‘Naturligvis - En podcast om naturvidenskab’ 
07.02.2019

Naturligvis - En podcast om naturvidenskab

A
Aktuelt
07.02.2019
5 min
Shutterstock
Naturligvis er en serie nye podcast fra RUC om Naturvidenskab. RUC Paper bringer serien i samarbejde med podcast redaktør Nalle Kirkvåg. Serien er produceret af studerende fra RUC med støtte fra rektorpuljen

Skrevet af

Nalle Kirkvåg

Redaktør

Mikroplastik er overalt! Men skal vi så være rædselsslagne? Og hvad ved vi egentligt om effekterne af de mange bittesmå plastikstykker? De har jo inficeret stort set alt i vores hverdag og ikke mindst naturen. Så hvad er effekten på levende organismer – inkl. os selv? Det, arbejdes der hårdt på at finde viden om og svar på. Hvilket bl.a. er det, du kan høre om i denne podcast.

Annemette Palmqvist fortæller om sin forskning i regnorme, slam og mikroplast. Hvad sker der med regnorme, når de spiser mikroplastik fra jord og f.eks. den type slam, som landmænd spreder som gødning på markerne?

Louise Lind Halle fortæller om hendes forskning i en bestemt type mikroplastik, som man ikke engang er sikker på, hvordan man skal definere. Og det selv om den udgør ca. 60% af alt mikroplast fundet i dansk natur.

Rasmus Tronier, kandidatstuderende i miljøbiologi ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, fortæller om et projekt, hvor de fodrede fjordrejer med bittesmå stykker gummi.

Desuden hjælper Claudia Sick fra Plastic Change os med at finde hoved og hale i alt det med mikroplastik. Og hun giver gode råd til, hvad du kan gøre for at mindske mikroplast-forureningen. Her på redaktionen synes vi nemlig, at vi alle har pligt til at skrue ned forbruget. For det vil begrænse en del af den mikroplast, der ellers ender i naturen…

Fakta:
Annemette Palmqvist er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø, hvor Louise Lynd Halle også er ansat som ph.d.-studerende – begge på Roskilde Universitet.

Interesseorganisationen Plastic Change arbejder bl.a. for ”dokumentation, formidling og løsninger, der skal sætte fokus på plastikforurening over for befolkningen, industrien og politikerne”.

Hvis du har idéer, kommentarer eller andet, du gerne vil dele med holdet bar Naturligvis. Skriv på Facebook eller her på mailen: nalle@polykrom.media. Og vi kommer glad og gerne ud på f.eks. din skole, gymnasie osv. for at fortælle om NATURLIGVIS og/eller naturvidenskabelig formidling .

Værter: Cecilie Magnussen & Nalle Kirkvåg. Sounddesign: Frederik Stilling.

NATURLIGVIS kommer i:

Det lange format – en underholdende og indsigtsfuld podcast med gennemgående temaer.

På ca 1 minut – korte indslag om et konkret emne.

Lyt med på dit podcastmedie eller på:
 Buzzsprout, Spotify,  iTunes  eller Stitcher