Det plejer at gå vildt for sig, når Suspekt spiller koncert, og årsfesten på RUC var ingen undtagelse. Publikum hujede, klappede og råbte, og stemningen var på kogepunktet allerede inden, bandet gik på. 

Men fremmødet var stort og udgjorde et uroligt menneskehav, som skubbede, masede og pressede. 

»Jeg oplevede, at der var vildt mange mennesker i et relativt lille telt. Uden et “limit” på hvor mange, der måtte være, blev folk ved med at komme til både fra siderne og bagfra. Jeg synes også, at nogle blandt publikum tog meget lidt hensyn til andre og gjorde situationen værre,« forklarer Mille Vang Hansen, som er tidligere RUC-studerende og nu ansat ved Center for Boligsocial Udvikling. 

Hun var til koncerten med sine veninder, men måtte hjælpes over hegnet og ud af teltet, fordi hun fik det dårligt.

»Jeg havde desværre ikke en særlig sjov koncert, da jeg mest af alt stod og forsøgte at “stå imod” og ikke rigtigt kunne bevæge mig eller feste med. Og så sluttede koncerten for mit vedkommende, fordi jeg følte mig mast, fik det klaustrofobisk og fik svært ved at få vejret ordentligt blandt de mange mennesker,« fortæller Mille Vang Hansen.

Måtte gå igen

Det var ikke kun Mille Vang Hansen, der havde en ubehagelig oplevelse til koncerten. Tidligere RUC-studerende Julie Frandsen oplevede også at blive mast under koncerten.

»Jeg stod oppe foran, og inden koncerten gik i gang, stod jeg fint, men så snart musikken spillede, blev jeg skubbet af alle, og folk lænede sig ind over mig. Jeg forsøgte at skubbe folk væk fra mig, da det var vildt ubehageligt at blive overfaldet bagfra. Jeg tog fat i gelænderet og begyndte at presse mig væk fra de andre, men alle andre blev jo også skubbet. Afviklerne sagde mange gange, at folk skulle rykke tilbage, men det virkede tydeligvis ikke,« forklarer hun.

Andre gæster valgte helt at opgive kaosset og forlade koncerten, fordi der var for mange mennesker. 

»Min ven Oskar og jeg gik ind i menneskemængden, men vi blev nødt til at gå ud efter 30 sekunder, da folk smadrede sammen. Det blev for voldsomt,« fortæller Laura Bannebjerg, som studerer på RUC.

Blandet publikum kan give problemer

Under koncerten måtte sikkerhedsfolk flere gange bryde ind mellem numrene og bede de mange fremmødte om at holde afstand. 

En af forklaringerne på det voldsomme pres under koncerten kan skyldes det meget blandede publikum, som hovedsageligt består af unge RUC-studerende og deres gæster, forklarer en ekspert.

»En af udfordringerne med enkeltstående koncerter på et universitet som RUC er, at de efter al sandsynlighed overværes af personer med mange forskellige forventninger til, erfaringer med og tolerancer for det at være i et større crowd. Netop denne variation i en crowd kan gøre det sværere for sikkerhedspersonalet at håndtere crowden,« siger Morten Thanning Vendelø, som forsker i crowd safety ved CBS.

Når menneskemængden bliver vild og urolig til en koncert, er det alfa og omega, at der er styr på sikkerhedsproceduren og et godt samarbejde omkring den, forklarer sikkerhedschef for Roskilde Festival, Morten Therkildsen, der har Årsfesten på RUC som kunde. 

»På Roskilde Festival hiver vi også en del over scenekanten, hvis folk føler sig utilpas, bare gerne vil væk eller har det dårligt. Her er det jo vigtigt, at sikkerhedspersonalet hele tiden holder øje med folk, og hvordan de har det. Der er en risikovurdering, når der skal afvikles en koncert, og derfor er det vigtigt, at man har en god kommunikation – både med bands, sikkerhedsfolkene og publikum,« siger sikkerhedschefen.

I 2015 indførte Roskilde Festival for eksempel High Energy-skilte på nogle koncerter for at signalere til publikum, at koncerten var vildere end normalt.

Storskærm skulle tage presset

De studerende, der frivilligt arrangerer Årsfesten på RUC, har lagt mange måneders forberedelse og utallige timer i forberedelser til festen. Udover talrige sikkerhedskurser havde de i år valgt at sætte en storskærm op uden for koncertteltet og markeret som “High Energy” i programmet, så publikum bedre kunne tage stilling til koncerten.

»Vi havde sat en storskærm op, fordi vi forventede mange mennesker til koncerten, og ved at sætte en storskærm op, ville flest mennesker kunne se koncerten. Vi oplevede ikke så meget pres på teltet som forventet og folk benyttede sig af skærmen ude på nordplænen,« forklarer Isabell Emilie Flagsted, forkvinde og sikkerhedsansvarlig for årsfesten, der er ærgerlig over, at nogen alligevel har haft en dårlig koncertoplevelse.

»Det er selvfølgelig super ærgerligt, hvis nogen har følt sig usikre til koncerten. Det vi gjorde, for at give publikum den bedst mulige oplevelse, var at sætte en storskærm op på plænen, at lukke baren inde i teltet, at holde musikpause efter hvert nummer så publikum kunne falde ned, og at tage teltsiderne af teltet således flest muligt kunne se koncerten. Det skal understreges, at vi heller aldrig vil starte musikken, før vi er helt sikre på, at der er styr på det hele. Hvis vi vurderede, at presset var for stort inden eller under koncerten, ville vi slutte koncerten med det samme,« siger hun.

Morten Thanning Vendelø, forklarer, at hvis man ikke kan stoppe tilstrømningen af mennesker til koncerten, og teltet ikke kan rumme alle fremmødte, står man med et problem, som er svært at håndtere.

»Selvom man også viser en koncert på en storskærm udenfor et koncerttelt, så stopper det sjældent de mange af koncertgængerne, som tror, det er mere spændende at overvære koncerten inde i teltet. De ved jo ikke, hvad der foregår i teltet, og hvor tæt pakket det er, men de vil gerne derind, da det måske er federe at være der, og typisk vil dem, der kan så forsøger at mase sig derind, med mindre arrangøren har etableret et set-up, der åbenlyst forhindre dette,« siger han.

Sikkerheden skal evalueres

Morten Therkildsen forklarer, at der er flere vigtige elementer af sikkerhedsproceduren, som skal være på plads fra start.

»Hvis der sker noget på scenen, er det vigtigt, der er samaritter i nærheden. Det er også vigtigt, at sikkerhedsfolkene ved, hvordan man pauser en koncert, det vi kalder et show break, hvis sikkerhedsfolkene lige har brug for 30 sekunder. Eller hvordan de stopper koncerten helt – det vi kalder et show stop, hvis der opstår akut fare,« siger han.

Isabell Emilie Flagstad forklarer, at Kamarillaen altid har sikkerheden som topprioritet  ved festen og ved koncerterne.

»Kompetente folk guider os igennem sikkerhedsplanlægningen og er også til stede, når årsfesten afvikles. Det er topprofessionelle folk, som arbejder med det her til hverdag. Derudover indøver vi også procedurer, som vi følger, når der er koncert. Hvert år har vi et crowd safety-kursus, brandkursus og diverse sikkerhedsworkshops i ugen op til årsfesten, som hjælper os med at sikre, at vi er rustet til at påtage os det her ansvar,« forklarer hun og understreger, at Kamarillaen hvert år evaluere på, hvordan de fremover kan sikre, at alle får en god oplevelse til koncerterne.

»Sikkerheden er vores topprioritet, og vi vil kun afvikle koncerter, hvis vi er sikre på, at sikkerheden er i orden. Folk har ønsket Suspekt længe, og vi vil selvfølgelig gerne imødekomme folks ønsker så vidt muligt, men det må aldrig gå ud over sikkerheden,« siger Isabell Emilie Flagstad.

Publikumspresset har altid været der

Det er ikke kun under årets Suspekt-koncert, at der har været trængsel foran scenen. Tilbage i 2014 optrådte Johnny Deluxe til årsfesten, hvor han skrålede sine velkendte sange “Drenge som mig”, “Elskovspony” og “Drømmer Jeg” ud over campus.

Men fordi menneskemængden blev for voldsom, var det ikke alle, der nød den musikalske oplevelse. Heldigvis holdt vakse sikkerhedsfolk øje med publikum. 

»Jeg kom tidligt for at stå forrest, men der kom flere og flere mennesker. Ti minutter inde i koncerten maste folk så meget, at min mave blev klemt op ad hegnet. En af vagterne kunne se, at jeg ikke kunne få luft, så derfor valgte hun og hendes kollega at hive mig over hegnet og ud bagved, før det gik helt galt,« siger RUC-studerende Julie Bach Sandholm.

Også under Ukendt Kunstner-koncerten i 2016 blev der mast og skubbet. Under Hans Phillips og Jens Oles optræden måtte konferenciererne bryde ind flere gange, da mange gæster maste sig frem i teltet.

Helt forrest stod RUC-studerende Alberte Damgaard Pedersen sammen med en veninde, hvor der blev danset og sunget med på tonerne af  “Neonlys”, men presset bagfra blev alligevel for voldsomt.

»Folk skubbede og masede, og lige pludselig lå jeg på jorden med fire-fem mennesker oven på mig. Her tænkte jeg med mig selv: “Skal jeg virkelig dø til en årsfest på RUC?”,« siger Alberte Damgaard Pedersen.

Isabell Emilie Flagstad konstaterer, at der altid er noget, der kan blive bedre og slår samtidig fast, at ingen kom til skade under årets Suspekt-koncert.

»Folk havde en god koncert. Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis nogen følte sig utrygge, men ingen kom til skade,« understreger forkvinden. 

Hun opfordrer alle, der har følt sig utrygge eller haft en dårlig koncertoplevelse, til at kontakte Kamarillaen.