I grupperum 45.3.023 er linoleumsgulvet helt rødt, de store vinduer er blevet åbnet i et forsøg på at få den sommervarme efterårsvind til at køle det halvvarme grupperum lidt ned. 

Emma Kimmer Bønnelykke Nielsen, Elvira Brøcher Helle og Trine Mosskov sidder omkring et stort bord i midten af rummet, hvor de venter på den sidste del af deres gruppe, der er ude for at ryge en pausesmøg før gruppemødets start. 

Den store gruppe, der i alt tæller syv medlemmer, skal skrive deres første semesterprojekt på HumBach med temaet ”Kampen om Dannelse”. De er alle syv nyudklækkede RUC’ere, der skal prøve kræfter med gruppearbejde og projektskrivning på RUC for første gang. Gruppen har valgt at skrive i basisfagene Subjektivitet og Læring samt Kultur og Historie.

Gruppearbejdet på RUC kommer både med fordele og ulemper. Og de fleste studerende har en ide om, hvad de går ind til, når de vælger RUC. 

»Jeg valgte RUC, da jeg havde hørt, at det var det bedste sted i landet at studere kommunikation. Derudover havde jeg også hørt, at der var meget gruppearbejde på RUC, og det har jeg været vant til fra min designlinje på HTX. Jeg har altid været glad for det, da det giver mulighed for at diskutere og udvikle sine ideer i fællesskab og på en anden  måde, end hvis jeg sad alene med et projekt,« fortæller Trine Mosskov.

Projektarbejdet er en vigtig del af RUC

Gruppearbejde og RUC er to ord, der altid har hængt uløseligt sammen. Vejleder og studielektor på IMC – Institut for Mennesker og Teknologi på RUC, Jørgen Rafn, definerer projektetrapporten som en dokumentation af det projektarbejde, en projektgruppe med en problemformulering har gennemført, og ser det som en vigtig del af den måde, hvorpå undervisningen foregår på RUC. 

»Projektarbejdet styrker i høj grad de studerendes læringsprocesser. De får lov til at gå i dybden med et emne, og så bliver læringen mere intensiv. Modsat for eksempel andre slags kurser, hvor de afleverer korte essays, og hvor de kun bliver bedømt på, om de har forstået eller ikke forstået,« mener Jørgen Rafn. 

Han ser både fordele og ulemper i den RUC’ede arbejdsform. En af ulemperne er, ifølge Jørgen Rafn, at man på RUC i høj grad bliver udfordret på det skriftlige niveau. Hvis man eksempelvis er en stærk taler og en mindre stærk skriver, kan dette blive en udfordring på et universitet som RUC, hvor der er færre mundtlige eksaminer end på mange andre universiteter. 

En fordel er tilgengæld samarbejdet, som Jørgen Rafn også beskriver som det helt geniale ved læringsformen.

»Samarbejdet giver nemlig mulighed for, at man kan hjælpe hinanden. Måske har et gruppemedlem skrevet et arbejdspapir med en god pointe, men med en lidt skæv formulering. så kan man hjælpe hinanden i gruppen,« forklarer han.

Hvorefter han tilføjer, at det også er en fordel at have erfaring med gruppearbejdet, når man rammer arbejdsmarkedet.

»Det bliver mere og mere organiseret derude i arbejdsmarkedet med projektstyring og projektorganisering, så får man via gruppearbejdet nogle gratis kvalifikationer samtidigt med, at man bliver klog på det akademisk faglige,« afslutter han.

Trine Mosskov, der drømmer om at skabe sin egen forretning i fremtiden, ser i den forbindelse også fordele ved at få erfaringer med gruppearbejde.

»Hvis jeg holder ved drømmen om at skabe min egen forretning engang, håber jeg, at jeg kan bruge nogle redskaber fra gruppearbejdet til at skabe en god arbejdesplads for mine fremtidige medarbejdere,« forklarer hun.

Naturlige lederroller og god gruppedynamik

Efter et par minutter slutter de fire rygere – Louise Trier, Benjamin Hørlyck, Miguelina Lestern og Mia Engel – sig til de tre i gruppelokalet. Stemningen er let og hyggelig, og imens medlemmerne tager plads omkring bordet, bliver der snakket om løst og fast. Da alle er på plads med computerne fremme, og vand og kaffe inden for rækkevidde, stopper hyggesnakken, og mødet starter.  

Emma Kimmer Bønnelykke Nielsen foreslår, at gruppen gennemgår dagsordenen og i fællesskab vælger en dirigent, der skal sørge for at talerækken overholdes, og alle får plads. 

Mia Engel melder sig hurtigt og starter straks med at gennemgå dagsordenen. Alle gruppemedlemmer har læst op på dele af projektet til gruppemødet til i dag, og på skift gennemgår de, hvad de mener, det gennemlæste materiale kan bruges til, samt hvad der fungerer mindre godt.

Mia Engel beder Benjamin Hørlyck om at starte, da han sidder nærmest hende rundt om bordet. Benjamin Hørlyck gennemgår sine pointer og fortæller, hvad han har fået ud af det gennemlæste materiale. Gruppen lytter, og Emma Kimmer Bønnelykke Nielsen spørger, om han har noget at arbejde videre på. Hvilket Benjamin Hørlyck svarer ja til. 

Turen går videre Trine Mosskov, der på klingende nordjysk fortæller om sine erfaringer med det gennemlæste materiale. Mia Engel spørger ind til relevansen for projektet, og det diskuterer gruppen lidt. Emma Kimmer Bønnelykke Nielsen forslår, at Trine Mosskov læser videre i en anden bog til næste gang. Hvilket bliver bestemt. 

Sådan forsætter runden, indtil gruppen er nået igennem alle medlemmer.  

For Miguelina Lestern er der en god  dynamik i gruppen, men størrelsen giver en lille udfordring. 

»Jeg synes, at dynamikken er god. Det er klart en udfordring, at vi er syv mennesker, så der skal man holde tungen lige i munden og være sikker på, at alle er med ind over projektet, og at vi går i samme retning. Men jeg synes egenligt, at det fungerer godt og jo længere, vi kommer ind i forløbet, des bedre synes jeg, det fungerer«,  fortæller hun. 

Arbejdsbyrden og deltagelse i projektet er, ifølge Miguelina, også meget ligeligt fordelt. 

»Vi har lidt valgt hver sin retning inden for dannelse, som vi hver især undersøger, og så udarbejder vi arbejdspapir til det, som vi til møderne sammenligner på kryds og tværs. Det virker som om, alle har arbejdet så meget, som det giver mening i forhold til deres emne«, fortæller hun og tilføjer: »Det vigtigste er ikke, at man skriver fem sider hver; men mere, at man har udrettet noget, der er fyldestgørende«. 

Om rollefordelingen i gruppen fortæller hun, at der er nogle, der helt naturligt tager lederrollen. Det er blandt andet Mia Engel og Emma Kimmer Bønnelykke Nielsen. 

»Der er nogle, der meget naturligt tager lederrollen, men det er også dem, der har arbejdet lidt med store projekter, hvor de har skullet være i ledende roller før, så det er meget naturligt, at de gør det«, afslutter hun.

Det sociale i projektet spiller en rolle

Da den lille time, som mødet skal vare, er ved at rinde ud, og der efterfølgende venter et vejledermøde med gruppens vejleder, forslår Louise Trier, at gruppen holder en lille pause inden vejledermødet, hvor de kan gå i kantinen og få mad. 

Resten af gruppen synes, det lyder godt, og Mia Engel spørger, om de skal gemmer deres eventuelt-punkt til næste møde. Hvilket bliver vedtaget. Et punkt, der indebærer et fokus på de persontyper, de i gruppen hver især er. Skal der snakkes om det, og i så fald hvordan? læser Mia Engel op. 

Elvira Brøcher Helle, Louise Trier, Benjamin Hørlyck, Emma Kimmer Bønnelykke Nielsen og Mia Engel tager deres jakker og forsvinder ud af grupperummet, hvor kun Trine Mosskov sidder tilbage. 

Trine Mosskov har en nervesygdom i benet, det betyder, at hun nogle gange må trække sig fra de sociale arrengementer, når hun har for mange smerter, eller hvis hendes krop er udkørt. Så bliver hun nødt til at fokusere på sin læsning, når hun kommer hjem.

»De fleste i gruppen har været i tryghedsgruppe (en gruppe, der bliver sammensat i i rusugen, hvor man kan snakke om de udfordringer eller gode ting, der er ved at starte på univeristet, red.) sammen, før der blev lavet gruppedannelse, og det kan ofte ses, føler jeg. De er rigtigt søde, men man kan godt mærke, at de kender hinanden lidt bedre. De ses ofte til ting efterundervisningen, hvor jeg er nødt til at tage hjem og læse, fordi mit ben er dårligt,« fortæller hun. 

Da der var gruppedannelse i september, havde de andre seks medlemmer dannet en gruppe, som Trine Mosskov så blev en del af, da hun synes, at emnet lød spændende. 

»For at blive mere en del af gruppen har jeg inviteret dem hjem til mig for at spise her i løbet af ugen, for nu, hvor jeg føler mig lidt udenfor, må jeg jo selv prøve at gøre noget,« afslutter hun. 

Lidt tid efter kommer resten af gruppen tilbage fra kantinen med deres mad. Stemningen i lokalet er afslappet og hyggelig. Gruppearbejdet kan fortsætte.