk sci-fi metal, forklarer Roskilde Festivals kompakte guide til koncerterne på årets festival. Og under den genrebetegnelse har LLNN jævnligt turneret i store dele Europa de sidste par år, inden turen fredag nat kom til Roskilde Festival på Gloria scenen kl 02 om natten.
Rasmus G. Sejersen er trommeslager i bandet og har spillet musik i 20 år – og så har han været uddannet fra RUC i 09, med en kandidat fra virksomhedsstudiet og performance design. I dag arbejder han som professionel videograf, klipper, fotograf og ved siden af bruger han sin tid som musiker i LLNN.
Tidligere RUC'er, Rasmus G. Sejersen, er trommeslager i LLNN og også bandets uofficielle manager. Foto: Rikke Kjærsgaard
»Det handler om at finde gode løsninger – og selvfølgelig kunne genere penge til smør på bordet. Jeg tænker meget i, at den tid jeg fx investerer frivilligt, i nogle tilfælde gerne må kunne skabe nye muligheder og platforme på længere sigt, « forklarer han om sit arbejdsliv.
Rasmus G. Sejersen har indtaget en lidt uofficiel manager rolle i bandet, og her kommer uddannelsen fra virksomhedsstudier og performance design til sin ret i fint samspil. “Udover selve musikken skal skrives og indspilles, bruger vi også meget tid på vores visuelle indentitet mht artwork, musikvideoer osv. Jeg kan bedst lide at have fingerne i mulden så meget om muligt, når det kommer til de kreative aspekter i bandet. Derudover bruges der en masse tid med at forhandle aftaler på plads samt planlægge med spillesteder og diverse eksterne aktører – her i samarbejde med vores pladeselskab.
»Man skal have struktur på tingene. At drive et band er på mange måder ens med at drive en virksomhed. Mange bolde i luften. For mig er det at spille i band 90 procent bag min mac med emails. Og 10 procent bag mine trommer. Selvom jeg elsker at spille musik, har jeg også bare nået den erkendelse, at der skal ydes bag arbejdscomputeren før jeg kan nyde bag trommesættet.«
LLNN på scenen på Roskilde Festival. Foto: Rikke Kjærsgaard
Det er dog stadig musikken, der giver den største arbejdsglæde hos ham
»Det fedeste er at spille et show med bandet – når vi skaber en væg af lyd, det er en fantastik følelse at være en del af. Selv om det er hårdt og metal, er det bygget op omkring en symfonisk og nærmest sonisk støj af musik. Vi har elementer af filmisk lyd, og har blandt andet arbejdet sammen med Peter Albrechtsen, dansk lyddesigner, som har arbejdet på Hollywood film som Dunkirk og Antichrist. Det handler om at formidle et budskab til publikum. Det er formålet. Og det er det, jeg gør både som musiker og i mit erhverv som fotograf og klipper,« forklarer han.
RUC delen bliver ikke kun brugt til at skabe kreativt indhold. Erfaringerne fra studietiden kommer også Rasmus til gode, når det handler om at skabe sammenhold og en sund kultur i bandet.
»Det er typisk mig der siger, at ”hey nu sætter vi os lige, og snakker om det her”. Og vi har lavet en regel om at ingen må sige nej, før man har lyttet alle igennem. Det er nok ret RUC-agtigt. Så hvis nogen kommer med et nyt riff – så skal vi altid lytte og øve det før det på forhånd kan blive afskrevet. På RUC lærer man, at man kommer længst ved at samarbejde – og at ens opfattelse ikke automatisk er den rigtige, det gælder også i et band. «
I studietiden var det takket være god studievejledning, at det lykkedes at forene musikerkarrieren med eksamener og gruppearbejde med turneer.
»Det er også det fede ved RUC, at der er højt til loftet – og det kan lade sig gøre. Men det er vigtigt, at første prioritet er uddannelsen. Og hvis man har været væk, på tour, må man være indstillet på at løbe dobbelt så stærkt, når man er tilbage. Der skal ikke være noget med at springe over, hvor gærdet er lavest i gruppearbejde.«
Også netværket af gamle studiekammerater betyder noget. Rasmus var en af de første årgange der blev færdige fra performance design, og hans gamle studiekammerater er i dag gode venner og arbejdskontakter i branchen.
»Folk fra mit studie er overalt. De er rykket op og har gode jobs. Det er vigtigt med den slags netværk. Det skal man huske på, som kandidat fra et fag som performance design. Indgå i nye fællesskaber, husk de gamle og skab netværk. På den måde skaber du din egen vej – der er ikke noget, der kommer af sig selv.«
www.rasmusgsejersen.com
www.facebook.com/llnnband
www.facebook.com/thepsykeproject