Det administrative arbejde på universitetet med planlægning af kurser og eksamener m.v. er vigtigt, selv om det ofte er usynligt for de studerende, som jo primært har kontakt med underviserne. I min tid som studieleder på RUCs humanistisk-teknologiske bacheloruddannelse (HumTek) så jeg hvor hårdt, der bliver arbejdet i det administrative “maskinrum” med teknisk-administrativt personale, også̊ kaldet TAP-ere. Og det er mit indtryk, at både TAP-ere og studieledere har fået mere og mere travlt de senere år.

Ovenstående figur viser blandt andet, at andelen af TAP-årsværk steg fra 38 pct. i 2014, altså̊ året for Struensee-rapportens benchmark, til 40,2 pct. i 2017.

Figuren rejser i hvert fald tre spørgsmål:

1) Er det virkelig rigtigt, at udgifterne til administration på RUC er steget? Det tyder figuren jo på. Et mere retvisende billede skal måske tage højde for relativ lønudvikling, STÅ-indtjening, hovedområder m.v.

2) Bør universitetet have et mål om, at administrationsudgifterne ikke overstiger niveauet fra 2014, som var grundlaget for Struensee-rapportens konklusion om, at administrationen på RUC var for dyr?

3) Bør universitetet genoverveje princippet om en funktionsopdelt studieadministration? Formålet med den administrative reform i 2016 var en besparelse, men samtidig blev administrationen fuldstændig omorganiseret. I den nye, funktionsopdelte studieadministration kan TAP-erne opnå̊ stort kendskab til regler m.v. inden for et funktionsområde, for eksempel eksamensregler og studieordninger. I den gamle decentrale studieadministration var mange TAP-ere til daglig sammen med undervisere, studerende og studieledere. Den enkelte havde et bredt spektrum af opgaver på en enkelt eller et lille antal uddannelser. Det er mit indtryk, at studielederne i dag har overtaget en del arbejde, som tidligere blev varetaget af administrationen, og at det hænger sammen med, at de administrative medarbejdere nu har mindre kendskab til uddannelserne.

Niels Jørgensen, cand.mag. & ph.d. på Institut for Mennesker og Teknologi