Du har været medforfatter på bogen Terrorristen fra Nørrebro, hvordan var det at arbejde på den?

Det har været enormt svært. Officielt har myndighederne jo ikke villet medvirke. Vi har også talt med rigtigt mange fra det islamistiske miljø og bandemiljøet i København, og det er ikke folk, som normalt har lyst til at tale med journalister. Så vi har skullet bruge rigtig lang tid på at åbne døre til de miljøer, for at få dem i tale, som sidder inde med viden om Omar El-Hussein eller terrornatten, og som derefter har givet os adgang til andre, for eksempel fra bandemiljøet, der har kendt ham godt.  Vi har derfor brugt mange aftener på Nørrebro og spildt meget tid på aflyste kaffeaftaler, fordi folk ikke møder op. Eller vi har ringet til forkerte numre, fordi kriminelle tit skifter telefon. Så det har været et enormt stykke arbejde alene at få folk i tale. Det gælder også myndighederne, fordi de netop ikke har haft lyst til at medvirke officielt. Så har vi igen skullet tale med nogle, der kender nogle, der alligevel ville tale med os, fordi de synes, historien er så vigtig, at de gerne vil bidrage. Men det arbejde har dels været svært og tidskrævende.

Leveret af Politiken Books | Mere om ‘Terroristen fra Nørrebro’ som e-bog

Hvordan kan du ellers bruge din RUC-uddannelse i dit arbejde i dag?

Når jeg sidder på redaktionen i dag, hvor vi arbejder med egenhistorier, hvilket er historier med lidt længere aftræk end de normale nyhedsartikler, skal vi tit overskue et stort talmateriale eller lange rapporter. Her synes jeg virkelig, jeg kan bruge den metode, vi arbejdede med på RUC og også den gruppetilgang, vi havde. For eksempel: Hvordan arbejder vi bedst i teams? Hvordan arbejder man bedst sammen med nogen, man ikke kender? Du kan jo godt komme ind på redaktionen en dag, og så er der kommet to nye medarbejdere, du skal arbejde sammen med. Der har gruppearbejdet fra RUC givet mig meget.

Hvornår afsluttede du din kandidat?

Jeg blev færdig d. 1. februar 2015. På min bachelor læste jeg socialvidenskab og journalistik, mens jeg på kandidaten læste journalistik på RUC og ansøgte om at læste et eksternt fag på KU. Så jeg tog faktisk halvdelen af min kandidat på RUC og den anden halvdel på KU, hvor jeg læste medievidenskab. Men det var jo klart Journalistik, jeg var mest på, for når man er på journalistiksemestrene, bruger man virkelig mange timer om ugen på RUC, hvorimod kandidatstudiet på KU var mere et selvstudie. Så jeg vil sige, det klart er min RUC-tid og min tid på Journalistik, der står klarest i min erindring.

Hvad er dit stærkeste minde fra RUC?

Jeg synes, at jeg har flere. Det er klart Journalistik, der står klarest, for det var jo der, jeg var mest. Det er ikke nogen hemmelighed, at man ikke havde mange undervisningstimer på Sambas, men det havde jeg så til gengæld på Journalistik. Alle de dage, man brugte derude på at sidde og spise frokost i solen ude på den store plads foran Journalistik. De minder står klart. Og så alle festerne. Jeg kan specielt huske årsfesterne, hvor man kunne ansøge om at få basisteltene. Vi skrev en ansøgning på mit andet år på RUC, hvor vi klædte os ud og havde en kæmpe fest med det. Det var vildt sjovt. Noget andet, jeg husker meget tydeligt, er dengang, jeg var en del af en kæmpe flok studerende, der på vores 4. semester tog på udveksling i Argentina sammen. Vi var en gruppe, der kendte hinanden, men samtidig ville vi en masse forskellige ting dernede. Selvom vi havde hinanden, var der også tid til at dykke ned i egne interesser. Nogle ville dyrke det spanske, andre ville egentligt bare læse deres fag på engelsk, og andre igen ville rigtig gerne arbejde frivilligt derovre og samtidig studere. Så vi var mange, der gjorde forskellige ting, men vi havde hinanden, og det var fedt.

Havde du et studiejob ved siden af RUC?

Ja, det havde jeg. Jeg tror, jeg fik det første, da jeg var på bacheloren. Der blev jeg ansat som projektassistent og –leder i en kommunikationsvirksomhed og tog mig af PR for forskellige virksomheder. Efterfølgende blev jeg ansat på Radio 24/7, hvor jeg producerede deres morgenudsendelser, Millionærklubben, nogle af deres formiddagsudsendelser, og så hjalp jeg også til om aftenen på nogle af deres forskellige programmer. Det var vildt sjovt, for så kom man også ud og fik noget med journalistik at gøre uden at være sådan helt færdiguddannet. Jeg lærte virkelig meget.

Har du nogle gode råd til nuværende studerende?

Den er svær, men ja. Læg noget arbejde i gruppeprocesserne og læg arbejde i de projekter, I laver, fordi det lærer man simpelthen rigtigt meget af. Jeg kunne sagtens sige: Kom til forelæsningerne. Det skal man selvfølgelig også, men det, jeg virkelig har taget med mig, er gruppearbejdet. Læg noget i det, selvom det kan være surt nogle gange, når man sidder med et projekt, der er ved at stige en over hovedet, eller man bliver uvenner med andre gruppemedlemmer. Det giver så meget, at man har stået i de situationer før, når man kommer ud på den anden side. Det giver meget, at man har prøvet at stå i en situation, hvor man ikke kan overskue alt det materiale, man har, eller man bliver nødt til at være uvenner, eller tage diskussioner med nogen, man egentligt ikke bryder sig om. De erfaringer er noget, der virkelig har gjort, at jeg i dag tør står fast på mine holdninger til det talmateriale eller de historier, vi sidder med.

Og til sidst. Hvad er succes for dig?

Da jeg startede på RUC, havde jeg alle mulige tanker om, hvad jeg skulle. Altså, inden for fem år ville jeg gerne sidde i en gravergruppe på en avis eller et stort medie, men så kom jeg herud på DR i praktik, og så syntes jeg pludselig, det var enormt sjovt at lave krimijournalistik, reportager og historier om resocialisering og kriminalitet i Danmark. Så blev jeg ligesom bare hængende her, og nu har jeg ikke længere sådan en stor, forkromet plan. Men jeg tror, succes i mit arbejdsliv for mig er at lave historier, jeg selv mener, er spændende og relevante og ikke så meget de helt hurtige nyhedshistorier.