Den danske universitetslov sætter rammerne for universiteternes drift og funktion. Formelt sikrer den desuden, at studerende og ansatte kan blive hørt i væsentlige beslutninger. Spørger man flere eksperter, sørger loven dog for alt andet end det.

»Der findes ikke noget reelt demokrati på universiteterne, og jeg er overrasket over, at nogen kan tro det,« siger professor emeritus ved Sociologiske Institut på Københavns Universitet (KU) Heine Andersen, som tidligere har debatteret forskningsfrihedens præmisser og tilstand i universitetsverdenen.

Modsætninger og eksternt flertal

Størstedelen af kritikken drejer sig om, at universitetsloven i praksis ikke sikrer tilstrækkelig medinddragelse blandt de studerende og ansatte på universiteterne, selvom den på papiret burde.

»Det er de ansatte og studerendes opfattelse, at medinddragelsen ikke sker særligt aktivt. For eksempel bliver studienævn meget sent involveret i diskussioner om budgettet. Ledelserne bruger stort set ikke de muligheder for medinddragelse, som står i loven,« siger postdoc ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet Jakob Williams Ørberg.

Han henviser til universitetslovens paragraf 10, stk. 6 samt paragraf 12, stk. 3, hvor det fremgår, at bestyrelsen skal sørge for at medinddrage de studerende og ansatte i væsentlige beslutninger; men samtidig skal have et eksternt flertal og en bestyrelsesformand, som er udpeget af Uddannelses- og Forskningsministeriet. For Jakob Williams Ørberger er bestyrelsen dermed indrettet efter ministeriets præmisser, hvilket mindsker de beslutningsmæssige muligheder for såvel de ansatte som studenterrepræsentanterne i bestyrelserne.

Loven blev i 2009 kritiseret for ikke at sikre medindflydelse. Den blev derfor revideret i 2011 med det formål at give flere muligheder for universiteterne til selv at tilrettelægge deres ledelsesstruktur. Revisionen indeholder dog stadig det forbehold, at der er en enstrenget ledelse, hvilket vil sige, at ledelsen i sidste ende træffer beslutninger. Dermed blev det fastlagt, at man ikke måtte ændre ved ledelsesstrukturen, og revisionen har altså ikke haft den ønskede effekt, mener Jakob Williams Ørberg.

Ledelsen behøver derfor ikke formelt at give studienævn og repræsentanter demokratisk indflydelse ifølge lektor og debattør ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, Claus Emmeche. Han siger, at ændringen af universitetsloven i 2011 var en radikal afdemokratisering af universitetet som arbejdsplads, fordi det medførte en mulig topstyring af universiteterne, som er foregået lige siden.

»Tendensen i dag er, at de her forskellige organer, som studienævnet for eksempel, bliver reduceret til bare at være informationskanaler fra ledelsen til medarbejderne. Og det var ikke sådan, de var tænkt fra starten,« uddyber han.

Findes der reelt demokrati?

Ifølge Heine Andersen er det urealistisk at tro, at man overhovedet kan have en reel demokratisk indflydelse på universiteterne, så længe loven opfordrer til en topstyret ledelsesstruktur, der kan fastsætte graden og præmissen for medindflydelse.

»Den seneste revision af universitetsloven fjernede enhver mulighed for medbestemmelse på universiteterne. Der er indført stadig mere topstyring og hierarkiske strukturer på universiteterne, hvor ledelserne får mere magt, og hvor de enkelte råd, nævn og forskere får mindre og mindre at skulle sige i beslutninger,« fortæller Heine Andersen.

Han henviser til sin bog fra 2017, ”Forskningsfrihed – ideal og virkelighed”, hvor han dokumenterer, at universitetsdemokratiet er blevet begrænset gennem de seneste par år. Blandt andet peger bogen på, at forskningen i stigende grad skal føre til afkast i form af forbedret indtjening, og at virksomheder har en stor grad af indflydelse i universitetsbestyrelserne på grund af loven og økonomisk støtte.

Politisk konsulent hos Dansk Magisterforening Anette Berentzen mener dog, at det er studienævnenes eget ansvar at sige til, hvis de føler sig overset.

»Universitetsloven er klar og tydelig, hvad angår studienævnenes kompetencer. Hvis studienævnene oplever, at den bliver misbrugt, skal de rejse kritik, for det er uacceptabelt og et brud på loven,« siger hun.