Optimistjollen blev et flagskib
Efter Bertel Haarder som undervisningsminister i 80’erne havde indført skrappe adgangskrav, blev kommunikationsuddannelsen fri for alle med en basisuddannelse fra RUC i bagagen og har lige siden ligget på mellem 1000 og 1200 indskrevne studerende.
»I dag er fokus på organisations- og virksomhedskommunikation. Uddannelsen er gået fra at være producerende til at være analyserende. Det betyder, at kandidaterne uddannes til at kunne varetage næste alle kommunikationsopgaver i organisationer og virksomheder«, siger Oluf Danielsen, der i dag er professor med særlige opgaver på RUC.
Med medierne i konstant bevægelse
Mens det i 70’erne især var de håndholdte videokameraer, der dominerede på Kommunikation, er det i dag særligt de digitale og sociale medier, som har hovedfokus. Professor Sine Nørholm blev ansat for et år siden, og hun peger på uddannelsens evne til konstant at forny sig som en af nøgleingredienserne i dens succes.
»Selvom det kan være hårdt hele tiden at være i udvikling, så er det selve årsagen til, at uddannelsen er forblevet relevant i sine første 40 leveår – og det er den eneste måde at sikre dens succes de næste 40 år«, siger hun og understreger, at fundamentet dog stadig er det samme: De særlige RUC’ske kompetencer.
»Kritisk refleksion og projektarbejde, der kombinerer faglig fordybelse med praktisk kunnen, giver de færdige kandidater en helt særlig profil som strategiske og eksekverende kommunikatører. Kommunikation er samtidig et fag, der gør sig godt i tværfaglige samarbejder – ikke bare i uddannelserne, men også i forskningsregi.«, forklarer hun.
God økonomi i kandidater
I dag er det ikke usædvanligt at støde på en stillingsannonce, hvor det forøger ens chancer for at løbe med jobbet, hvis man har en cand. comm. Det anser Oluf Danielsen som det bedste tegn på, at uddannelsen har åbnet omverdenens øjne for dens kompetencer, selv om man for 40 år siden grinede overbærende af, at man ville bygge en hel uddannelse op omkring kommunikation.
Også internt på RUC undrede man sig ifølge professoren over, hvad man skulle med uddannelsen. Det gør man ikke længere, mener han.
»At der uddannes så mange kandidater kommer universitetet økonomisk til gode. Hertil kommer de ansattes forskning, som blandt andet krydser over mellem Journalistik, Performance Design og Kommunikation. Disse tre cand. comm.-fag udgør et kreativt, tværfagligt miljø på både undervisnings- og forskningssiden«, siger han.
Efterspurgt i mediebranchen
Kulturredaktør på Politiken Mette Davidsen Nielsen startede som studerende på Kommunikation i 1987. Hun er en af fem gamle studerende på uddannelsen, der i anledning af jubilæet er blevet interviewet til uddannelsens Youtube-kanal.
Hun mener, at mediebranchen i dag mere end nogensinde har brug for de kompetencer, hun selv med eksamensbeviset med titlen cand. comm. fik papir på at have for 25 år siden.
»Journalistik har været meget dag-til-dag. Vi laver de aktuelle historier, og når dagen er omme, så starter vi forfra. Men der bliver flere og flere ting, der kører over længere stræk«, siger hun.
Derfor bliver projektlederkompetencer med bund i en faglighed en mere og mere efterspurgt kompetence både i danske og udenlandske mediehuse, mener Mette Davidsen Nielsen.
»Der er noget overbevisende i at have den dybe viden og interesse for noget. Det viser noget stamina og noget engagement«, siger kulturredaktøren.
