Universitetsledelsen på RUC har nedjusteret censornormer, altså den tid, censor har til at læse og eksaminere projekter og specialer, uden at medinddrage studienævnene i den endelige beslutning. Det mener en række studienævn og studerende, og det viser ifølge dem, at vigtige beslutninger bliver truffet uden om dem.

»Det er uklart, hvornår man lytter eller ej. Studienævnene skal have rammer for at kunne kommentere og have indflydelse på væsentlige beslutninger. Det er ikke vores oplevelse, at det er sket her,« siger formand for Studenterrådet ved RUC (SR) Johan Hedegaard Jørgensen, der har været særligt kritisk over for rektoratets beslutning om at reducere censornormerne.

Hans udlægning bakkes op af et brev til rektoratet, hvori flere studienævn udtrykker utilfredshed med ikke at være inddraget i beslutningen.

Underviser i Kommunikation og formand for Studienævnet for Kultur og Identitet, Kirsten Hvenegård-Lassen, er også enig i, at studienævnenes indflydelse mindskes. Ifølge hende vidner sagen om censornormerne, tillige med en større erhvervsorientering på universiteterne i form af fremdriftsreformen og uddannelsesloftet, om, at de studerendes og ansattes indflydelse bliver taget fra dem.

»Der er en tendens til, at studienævnene bliver kørt ud på et sidespor i den her slags beslutninger. Flere og flere beslutninger tages, uden at nævnene kan få indflydelse,« siger hun.

Ingen høringsproces

I et internt notat fra SR, som RUC Paper har fået indsigt i, anklages ledelsen for at have været for hurtig til at træffe beslutningen.

»Problemerne opstår, når de centrale beslutninger bliver taget under tidspres. Man kvalitetssikrer ved at sende beslutningsforslag i høring. Det er ikke skete i denne sag, og derfor frygter jeg, at beslutningen er taget på et grundlag, som er fagligt uforsvarligt,« siger Kirsten Hvenegård-Lassen.

Ifølge rektor på RUC, Hanne Leth Andersen, handler nedjusteringen af censornormer om besparelser. Helt konkret vil der ifølge dokumenter fra ledelsen blive sparet 3,8 millioner kroner årligt på ekstern og intern censur. Hanne Leth Andersen fortæller, at studienævnene sad med, da dette blev udmeldt i forbindelse med fremførelsen af den økonomiske genopretningsplan i 2016. Hun kan derfor ikke genkende kritikken af processen, selvom hun ved, at studienævnene er utilfredse.

»Studienævnene var selvfølgelig kede af det (da det blev meldt ud, at der skulle skæres i 2016, red.). Der er jo ikke nogen beslutninger om besparelser, som vi er glade for. Vi skal skære 80 millioner i vores budget, så besparelsen på ekstern censur er ret lille, relativt set. Vi har diskuteret de her normer over nogle måneder, og vi har rettet dem ind to gange,« siger rektoren.

Ledelsen udsendte den 2. august 2018 sin beslutning om nedskæring af normerne. Dog blev flere studerende i alle studienævn samt i Uddannelsesudvalget (UDDU) ikke orienteret om processen og blev først sat ind i sagen på et møde den 10. oktober 2018. Dette skyldes ifølge Hanne Leth Andersen en administrativ fejl i mailinglisten.

Uklarhed over forløb

Nævnene savner transparens i forløbet, da der stadig er tvivl hos dem om, hvornår og på hvilket grundlag, beslutningen blev taget.

»Det havde været diskuteret i UDDU, men Studienævnet havde ikke hørt om det, og pludselig kom beslutningen bare om, at projektomfanget skulle reduceres. Studienævnet blev slet ikke inddraget – bare sat til at gennemføre beslutningen, som er taget højere oppe i systemet,« siger formand for Studienævnet for den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse, Allan Dreyer Hansen.

Tidligere næstformand i Studienævnet for Kultur og Identitet Rasmus Harsbo Rasmussen har fulgt nøje med i processen, og karakteriserer den som yderst suspekt. Ifølge ham har ledelsen ikke meldt klart ud, hvornår beslutningen er blevet taget.

Ifølge en tidslinje over forløbet udarbejdet forud for et møde i Akademisk Råd (AR) i oktober 2018, var vedtagelsen censornormer allerede besluttet den 9. maj i år, da det blev udmeldt på UDDU, at ledelsen skulle træffe en beslutning. Møderne i universitetsledelsen er ikke åbne for andre, og der foreligger ingen referater.

Tidslinjen, som understøttes af referater fra tidligere møder i AR, viser dog også, at AR først blev orienteret i juni. Johan Hedegaard Jørgensen mener, at orienteringen lå så tæt op ad sommerferien, at det var svært for de studerende at mobilisere et modsvar.

Dette skabte frustrationer og undren hos SR, som samme måned sendte et notat til rektoratet for at opklare, hvad der foregik.SR har endnu ikke modtaget et svar på notatet, som RUC Paper har fået lov at kigge i.

»Man sidder lidt tilbage med følelsen af, at man er blevet reduceret til et stempel-organ, som bare skal underskrive de beslutninger, der kommer fra ledelsen. Administrationen har nogle rytmer, som man skal tilpasse. Beslutningskompetencerne bliver taget fra os,« siger Rasmus Harsbo Rasmussen om forløbet.

Hanne Leth Andersen afviser, at forløbet skulle have været uklart.

»Vi tog den beslutning (beslutningen i maj, red.) i universitetsledelsen, underrettede tillidsrepræsentanterne og tog det op i HSU (Hovedsamarbejdsudvalget, red.), samt informerede øvrige kollegiale organer. Det er efter min mening en gængs måde at gøre det på. Når jeg kigger på hele forløbet, synes jeg, at vi har været meget transparente,« siger hun.

Men ifølge en intern meddelelse til rektor fra Studienævn for Kultur og Identitet udarbejdet 28. november 2018, som RUC Paper har fået tilsendt, vil nævnene sandsynligvis ikke blive inddraget i diskussionen om en beskrivelse af forventninger til intern og ekstern censur, da den udelukkende vil blive behandlet i UDDU, inden ledelsen godkender forventningerne. Meddelelsen bemærker, at omfanget af projekter og specialer ikke fremgår af RUC’s fællesregler, derfor må de enkelte nævn selv fastsætte disse.Derfor er det kritisabelt, at beslutningen er truffet uden om Studienævnet og uden en høringsproces, står der i dokumenterne.

Ifølge Hanne Leth Andersen er der ingen grund til at involvere studienævnene i diskussionen, da det primært er en forhandling mellem universitetet og de faglige organisationer. Desuden påpeger hun den store grad af gennemsigtighed i de beslutninger, der bliver taget på RUC.

Hun medgiver dog, at ledelsen kunne blive bedre til at kommunikere, men den målsætning besværliggøres af administrationens økonomiske indskrænkninger.