‘RUC-ledet forskning kan føre til betydelig CO2-besparelse på de danske veje’ 
Artikel l 06.12.2018

RUC-ledet forskning kan føre til betydelig CO2-besparelse på de danske veje

A
Aktuelt
Artikel l 06.12.2018
4 min
Foto: Dejan Obretkovic
Et projekt ledet af RUC-forskere er mundet ud i en ny type asfalt, som kan mindske CO2-udledningen fra bilerne på de danske veje og spare millioner af kroner for danske bilister. Projektet bliver udviklet i et laboratorium på RUC, som er det eneste af sin art i verden. RUC Paper har været på besøg.

Skrevet af

Jacob Jung Frellesvig

Jesper Martin Jensen

Kontoret er fyldt med bøger og en stor tavle, som er prydet med formler og udregninger. På væggen hænger et bevis for, at kontorets ejermand blev årets basisvejleder for de studerende i 2001. Og ved et bord sidder han så – Jeppe Dyre. Han er forsker og professor i fysik ved Center for Glas og Tid på RUC. Han er også leder af forskningsprojektet Roads Saving Energy (ROSE), som startede i 2011 under navnet COOEE. ROSE står bag en ny type klimavenlig asfalt, som mindsker både brændstofforbruget og støjniveauet for biler. 

Den nye asfalt allerede har fanget politikernes interesse, fortæller Jeppe Dyre. På nuværende tidspunkt er der udlagt 40 kilometer prøveasfalt på de danske motorveje, som Vejdirektoratet skal bruge til at teste asfaltens kvaliteter. Men succesen stopper ikke her. I fremtiden vil danske bilister se endnu mere til asfalten:

»Der skal udlægges asfalt på alle statsveje. Det er 3800 km, og det er regeringens beslutning ifølge punkt 16 fra regeringens klimaplan,« fortæller Jeppe Dyre og henviser til regeringens nyeste klimaudspil fra september 2018, hvoraf det fremgår, at den nye asfalt skal udlægges, efterhånden som der opstår behov for ny asfaltering.
Og Jeppe Dyre er da også tilfreds med projektets store succes:

 

Foto: Dejan Obretkovic

»Vi er selvfølgelig stolte, og vi havde ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt. Første gang, der blev udlagt, var 1 km i 2012. I år er det så blevet til 40km og fra 2020 bliver det knap 4000km, og det er jo helt vildt.«

Jeppe Dyre, forsker og professor i fysik ved Center for Glas og Tid på RUC.

»Vi er selvfølgelig stolte, og vi havde ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt. Første gang, der blev udlagt, var 1 km i 2012. I år er det så blevet til 40km og fra 2020 bliver det knap 4000km, og det er jo helt vildt,« siger han og viser den korte vej fra sit kontor og ned til et af Center for Glas og Tids laboratorier.

I laboratoriet er der højt til loftet, og væggene er malet i en steril, hvid nuance. På væggene hænger der skabe, og på gulvet står der flere borde, som er fyldt med udstyr og papirer. Jeppe Dyre introducerer lektor Tina Hecksher. Hun er daglig leder af laboratoriet og fortæller, at det er i dette laboratorium, som i øvrigt er det eneste af sin art i verden, at meget af grundforskningen har fundet sted i forbindelse med ROSE-projektet.

Det særlige ved ROSE-projektets nye asfalt er, at der er mindre rullemodstand mellem asfalten og bilens dæk. Asfalt består af stoffet bitumen, som blandes med sten. I den nye asfaltblanding er der mindre sten, og det afføder den mindskede rullemodstand.

»Når en sten trykker ind i gummiet på et dæk, koster det noget energi. Når dækket så kører væk, så bliver energien frigivet. Men der er et vist energitab, når bilen kører væk. Og det gælder om at minimere tabet af energi« forklarer Jeppe Dyre.

Altså betyder det ændrede blandingsforhold, at energitabet er mindre, og derved reduceres brændstofforbruget. Det kan forhåbentligt spare miljøet for mange tons CO2 i fremtiden, ligesom støjniveauet også vil mindskes i takt med rullemodstanden. 

Og netop rullemodstanden er det, Jeppe Dyre og hans team er eksperter i. Deres bidrag til projektet har været at udvikle matematiske modeller til beregning af rullemodstand. Det er gennem denne grundforskning, at forskerne har fået svar på mere grundlæggende spørgsmål omkring rullemodstand. 

Tina Hecksher forklarer, hvordan de mere konkret måler på rullemodstanden i laboratoriet. Hun fremviser en 3D-printer og nogle små plader, som mest af alt ligner perleplader i forskellig størrelse. Hun forklarer, at pladerne bruges til at måle rullemodstand på forskellige underlag. Maskinen, som de benytter til formålet, består af en stor tromle, hvor de kan sætte de 3D-printede plader ind for at simulere rullemodstand. Maskinen står indelukket i et mindre drivhus, hvor de kan kontrollere klimaet. Det er nødvendigt at kunne kontrollere temperaturen for at opnå præcise målinger, forklarer Tina Hecksher. 

Forskningsprojektet involverer Vejdirektoratet, NCC, det tyske dækfirma Continental, det franske vejlaboratorium IFSTTAR, og en række andre partnere.

I det tilstødende værksted står maskinarbejder Ebbe Larsen i blå overalls blandt meterhøje maskiner og værktøj, der ligger spredt sporadisk i lokalet. Han fortæller, at de på værkstedet kan hjælpe forskerne med at få bygget specialdesignede komponenter til deres arbejde. Idéudviklingen foregår i et samarbejde, hvor forskerne kan stikke hovedet ind på værkstedet til en dialog om mulighederne. Jeppe Dyre stemmer i og fortæller at værkstedet har været et bærende element for centerets grundforskning, da værkstedet også har produceret komponenter til projektet. 

Trods projektets umiddelbare succes, så maner Jeppe Dyre til besindighed:

»Det her er kun et lille bitte, bitte bidrag vi kan give (til at mindske CO2-udledningen, red.). I bedste fald, så kan vi sige, at en bil, der vil kunne køre 20 km på literen, kan køre 21 km på literen.«

Selvom det måske ikke lyder af meget, så forventes det at spare borgere for ca. 5% af deres brændstofregning. Vejdirektoratet anslår, at den nye asfalt vil kunne spare klimaet for op 57 millioner liter brændstof, svarende til op mod 143.000 ton CO2 i 2030.