‘Spørgsmålet om vaccination er både moralsk og medicinsk’ 
Interview l 21.02.2019

Spørgsmålet om vaccination er både moralsk og medicinsk

F
Forskning
Interview l 21.02.2019
11 min
Foto: Dejan Obretkovic
DILEMMA. RUC Paper tager temperaturen på tidens store moralske dilemmaer, når vi inviterer universitetets forskere ind i redaktionslokalet til en snak om for eksempel klima, genteknologi og aktiv dødshjælp. Denne gang kan du blive klogere på debatten om vaccine.

Skrevet af

Nadia Claudi

Journalist

Vaccine eller ej? Det er et spørgsmål, som kan få mange sind i kog. For er det et udtryk for egoisme, når forældre fravælge at lade deres børn vaccinere? Eller har vaccine-skeptikerne ret i, at det lille stik kan føre til alvorlige bivirkninger som allergi, hjernehindebetændelse og adfærdsforstyrrelser?
RUC Paper har sat tre RUC-forskere stævne for at høre, hvad de ved og mener om et af Danmarks store vaccinationsprogrammer, MFR-vaccinen. 

Forskerne er professor Lone Simonsen fra Institut for Naturvidenskab og Miljø, Professor Thomas Søbirk Petersen fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, og lektor Viggo Andreasen fra Institut for Naturvidenskab og Miljø. 

Støtter I op om WHOs og Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at lade sine børn vaccinere?

Viggo Andreasen: »Mæslinger er ikke nogen uskyldig sygdom. Og det er vel begrundelsen for, at man er begyndt at vaccinere mod den mange steder i verden. Statistikkerne viser, at før vi begyndte at vaccinere, var der børn, der døde af mæslinger, og der var mange børn, der fik komplikationer. Som for eksempel mellemørebetændelse med høreskader til følge.«

Lone Simonsen: »Der er jo en grund til, at vi har fået de her store vaccine-programmer, som er blevet så vigtige inden for de seneste 50 år. Og det er vores meget vellykkede udradering af sygdommen kopper. Alle i verden blev vaccineret mod kopper; på den måde er det lykkedes os at udrydde sygdommen, så det i dag ikke er nødvendigt at vaccinere mod den mere. Det er en af de største succeser inden for det offentlige sundhedssystem nogensinde.«

Så mener du, at man bør vaccinere sine børn?

Lone Simonsen: »Jeg har selv børn, og jeg har sørme da fået dem vaccineret, så ja.«

Det er ikke alle, der er enige, for faktum er, at vi i Danmark ikke lever op til WHO’s anbefalinger. Vi er ikke helt oppe på at have vaccineret 95 procent af befolkningen som anbefalet. Hvad er konsekvenserne af det – set ud fra et sundhedsfagligt perspektiv? 

Viggo Andreasen: »Vi ser faktisk lige nu en epidemi igen, efter at mæslinger har været væk fra Danmark i 30 år. Og det er fuldstændig, som man sundhedsfagligt ville forvente det. 

Faktisk er det sådan, at der er lidt flere, der bliver efterladt modtagelige, når man vaccinerer, end hvis man havde naturlig infektion. Naturligt er mæslinger nemlig en så smitsom sygdom, at 95-98 procent af befolkningen vil blive smittet. Så stort set er hele den del af befolkningen, der er født før 1984, immune over for mæslinger. De har haft det, før de var 15 år gamle. 

RUC-professor Lone Simonsen har været forsker på bl.a. Centers for Disease Control i Atlanta, USA og World Health Organization (WHO) i Genève, Schweiz. Hun har i mere end 20 år forsket i blandt andet ebola og pandemisk influenza.

Hendes nuværende forskning fokuserer blandt andet på statistiske og matematiske modeller for spredningen af historiske og nutidige pandemier og smittesygdomme. 

Foto: Lars Svankjær

Men efter at man begyndte at vaccinere, så vil der være omkring 10 procent af en årgang, der er modtagelige over for mæslinger, fordi de hverken bliver vaccineret eller får mæslinger ad den naturlige vej. Og nu, efter 30 år, er der så mange modtagelige blandt befolkningen, at vi begynder at se nye epidemier. 

Så sker der det, at det er en anden aldersgruppe, der får mæslinger. For lige nu er det altså folk på omkring 30 år, der bliver smittet. Og når de bliver syge, så bliver de meget mere syge end dem, der er 5 år.

Der har lige været en diskussion om, hvad dødeligheden af mæslinger er i Danmark. Her brokkede man sig over, at Seruminstituttet fordoblede dødeligheden i forhold til den dødelighed, man så i 1960’erne. Men det er simpelthen fordi, at flere af de mennesker, som bliver smittet er over 20 år gamle. De har større risiko for at dø – data peger på, at risikoen er fem gange så høj. Og hovedparten af de smittede er nogen, der ikke er blevet vaccineret.«

Men kunne man så ikke argumentere for, at det ville være bedre, hvis folk blev smittet som små og var naturligt immune – frem for at vaccinere og derved få en større gruppe af modtagelige?

Viggo Andreasen: »Der er to muligheder. Vi kan vælge ikke at vaccinere nogen, for de fleste får alligevel sygdommen som små, hvor risikoen trods alt er forholdsvis lille. Men dog så stor, at der vil være nogle, der dør eller får varige mén som høreskader.

Viggo Andreasen er matematiker og lektor på RUC; han forsker blandt andet i matematisk infektionsepidemiologi og vaccine-programmer.

Eller også kan vi vælge at vaccinere så mange, at vi undgår, at nogen får mæslinger i en høj alder. De få, der ikke er blevet vaccineret som børn, kan så vælge at blive vaccineret, når de bliver 18 år og er på vej ind i den alder, hvor det er mere risikabelt at få mæslinger.
Set fra samfundets synspunkt, så sparer man altså dødsfald ved at vaccinere.«

Lone Simonsen: »Der er lige nu en prominent vaccineforskningsgruppe på Statens Seruminstitut, der mener, at hvis man giver vacciner, så øger man børns chance for at overleve andre sygdomme også.
I en artikel i Science i 2016, argumenteres der for, at det er på grund af mæslingevaccinen, at så mange børn holdt op med at dø af alle mulige andre sygdomme.«

Ifølge skeptikere risikerer man til gengæld at påføre sine børn en lang række af bivirkninger ved at lade dem vaccinere. Er den del af forskningen underprioriteret?
 

Lone Simonsen: »Den britiske læge Andrew Wakefield, der står bag teorien om, at MFR-vaccine kan lede til autisme, han er jo siden blevet frataget sin medicinske licens. Det er også blevet klart, at han havde økonomisk vinding ved at sige, som han gjorde. Jeg har selv læst hans videnskabelige artikler, og det er ikke særligt overbevisende argumenter, han fremfører.
Det er lidt det samme, der skete med HPV-vaccinen. Pludselig er der et fjernsynsprogram med en masse unge piger i rullestol, og så tror alle mødre, at det har noget med HPV-vaccinen at gøre.  Dernæst ser vi et fald fra, at der er 90 procent af unge piger, der får vaccinen, til at der kun er 20 procent i Danmark, der får den. Og det er simpelthen ikke på baggrund af rigtig information, det er derimod et udtryk for, at folk bliver revet med af en mediebegivenhed.«

Thomas Søbirk Petersen er professor (mso) i Etik på RUC og er tidligere medlem af Etisk Råd og nuværende medlem af Dyreetisk Råd. Et af hans seneste projekter inkluderer en undersøgelse af vaccineskepsis. 

Foto: Uffe Weng

Thomas Søbirk Petersen: »I forhold til Andrew Wakefield, har der siden været forsøg med flere end 100.000 børn, og der er intet, der peger i retning af, at børn, der er blevet vaccineret, har en højere frekvens af autisme, tværtimod.«

Lone Simonsen: »Der er jo det uheldige, at autisme tit starter lige omkring det tidspunkt, hvor man har fået sin MFR-vaccine, nemlig når barnet er omkring 18 måneder. Det er på det tidspunkt, man kan bemærke, at det for eksempel går tilbage med barnets sprog. Så er det jo klart, at man som forælder vil linke de to begivenheder. Men det betyder ikke, at det har noget med vaccinen at gøre.«

Men hvis de fleste bivirkninger ifølge jer er blevet tilbagevist, hvorfor er der så fortsat en del skeptikere?

Thomas Søbirk Petersen: »Det er netop det, vi gerne vil finde ud af i et forskningsprojekt, jeg sidder med. Er det religiøse argumenter? Er det argumenter omkring naturlighed eller økologi? Det kan også være politiske argumenter fremført af højrefløjspolitikere, som mener, at staten slet ikke skal blande sig i noget som helst.«

Lone Simonsen: »Jeg oplever, at mange faktisk tvivler på den medicinske rådgivning. De tvivler på, om den er reel, eller om den er drevet af underliggende motiver som penge.«

Thomas Søbirk Petersen: »Det er rigtigt, at grundlæggende mistro til myndighederne og medicinalindustrien er med til at skabe modstand mod vaccinationsprogrammerne. Og der har jo været grund til mistænksomhed over for medicinalindustrien. Så jeg kan godt forstå, at folk har været skeptiske.«

Lone Simonsen: »Ja, og så har der været eksempler på, at vacciner er blevet trukket tilbage på grund af bivirkninger. Men her er det jo faktisk myndighederne, som har opdaget bivirkningerne og trukket vaccinen tilbage. Et eksempel er 1999, hvor den første rotavirus-vaccine, man brugte i USA, havde en rigtig dårlig effekt på små børn. Man fandt ud af, at 1 ud af 50.000 børn fik en såkaldt tarminvagination, som kan være livstruende, hvilket satte en stopper for det vaccineprojekt i USA.«

Britisk læge skaber frygt for autisme

Britiske Andrew Wakefield (født 1957) er en tidligere kirurg og forsker. I 1998 publicerede han et studie i tidskriftet The Lancet, der viste en potentiel sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme. Artiklen blev senere trukket tilbage, da det viste sig, at Andrew Wakefield havde manipuleret med data og begået videnskabelig uredelighed. Wakefield fik frataget sin lægeautorisation og det viste sig, at han havde haft en økonomisk interesse i at foreslå, at mæslingevaccinen skulle gives enkeltvis. Han havde nemlig netop patenteret en enkeltvaccine.I dag er han ikke længere anerkendt i videnskabelige kredse, men fremhæves ofte i antivaccinekredse.

Wakefield bor i dag i USA og har udgivet bogen »Callous Disregard«, hvori han hævder, at der er en sammensværgelse sig mod ham og de autistiske børn. Den tidligere model og tv-vært Jenny McCarthy har skrevet forordet. Hun er selv mor til en dreng, som ifølge hende har fået autisme af MFR-vaccinen.

Forening fortæller om vaccinereaktioner

Den danske forening Vaccinations Forum er blandt dem, der er skeptiske over for vaccinationsprogrammet. På deres hjemmeside kan man læse, at det er en forening, hvis formål er at fremme indsamling og udbredelse af viden om vacciner, vaccinationsskader og alternativer til vacciner. Den er principielt hverken for eller imod vaccine. Her er, hvad foreningen skriver om bivirkninger:

“Alvorlige vaccinereaktioner rammer for det meste enten immunsystemet eller nervesystemet.
Nedenstående alvorlige bivirkninger gælder for de 2 børnevacciner Di-Te-Ki-Pol-Hib-vaccinen og MFR-vaccinen.

Man ved også med sikkerhed, at vacciner kan give to former for hjernebetændelse: Den allergiske/autoimmune, som kan forekomme efter alle vacciner og den infektiøse, som kun kan forekomme efter vacciner med levende virus.

Disse hjernebetændelser kan så give mén alt efter, hvordan forløbet bliver. Disse mén kan bl.a. være epilepsi, retardering, adfærds- og indlæringsproblemer, motoriske problemer, taleproblemer, renlighedsproblemer, sanseproblemer som syns- og hørenedsættelser. Der kan komme akutte eller kroniske ledproblemer, problemer med størkning af blodet. Udover dette er der enkelte andre vacciner, der kan give andre reaktioner,- men det er indenfor dette spekter af reaktioner.”

Men er der alvorlige bivirkninger ved MFR? Ja eller nej?

Viggo Andreasen: »Der er mindst en halv milliard mennesker, der har fået en MFR-vaccine. Og de bivirkninger, der er, det er for eksempel én dag med feber eller kløe.«

Og ikke andre bivirkninger end det?

Viggo Andreasen: »Det er sådan nogle bivirkninger, der bliver rapporteret. Og der er et virkelig stort datamateriale. Så de bivirkninger, som du, Lone, snakker om i forbindelse med rotavirus-vaccinen, dem ville man også have set, hvis de forekom i forbindelse med MFR-vaccine.

Lone Simonsen: »Det ville nu faktisk ikke være lige så nemt at få øje på bivirkninger i forbindelse med MFR-vacciner. Grunden til, at man tydeligt så det i forbindelse med rotavirus-vaccinen, var, at reaktionen kom allerede tre dage efter vaccinationen. Hvorimod en diagnose med autisme tager længere tid at stille. 

Men der er et stigende antal, der får autisme, mens der ikke er et stigende antal, der bliver vaccineret. Så det tyder på, at der ikke er en sammenhæng mellem. Og ja, der bliver forsket i bivirkninger, for dem er vi meget interesserede i at blive klogere på og finde årsagen til.«

Dem, der ikke vaccinerer deres børn lige nu, de er jo en slags ’free riders’, som profiterer af, at andre har vaccineret deres børn.

Professor Thomas Søbirk Petersen

Hvis der fortsat er fald i antallet af vaccinationer, bør de så gøres lovpligtige i Danmark?

Thomas Søbirk Petersen: »Det ville være det allersidste værktøj, og det vil ikke være særligt populært. Der er mange andre tiltag, man kan iværksætte først. Både i form af oplysning, men også i form af det, der hedder et aktivt fravalg. Det vil sige, at du skal aktivt fravælge at lade dit dit barn vaccinere, du kan ikke bare sidde derhjemme og lurepasse. Vi ved, at hvis folk aktivt skal tage det valg, så føler de sig også mere ansvarlige, hvis der sker deres barn noget. Så det kunne også være en model.«

Men mener du, at den enkelte har et ansvar for fællesskabet? 

Thomas Søbirk Petersen: »Ja, helt klart. Dem, der ikke vaccinerer deres børn lige nu, de er jo en slags ’free riders’, som profiterer af, at andre har fået vaccineret deres børn.

Ved at få sit eget barn vaccinere kan man også hjælpe andre. Der er jo børn, som ikke har morens antistoffer, og som først bliver vaccineret, når de er 15 måneder gamle. Så der er et vindue, hvor de er meget sårbare. Der er børn med allergiske reaktioner, som ikke kan tåle at blive vaccineret. Og så er der børn med leukæmi, for hvem det ville være en meget stor belastning at blive vaccineret. Så man beskytter ikke kun sit eget barn, det handler også om at beskytte andre børn. 

Det altruistiske aspekt er vigtigt.« 

Men man må jo gå ud fra, at de forældre, der vælger ikke at lade deres børn vaccinere, gør det ud fra, at de mener, det er det bedste for deres børn?

Viggo Andreasen: »Ja, men det er jo ikke det bedste for et andet barn i vuggestuen, som bliver smittet, fordi hun er under 15 måneder og ikke er blevet vaccineret endnu.«

Laura Lindahl fra Liberal Alliance foreslog i 2017, at de børn, der ikke er vaccineret, ikke skal have mulighed for at gå i vuggestue og børnehave. Hvad mener I om et sådan forslag?

Thomas Søbirk Petersen: »Det er jo en alvorlig sanktion, og det synes jeg, vi kun skal gribe til i yderste nødstilfælde.«

Så hvad skal der til, før man bør sanktionere? 

Thomas Søbirk Petersen: »Det er klart, at hvis der er børn, der dør, så skal man måske kigge på at tage andre forholdsregler. Men jeg tror, at hvis det kommer derud, så begynder man nok af sig selv at vælge at lade sit barn vaccinere, så jeg tror ikke, det bliver nødvendigt.«