Vinderen af den prestigefyldte Camp of the Year-pris skal kåres!

Det er fredag, og klokken nærmer sig formiddag. Roskilde Festival er ved at nå til vejs ende her på sjettedagen, men inden pisstøvet, tømmermændene og stoppede toiletter bliver for meget for de omkring 100.000 festivalgæster, skal årets camp findes.

Støvskyer blæser ind i menneskemængden, der i dag er samlet i hjertet af Dream City, hvor festlighederne og kåringen skal finde sted. Camp Kluddermor, Camp Bodega, Camp Badeanstalten, Camp Nam og mange flere er dukket op i håbet om, at vandrepokalen – en ølbong kreeret af teltdugen fra Orange Scene – skal blive deres.

Klokken slår 12:00, og ordstyrer for det populære arrangement, Mads Lorenzen, byder alle 16 nominerede camps og andre fremmødte festivalgæster velkommen, mens han bliver bejlet til med ølbong, baderinge, dragevinger, krigshjelm og meget mere, indtil han til sidst får fremstammet, hvad formiddagens arrangement går ud på.

Ved sin side har han journaliststuderende ved Roskilde Universitet Mille Ørsted med opsat hår og solbriller på. Hun er iklædt sorte shorts og trøje samt en bandage rundt om knæet. I dag står hun i spidsen for den eftertragtede festivalpris Camp of the Year, som hun har været tovholder for de sidste to år. RUC Paper møder hende på en bænk i skyggen til en snak om livet som studerende og årsfrivillig.

»Jeg er ansvarsperson for et lille organ (Camp of the Year, red.) på Roskilde Festival. Mine frivillige skal finde, besøge og nominere camps, og jeg skal sørge for, at de har en plan og den viden de skal bruge. Egentlig er jeg jo bare tovholder. Jeg skal sørge for, at mine frivillige har det godt, koordinere alle mulige ting, holde styr på budgettet og snakke med camps, der har spørgsmål, undren eller er kede af noget. Jeg er dét, man kalder årsfrivillig, hvilket blot vil sige, at jeg er med på Roskilde-vognen hele året. Det er virkelig fedt, da jeg er en del af et unikt fællesskab, og her er mennesker, som jeg ikke normalt ville støde ind i eller omgås med. På RF er alle ikke nødvendigvis akademikere og københavnere, og det er faktisk virkelig rart.«

Keywordet er samarbejde

Solen bager ned fra en skyfri himmel, og beboerne i den Game of Thrones-inspirerede Camp Ice and Fire må svede ekstra meget iklædt deres varme fåreskindkapper. En camp, der er klar til at bekrige andet end The White Walkers. En camp, der er klar til at tage trofæet med hjem.

Men sådan går det ikke.

Efter en times underholdning i den brændende sol kan Camp Nam, med deres militærinspirerede tema, morgenradioudkald og bar, løfte det ombejlede Camp of the Year-trofæ, mens lyden af Queens banger ”We Are The Champions” skråler ud af højtalerne.

For mange kan det måske lyde en kende uoverskueligt at være årsfrivillig – især når festivalen ligger op og ned af eksaminerne – og være studerende samtidig; men for Mille har hendes rolle som leder givet hende mange kompetencer, som hun kan gøre brug af i sin uddannelse og omvendt.

»Jeg tror, at keywordet er samarbejde. Om man vil det eller ej, så giver projektarbejdet altså nogle meget brugbare kompetencer, som man bliver nødt til at anerkende. Det handler om at sætte sig ned for at forventningsafstemme og derefter beslutte, hvordan vi får det bedste ud af hinanden og situationen, vi er i. Den evne bruger jeg både på mit studie og som ansvarlig her,« fortæller Mille, mens hun med et smil på læben skuer hen mod rundkredsen, hvor Camp Nam fortsat har gang i en fest sammen med de andre camps.

Gå op i noget mere end dit studie

”We are the Champions” bliver spillet for tredje gang, og det går ikke stille for sig. Camp Bodega, der drikker Gammel Dansk med sugerør, er også kommet i stemning og blevet en smule fulde. De løfter medlemmerne af Camp Nam op i luften for at lykønske og feste med årets vindere.

Mille virker stolt og en kende træt, men med 16 timers arbejde om dagen er det nu også forståeligt.

Og træt det bliver hun især også, når både festivalen og projektafleveringen nærmer sig. Her kommer hun som regel i konflikt med sig selv om, hvor hun skal lægge sit fokus. Selv om Mille helst vil præstere på sin uddannelse, så mener hun også, det er ekstremt vigtigt at supplere sit studie med noget helt andet.

»Jeg vil opfordre alle RUC’ere til at foretage sig noget andet ved siden af RUC, og i det hele taget ikke udelukkende fokusere på deres uddannelse. Jeg tror, at man bliver et bedre, mere sammensat og mere nuanceret menneske af at søge en afveksling, der ikke afspejler ens hverdag.«

Med den opfordring slutter vi interviewet. Mille slentrer tilbage til de ni andre frivillige og omfavner hver og en. Et vellykket arrangement er nået til vejs ende, men Mille og resten af Camp of the Year-crewet er klar igen næste år.