»Kort fortalt er jeg rapper, og den lidt længere version er, at jeg har mit eget firma, hvor jeg laver rigtigt mange forskellige ting rundt om rappen. Jeg har lært, at det bedst hænger sammen økonomisk, når man har en masse vandhaner, man kan skrue op og ned for. Hvis vi lige har været på spilleturné, så skal jeg ikke slikke mine sår og vente på, at der er nogle spillesteder, som kalder mig tilbage, for så er der en masse andre ting, som jeg kan gå i gang med. Jeg har skrevet en bog som udkommer til maj; jeg producerer eet album om året, spiller en masse koncerter, laver foredrag og rap til reklamefilm. Jeg er også i gang med et stort samarbejde med IBM, hvor vi snakker om, hvordan man kan kombinere AI (kunstig intelligens, red.) og mine teorier om freestyle rap. Så jeg har et ret stramt program.«
»Jeg har læst Dansk og Virksomhedsøkonomi og tog både bachelor og kandidat på RUC. Jeg dimmiterede i 2011. Vi sad midt imellem to uddannelsesreformer, så vi var kun 17 mennesker på holdet. Vi var et lillebitte hus, men det var meget hyggeligt. Vi chillede bare rundt«.
»Jeg har aldrig været et stort ”selvtillids-monster”. Så der gik meget lang tid, før jeg besluttede mig for at lave musik. Jeg spurgte mig selv: ”Hvorfor skulle du være god nok til det?”.
Så tog jeg et fag, som er nedlagt nu, som var Dansk og Virksomhedsstudier slået sammen. Derefter startede jeg på et PR-bureau, men stoppede i 2011, hvorefter jeg begyndte at lave musik på fuld tid. I 2013 blev jeg headhuntet af et PR-Bureau. Det lyder så smart og som om, jeg blev tilbudt en Ferrari og en million kroner, men det var bare til en helt normal løn.
Jeg blev headhuntet for hele pakken: Min musik og mine evner inden for PR. De ville have andet end jakkesæt og tørre CBS-typer. Der var jeg i et år, indtil jeg fandt ud af, at jeg ikke kunne lade være med at lave musik. Jeg var i studiet hver aften. Indtægterne fra musikken var alligevel lige så høje som dem fra mit arbejde med PR, så der var ikke den store forskel. Jeg brugte mest min uddannelse til at komme ind i PR-verdenen, men de ting jeg lærte på PR-Bureauet, har jeg så brugt meget i forhold til, hvordan jeg skulle skrue mit eget firma sammen. Det tror jeg er født af mit gruppearbejde på RUC, det er jo en anderledes måde at arbejde sammen på. Meget af det, jeg laver, er jo at være projektleder og få ugen til at hænge sammen. Jeg er også i gang med at arbejde på to albums, og det ene album har vi skrevet en bog om, hvori vi forklarer om processen bag numrene. Det er alle gamle demoer, super grineren numre, som aldrig blev til noget, men som kommer ud nu«.
Foto: Line Høvik Søby
»Ja masser. Jeg har skrevet rap, siden jeg var 13 år, og i 2001 lavede jeg en EP, som var helt horribel, i 2002 en demo og så et album i 2005. Jeg har i alt lavet ni plader«.
»Nej, aldrig nogensinde. Jeg har jo også beskæftiget mig med et fag som PR, hvor folk kommer fra alt muligt forskelligt. Det handler om kreativitet og netværk og mindre om uddannelse. Inden for musikken bliver folk nogle gange imponerede over, at jeg har læst, men det er jo ikke noget, jeg bruger aktivt i mit fag. Jeg går ikke ud og siger: ”Jamen, jeg har forresten også læst dansk”. Dansk har gjort mig meget nærtekstlig. Jeg plejede at joke med, at hvis man kunne finde en kommafejl, så gav jeg en cola, for man fandt ikke fejl i det, jeg skrev. Det hjælper mig ikke, når jeg skriver tekster, men meget i min promovering af mine posts på Facebook, Instagram og Twitter. Jeg er meget bevidst om små, sproglige elementer, som jeg måske ikke havde set, hvis jeg ikke havde læst Dansk«.
»En af de rigtig gode forelæsere på studiet sagde, at hvis man gerne vil lære PR, så skal det første studiejob være som bartender, for man skal lære at tale med folk. Det var jeg så i to år, og det var sgu meget hyggeligt. Efterfølgende startede jeg i praktik på et PR-Bureau, hvilket så ledte til en ansættelse som studentermedhjælper, imens jeg skrev mit speciale«.
»Det er svært for mig at sige, for min vej har været så atypisk. Jeg hørte et podcast i dag, hvor en musikproducer sagde, at man skal ”work on your craft every day”. Det er ligegyldigt, hvad du arbejder på, men hvis du gerne vil være god til noget og være en succes, så skal du ikke tænke på slutresultatet. Hvis du bare vil have en høj løn og to skiferier om året, så får du et kedeligt liv eller ender med at sidde i en eller anden bank, der hvidvasker penge. Find ud af, hvad du gerne vil og bliv bedre og bedre til den ting hver dag. Det er lige meget, om du skriver raptekster, eller om du sidder og tænker over, hvordan du kan udvikle din virksomhedsidé. Hvis du bare gerne vil være god til at tjene penge, så får du et røvsygt liv. Find frem til, hvad du vil være god til, og øv dig på det hver dag. Det er det bedste råd, jeg kan give«.
Foto: Line Høvik Søby
»Lige så meget som gruppearbejde er forhadt, lige så meget kunne jeg lide det, fordi jeg yder noget mere, når der er andre, som er afhængige af min indsats. I gymnasiet var man alene om sine opgaver, og så sad jeg natten op til og lavede det. Jeg synes, at hele den fasttømrede måde at arbejde sammen på i gruppearbejdet, og hvor man panikker til sidst, giver meget. Jeg kan huske, at nogle af pigerne i min gruppe begyndte at græde, selvom vi var foran tidsplanen. Det var også fedt, når man var ude at fejre bagefter efter at have brugt så lang tid på et produkt sammen. Det er noget af det bedste, jeg husker fra RUC. Det var en fed følelse at have lagt SÅ meget arbejde i en 60-siders rapport og ånde lettet op bagefter«.
»Absolut. Jeg kan tydeligt mærke på folk – og især, da jeg arbejdede med PR – hvis de har været på RUC. Særligt i forhold til samarbejde, for der er så mange, som ikke har lært gruppearbejde. De kan godt have en destruktiv stædighed, hvor de tænker: ”Nej, det er min idé, vi skal følge den 100%”, men så sidder der nogle andre om bordet og vil finde et kompromis. Vi andre har siddet nat efter nat på et kollegieværelse og er gået demokratisk til værks, og hvis vi ikke har kunne enes, så har vi slået plat eller krone. Det er destruktivt at bruge al sin tid på små diskussioner, hvilket man desværre oplever tit. Gruppearbejde er den bedste kompetence, jeg har fået ud af at gå på RUC«.
»Det er et svært spørgsmål. Succes er i grunden, at jeg kan leve af det, som jeg ikke kan lade være med at gøre. Og jeg kan ikke lade være med at lave musik. Det opdagede jeg, dengang jeg prøvede at arbejde på et PR-Bureau. Det fungerede bare ikke. Det er også godt, at jeg kan tjene penge på musikken, og at jeg har stabilitet i et fag, hvor mange er usikre på, hvad det næste skridt er. Det er mit billede af succes«.