En af de studerende, der har meldt sig som mentor i projektet, er Hanna Tytlandsvik. Hun er 22 år gammel, læser til sygeplejerske på Metropol i København. Og da hun flyttede fra Norge til Danmark for at studere, mærkede hun på egen krop, hvordan strukturen i det danske uddannelsessystem kan være en udfordring,.

»Da jeg kom til Danmark, kunne jeg knapt nok sproget, og der var mange indforståede ting, som jeg ikke kendte til. Jeg kan tydeligt huske min første introdag på studiet, hvor vi skulle mødes i B-toget. Der var alle mulige tal og betegnelser, som jeg ikke forstod – og jeg er endda fra et land som minder meget om Danmark. Så kan man kun tænke sig til, hvordan det er, når du kommer fra andre ikke-skandinaviske lande,« fortæller hun.

Hanna Tytlandsvik ville ønske, at der havde været et tilbud, som hjalp udlændinge med at finde vej i den labyrint, der er det danske uddannelsessystem, da hun søgte ind.

»Det er så svært at finde svar. Man kan altid gå på nettet og finde en ”ofte stillede spørgsmål”-fane, men jeg synes aldrig, at jeg kan finde de rigtige svar på spørgsmål dér.«

Uddannelse som integration

Der ligger mere i Student Refugees Buddies arbejde end blot hjælp til at navigere i uddannelsessystemet. De ser også den personlige kontakt mellem mentor og mentee som et middel til bedre integration og som en måde, hvorpå flygtninge kan håndtere deres traumer fra de områder, som de er flygtet fra. 

»Der kommer mange i Student Refugees Buddies, som har meget traumatiske baggrunde, så det handler om meget mere end bare studiet. Vi hjælper hinanden med at holde motivationen oppe, men også med at lære det danske samfund at kende. Mange af flygtningene kommer fra lande, hvor der ikke er demokrati, og demokrati er jo en essentiel del af det danske samfund,« siger Hanna Tytlandsvik.

Ifølge Susanne Jacobsen Perez, som er ekstern lektor i pædagogik ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, er uddannelse et af de bedste midler til integration. De unge flygtninge introduceres til flere fællesskaber på uddannelsesinstitutionen end blot læringsfællesskabet, og dét giver tilhørsforhold.

»Der opbygges et stort, socialt netværk under uddannelse, og det er rigtig sundt for de unge. Det sociale liv på arbejdspladsen er meget flyvsk i forhold til, hvad der sker på en uddannelse, og derfor er uddannelse et godt redskab til integration,« fortæller Susanne Perez, som netop har skrevet en ph.d. om undervisning af sent ankomne unge flygtninge og den undervisning, de tilbydes.

»Hvis flygtninge får en højere uddannelse, er der større sandsynlighed for, at de kommer i arbejde. Den kulturelle og sociale integration er mere stabil, hvis flygtningen har været i uddannelse i Danmark,« siger hun.

 Selvom studerende og mentor Hanna Tytlandsvik ikke er flygtning, så kan hun som udenlandsk studerende nikke genkendende til det udsagn. Hun fandt rodfæste og fællesskab i sin uddannelse – noget, som har været essentielt for, at hun fandt sig til rette i Danmark.

»Jeg mener, at uddannelse også handler om at integrere flygtninge i samfundet. Jeg ved fra egne erfaringer, at man ikke tager del i samfundet, hvis man ikke finder et fællesskab, og det fandt jeg i min uddannelse,« fortæller hun.