‘Q & A med yogalærer Kirstine Fabricius: »På RUC lærer man at se verden som et hele«’ 
06.12.2018

Q & A med yogalærer Kirstine Fabricius: »På RUC lærer man at se verden som et hele«

A
Aktuelt
06.12.2018
8 min
Foto: Dejan Obretkovic
Kirstine Fabricius har aldrig villet lade sig nøje. Hverken da hun læste på RUC, hvor hun sad med i stort set alle sråd og nævn. Eller i sit arbejdsliv, hvor hun både er yogalærer, kommunikationskonsulent og netværksfacilitator.

Skrevet af

Nadia Claudi

Journalist

Hvad arbejder du med i dag?

»Jeg arbejder som selvstændig og har mit eget firma ”Styrk Dig”, hvor jeg underviser i yoga og bevægelse. Og så underviser jeg også i mundtlig og skriftlig kommunikation. Blandt andet i fagbevægelsen og for netværksgrupper som Ladies First, som består af kvindelige selvstændige. 

For nogle kan det virke som ret forskellige opgaver, men for mig hænger det virkelig godt sammen. Der er et ”boostende” arbejde i alt, hvad jeg gør. Det handler om at hjælpe folk med at rykke sig et sted hen, hvor de gerne vil være. Hvis jeg underviser folk fra for eksempel fagbevægelsen, så bruger jeg også det kropslige – de er måske vant til at tale til møder, hvor de sidder ned, og kroppen er isoleret. Nu skal de lære, hvordan de får kroppen med i deres kommunikation.
Og når jeg underviser i yoga, bruger jeg også mine evner inden for kommunikation. Yoga er jo kommunikation. Jeg fik at vide til min yogalærereksamen, at de godt kunne høre, at jeg var passioneret omkring verbal kommunikation, og det var jeg sindssygt glad for at høre.

Alt i alt tænker jeg ikke så firkantet – der er en sammenhæng i alt.
Det er den sunde måde at arbejde på, at se ting i sammenhænge, hvilket måske er derfor, jeg syntes, at jeg havde fundet min rette hylde på RUC.«

Hvor kommer den tankegang fra?

»Det er svært at sige, hvad der kom først: Om den måde at se verden på handlede om min opdragelse, eller om RUC har formet mig. Det er nok en blanding.«

Kirstine Marie Fabricius er:

  • Ejer af Styrk dig & Formand for RUCs Alumneforening
  • Cand.comm. i Kommunikation & Psykologi i 2012.
  • På barsel samtidig med, at hun tager en uddannelse som kropsterapeut.

Foto: Dejan Obretkovic

Hvilke fag læste du på RUC?

»Jeg læste Kommunikation og Psykologi, og det er to fag, der hænger virkelig godt sammen, synes jeg. Psykologi har hjulpet mig til at forstå relationer. Vi lærte meget om, hvordan folk er i forskellige kontekster, hvordan man kan påvirke dem, og hvordan de reagerer forskelligt.

Hver gang jeg træder ind i et rum, om det er i en yogasal eller i et mødelokale i en fagforening, så starter jeg med at aflæse, hvad der foregår. På den måde kan jeg kommunikere bedst muligt. Jeg er hele tiden i en arena, hvor der er noget, som skal lykkes. Der skal for eksempel være en stemning i et yogalokale, så folk bliver motiverede til at yde deres bedste, og samtidig skal der være rart at være.«

Hvad har du taget med dig fra RUC i dit nuværende arbejdsliv?

»Hele det der med at være selvstændig og have mit eget firma, det kommer meget fra den RUC’ske tilgang. På RUC lærer man at tænke kreativt, lige fra at få den gode ide til hvilke mennesker, man skal tage kontakt til. Jeg lærte at undersøge, vinkle, interviewe, forholde mig kritisk og skabe et netværk. Jeg lærte også at turde tro på mig selv og det, jeg arbejder på. Vi arbejdede jo med rigtige mennesker og var ude at observere og prøve teorien af i virkeligheden. Jeg er stor fan af alt det kvalitative, vi foretog os, det var en form for miniforskning hver gang, vi udførte et projektarbejde.«

 

»Folk fra RUC tænker lidt mere kreativt og lidt mindre firkantet.«

Hvad kan RUC, som andre universiteter ikke kan?

»På RUC er der en holistisk måde at se verden på, den er ikke så firkantet. Man lærer at se igennem ting og tænke ud af boksen – det er en form for supermands-røntgenblik. Det var fedt ved RUC, at folk havde en åben indstilling, det var nogle rare mennesker at være sammen med. Og det er også sådan nogle mennesker, som jeg søger i mit arbejdsliv, nu hvor jeg er ude i verden. Jeg kan huske det helt tilbage fra første år, at min huskoordinator sagde, at det er lige meget at have svarene, det vi skulle lære de næste mange år, det var at stille de rigtige spørgsmål.
Og det prøver jeg sindssygt meget i mit arbejde – at stille de gode spørgsmål, som kan sætte en god arbejdsproces i gang.«

Hvorfor valgte du RUC?

»Før jeg startede på RUC, havde jeg taget en 1-årig idrætslæreruddannelse på Paul Petersens Idrætsinstitut. Så overvejede jeg at læse psykologi, idræt eller pædagogik, men havde svært ved at vælge – jeg tænkte ”Hvorfor nøjes?” Og så kunne jeg læse mig frem til, at på RUC behøvede man ikke vælge retning lige med det samme, og så startede jeg der. 

Den tilgang kendetegner jo også min virksomhedsprofil i dag, der må gerne være lidt flere ting i spil. Jeg har selv arbejdet inden for Staten, hvor der er tryghed og flextid og barsel og så videre. Og det er der intet galt i. Men det er min klare fornemmelse, at RUC’ere gerne vil lidt mere end det. Folk fra RUC tænker lidt mere kreativt og lidt mindre firkantet.«

Havde du et studiejob?

»Jeg havde mit studiejob inde på Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, hvor jeg var studentermedhjælper på de videregående uddannelser. Det var også her, jeg fik mit første job efter studiet – jeg startede fuldtid som akkrediteringskonsulent to dage efter, at jeg havde afleveret speciale. Under min studietid sad jeg også med i Studienævnet, Akademisk Råd, Universitetsbestyrelsen, RUC’s bestyrelse og var også en del af Rusvejledningen. Jeg boede nærmest ude på RUC.

På et tidspunkt overvejede jeg at slå mig sammen med nogle fra Studenterrådet om at leje en studiebolig, så vi kunne crashe, når vi havde holdt sene møder. Men så tænkte jeg, at det måske var meget godt at komme hjem til noget andet end RUC engang imellem.«

Foto: Dejan Obretkovic

Hvilke kompetencer har du taget med dig fra RUC?

»På RUC sad man med en deadline og arbejdede nogle gange i to døgn i træk, og der var altid et eller andet, der gik galt, selv om man havde planlagt alt. Men det var altid min klare fornemmelse i hvert eneste projekt, at: ”Jeg skal nok klare det, vi skal nok nå den deadline”. 

Det er en meget vigtigt ting, som jeg har taget med mig fra RUC: Jeg er god til at klemme ballerne sammen og sige til mig selv, at det skal nok lykkes.

Man lærte jo at navigere i den virkelige verden, hvor ting hele tiden blev ændret. Det kunne ske, at en af gruppemedlemmernes moster blev syg, eller at diktafonen ikke virkede, og så skulle man stadig have is i maven og tro på, at det nok skulle lykkes. Man skulle blive ved med at have målet for øjet og så gå efter det. Gruppearbejdet er jo uforudsigeligt, ligesom livet er uforudsigeligt. Arbejdslivet og hver eneste opgave er uforudsigelig. Og det er jo netop det, der er det fede ved både gruppearbejde på RUC og den virkelige verden: At det er uforudsigeligt. 

Og så har jeg også taget med mig, hvor vigtigt det er at kunne samarbejde. Selv om jeg er mere alene i mit arbejdsliv nu, så arbejder jeg stadig sammen med folk. Jeg har den indstilling, at der er ikke noget, som bliver godt alene – en tekst eller en ide skal vendes med andre.«

Møder du fordomme over for RUC?

»Al RUC-bashing er jeg totalt imod. Jeg er jo en del af ”sekten”. Og så synes jeg, at omverdenen skal droppe det der med, at vi får 12-taller smidt i nakken. Når folk spørger, hvad jeg egentligt har fået ud af at gå på RUC, så kan jeg bare sige, at jeg har fået nogle akademiske redskaber og analytiske metoder. Jeg har lært projektplanlægning, projektstyring, mødeledelse- og koordinering, og jeg kan finde ud af at starte med et stykke blankt papir og så ende med et færdigt projekt inden for en deadline.

Det er der mange mennesker, der ikke kan, hvor projekterne bare bliver trukket ud og trukket ud. Folk er ofte rigtig dårlige til tidsstyring. Det går jo ikke på RUC, hvor du har ansvar over for en gruppe.«

Hvad er dit stærkeste minde?

»Jeg kan huske, da jeg lige var startet på RUC – det var dengang, der stadig bare var marker omkring universitetet. Jeg kom ud af toget og ned ad trappen på stationen, og så stod der en kæmpe flok af mennesker med små gule prinsessekroner på. Vi havde eventyrtema i vores ”hus”, så min ”tribe” havde små guldkroner på, som rusvejledere havde klippet ud af pap og sendt med velkomstbrevet. Da jeg blev mødt af det syn, så vidste jeg bare, at det var her, jeg hørte til, og det var for fedt. Det er et meget kraftigt minde: En følelse af at høre til, af at være trådt ind i et nyt hjem. Jeg omtalte det jo også som mit andet hjem.« 

»Det er en meget vigtigt ting, som jeg har taget med mig fra RUC: Jeg er god til at klemme ballerne sammen og sige til mig selv, at det skal nok lykkes.«

Har du et godt råd til nuværende studerende på RUC?

»Det vigtigste er at gøre noget, som du har passion for. Det lyder måske lidt poppet, men hvis du brænder for noget, så brænder du ikke ud.

Og så skal du være på udkig efter mennesker, som du godt kan lide at arbejde sammen med. Det er vigtigt.«

Hvad er succes for dig?

»Arbejdsmæssigt er det, at jeg kan hjælpe folk med at udvikle sig og komme et sted hen, hvor de gerne vil være. At jeg kan se, at det, jeg sætter i værk, hjælper folk på vej. At det har en indvirkning på mennesker.«

Føler du, at du har opnået det?

»Ja. Nogle dage er det i det helt små, en aha-oplevelse, som folk får. Andre gange kan det være en større ting, som når en tidligere kursist fortæller mig, at jeg er skyld i, at hun turde holde 1. maj-tale. Eller at en anden ikke har stress, fordi jeg har givet redskaber til at få styr på tingene. Eller at en kursist siger, at hun nu kan sove om natten, fordi hun går til yoga hos mig. Det ved jeg godt, at sådan noget kan jeg ikke gøre hver dag. Men en lille ting hver dag, det er succes.«