‘Københavns Universitet strammer reglerne for sexchikane’ 
Artikel l 14.09.2018

Københavns Universitet strammer reglerne for sexchikane

A
Aktuelt
Artikel l 14.09.2018
2 min
Københavns Universitet indfører et nyt regelsæt, hvoraf det fremgår, at der er nultolerance over for sex krænkelser. Det skriver Berlingske.

Skrevet af

Alle former for seksuelle krænkelser skal ikke længere være en del af arbejds- og studiemiljøet på Københavns Universitet.

Ifølge Berlingske har KU nemlig valgt at indføre nye retningslinjer, hvoraf det fremgår, at der er nultolerance over for krænkelser af seksuel karakter.

»Nultolerance betyder, at krænkende adfærd ikke accepteres på KU. Ledelsen har pligt til at reagere, når den får kendskab til sager. Alle medarbejdere, der oplever at blive krænket, har ret til at sige fra. Det samme gælder kollegaer som på tredje hånd oplever situationer, som de opfatter som krænkende,« siger vicedirektør for HR, Lisbeth Møller, til Berlingske.

I Kvinderådet byder man de nye retningslinjer velkomne. Forkvinde i Kvinderådet Nanna Højlund mener, at en af de mest effektive måder at komme seksuel chikane til livs på, er at sætte ind uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.

»Vi har set rigtig mange eksempler på, at den kultur, der er omkring seksuel chikane, har rigtig svært ved at forsvinde af sig selv. Det er som om, at den tværtimod vokser, hvis ikke man i sine rammer har en indgriben over for den,« siger hun til Berlingske.

Københavns Universitets nye retningslinjer kommer i forbindelse med regeringens nye lovforslag.

Ifølge regeringen skal der ikke længere lægges vægt på omgangstonen på arbejdspladsen, når man vurderer sager om sexchikane. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det også føre til, at økonomiske erstatninger for sexkrænkelser får et løft.

KU’s eksempler på chikane:

  • Uønsket fysisk kontakt
  • Berøringer
  • Klap og klem
  • Upassende invitationer til seksuelt samvær
  • Forventninger eller krav om seksuelle ydelser
  • Fremvisning af pornografisk materiale
  • Fysiske overgreb