Hos SAMrådet og Frit Forum er det ikke så meget flytningen, som kommunikationen omkring opsigelsen, der kritiseres. Derfor håber de, at de studerende inddrages mere i planlægningen af fremtidens SamBach. Hvor det bliver, ved ingen endnu. Men Frit Forum og SAMrådet føler ikke, at de studerende er blevet inddraget nok i den proces, der handler om de huse, der skal opsiges, og om, hvor brugerne af de huse så bliver flyttet hen.

»Der kunne godt have været en mere gennemsigtig kommunikation fra ledelsens side. De har oplyst, at opsigelsen af SAM’er-sumpen var en mulighed, men har ikke på noget tidspunkt fortalt, at det reelt ville ske,« fortæller Maja Andreasen, der er forperson for SAMrådet på RUC. 

Rygterne om opsigelsen af SAM’er-sumpen opstod under universitetsvalget sidste år, og selv i dag er der tvivl blandt de studerende om, hvad planen for SAM’er-sumpen er. 

»Det er frustrerende, at der er rigtig mange, der snakker om opsigelsen af SAM’er-sumpen, men ingen ved rigtigt, hvad der foregår,« fortæller forperson for Frit Forum, Sophia Ryberg, og tilføjer, at Frit Forum hørte rygtet om SAM’er-sumpen fra et unavngivet tidligere medlem af Frit Forum, som nu arbejder på RUC:

»Han har gjort sig til vane at læse referaterne fra bestyrelsesmøderne grundigt igennem og faldt derfor over, at SAM’er-sumpen skulle opsiges,« 

Til trods for, at opsigelsen har været på tegnebrættet i lang tid, så er der stadigvæk forvirring blandt de studerende omkring, hvad der skal ske med SAM’er-sumpen. Maja Andreasen opfordrer dog til, at man ikke tager sorgerne på forskud: 

»Det er ikke 100 pct. sikkert, at husene opsiges, før ledelsen officielt melder det ud. Til den tid er det først og fremmest de studerende, der skal have det at vide, da det er de studerende, som

det vil påvirke mest,« siger Maja Andreasen. Hun råder også ledelsen til at være mere entusiastisk i deres inddragelse af de studerende, og hun ser gerne, at de studerende er med til at beslutte, hvem der så flytter ind i husene, og hvordan processen omkring flytningen af de studerende bliver. Det er vigtigt, at de studerende ikke bare føler sig som kunder på universitetet, men får indflydelse, mener hun.

»Det skal ikke være sådan, at vi siger vores mening, ledelsen tænker over det og efterfølgende alligevel gør, hvad de vil. Selvom at vi ikke har de samme kompetencer som ledelsen, så er det os, der ved noget om, hvordan det er at være studerende,« siger Maja Andreasen.

Ledelsen: Vi har gjort meget for at informere undervejs

Hos Frit Forum, der ikke officielt har en repræsentant i Universitetsbestyrelsen, har man manglet, at ledelsen aktivt har taget fat i studenterorganisationen. 

»Denne beslutning har været ret stor at skulle tage, så der kunne vi godt have tænkt os, at der mere aktivt havde været taget fat i os studerende,« siger forperson Sophia Ryberg, der anerkender, at møderne selvfølgelig har været åbne for dem, der er interesserede i at høre om det. Frit Forum blev også inviteret, men Sophia Ryberg pointerer, at det desværre var før hendes tid på både RUC og i Frit Forum, at møderne omkring opsigelsen af SAM’er-sumpen fandt sted. Hun ved derfor ikke, om der har været repræsentanter fra Frit Forum til stede som observatører. 

Trods viden om, at bestyrelsesmøderne er åbne, så mener Sophia Ryberg alligevel, at informationerne er blevet videregivet til de studerende for sent.

»Vi fik først informationerne om opsigelsen af SAM’er-sumpen efter valget (i 2018, red), og vi føler ikke, at det har været en offentlig diskussion, som de studerende har været inddraget i,« siger Sophia Ryberg. Maja Andreasen fortæller, at SAMrådet inviterede en repræsentant fra ledelsen til et oplæg om fremtidens SAM’er-sump, og i samme vending nævner hun, at Frit Forum ikke har fulgt samme eksempel. Dette havde Frit Forum desværre ikke overvejet. 

»Vi vidste ikke, at SAMrådet havde haft en fra ledelsen ude at forklare processen. Det havde været smart, hvis vi havde haft det, men det tænkte vi ikke lige på,« fortæller Sophia Ryberg.

Hos ledelsen på RUC mener man, at der er blevet gjort det nødvendige og mulige for at inddrage de studerende i processen. Universitetsdirektør Peter Lauritzen understreger, at der i forløbet har været mange mellemregninger, og det har fra ledelsens side derfor ikke været så ligetil at informere og inddrage de studerende i alle aspekter af planlægningen omkring, hvad der skal ske med husene og de studerende, der holder til i SAM’er-sumpen. 

»Hvis der sidder nogen og føler, at de ikke er blevet inddraget nok, så har vi jo tilsyneladende ikke lyttet til dem i tilstrækkelig grad. Det er jo en vanskelig manøvre, fordi det både handler om bygningerne, om eventuel renovering og lokalplanen. Der har været rigtig mange hensyn at skulle tage, og set i lyset af det synes jeg, at vi har gjort rigtig meget for at informere undervejs,« siger Peter Lauritzen. 

Han pointerer desuden, at møderne har været åbne for de studerende, ligesom han har taget sig tid til at komme forbi et af Studenterrådets bestyrelsesmøder for at fortælle om planlægningen.  

Derudover blev der udsendt et nyhedsbrev om SAM’er-sumpens opsigelse dagen efter, det blev vedtaget på et bestyrelsesmøde den 7. februar. Og så har planerne om at opløse SAM’er-sumpen været kendt, siden diskussionen om dette startede i 2016.

Hellere nedskæringer på huse end på undervisning

For både Sophia Ryberg og Maja Andreasen er det vigtigt at gøre opmærksom på, at de ikke klandrer RUC’s ledelse for at ville opløse SAM’er-sumpen, og de er godt klar over, at det ikke er en ønskelig situation for nogen af parterne. Og så er de to forpersoner trods alt tilfredse med, at der bliver skåret på bygninger frem for på kvaliteten af undervisningen. 

»Vi har talt meget om, at der jo skal spares penge, og så vil vi hellere have, at det er bygninger, der bliver sparet væk end undervisere og timer, eller at vi skal have større grupper i vores projekter. Vi har ikke selv noget kvalificeret bud på, hvad der ville være bedre at spare på,« siger Sophia Ryberg.

Bevar det gode studiemiljø

RUC er kendt og elsket for at have et godt studiemiljø og socialt miljø. Det skyldes blandt andet, at man som studerende starter i et bachelorhus, hvor det første halvandet år af studietiden tager sit udgangspunkt. Her er der fester og aktiviteter, som samler folk og skaber venskaber for resten af studietiden. 

»Vores fællesskab trækker rigtig mange hertil, og vi er virkelig kede af, at SAM’er-sumpen bliver opløst. Vi kan godt være bekymrede for, hvordan studiemiljøet bliver på SamBach, når vi kommer et andet sted hen,« siger Sophia Ryberg.

Maja Andreasen stemmer i:

»Husene (i SAM’er-sumpen, red.) er et symbol på SamBach, så der kan godt være en risiko for, at studiemiljøet tager skade, når SamBach flyttes. Vi gør alt for, at sammenholdet ikke skal forringes, og presser på overalt for at SamBach ikke spredes ud over campus. Man skal ikke ødelægge noget, der fungerer.« Hun understreger desuden, at SamBach er helt særligt kendt for at have et fællesskab på tværs af semestrene og husene.

Hos ledelsen er man også meget optaget af, at opløsningen af SAM’er-sumpen og flytningen af bachelorhusene ikke kommer til at påvirke studiemiljøet på den samfundsvidenskabelige bachelor.

»Vi har kun én interesse, og det er at opdyrke et godt studiemiljø på RUC, så det indgår helt sikkert i vores planlægning,« siger Peter Lauritzen. At SAM’er-sumpen opløse sker da heller ikke med ledelsens gode vilje; men et krav om at spare 25 pct. af huslejeomkostningerne har kastet RUC ud i en svær beslutning.

»Der er altid nogle dilemmaer. Området ved husene 19-24 er jo generelt blevet et bedre område, men set ud fra et samlet campus-perspektiv har vi fundet frem til, at det giver bedst mening at opsige de huse. Men det er jo ikke ensbetydende med, at det er godt,« siger Peter Lauritzen.

SamBach skal fortsat være samlet

Peter Lauritzen kan ikke give et bud på, hvor bachelorhusene til SamBach muligvis kan blive rykket hen, da der slet ikke foreligger færdige eller tilnærmelsesvis færdige planer for den del. Men han fremhæver, at ledelsen arbejder på højtryk for at få flytningen til at hænge sammen med næste semesterstart til september.

»Det ville være naivt at tro, at der ikke kommer til at blive overgangsproblemer. Vi er som sagt meget optaget af studiemiljøet, men vi har de økonomiske og fysiske rammer, som vi nu engang har. Vi vil arbejde hårdt for, at alle institutter dernedefra (fra SAM’er-sumpen red.) får ordentlige forhold. Det håber vi virkelig kan lykkes med den samlede plan,« siger Peter Lauritzen. 

Selvom Frit Forum og SAMrådet er uenige om, hvorvidt studenterpolitik skal føres partipolitisk eller som enhedsorganisering, mener Maja Andreasen, at de to organisationer godt kan samarbejde på andre punkter, hvor der er fælles interesser. Derfor er SAMrådet i gang med at etablere et samarbejde med Frit Forum om at gøre flytningen af bachelorhusene på SamBach så skånsom for de studerende som muligt.

»SAMrådet samarbejder med Studenterrådet om flytningen, men er også i gang med at etablere et samarbejde med Frit Forum, så vi sammen kan sørge for, at opsigelsen af SAM’er-sumpen ikke går ud over de studerende,« siger Maja Andreasen.

Udover at holde de fremtidige SAM-huse samlet kæmper Frit Forum også for at bevare de tiltag på SamBach, der udover beliggenheden bidrager til det gode studiemiljø. 

»Det er virkelig vigtigt, at vi fastholder Max WeBAR og de andre tiltag, så vi kan bevare de arrangementer og få skabt et ordentligt studiemiljø,« fastslår Sophia Ryberg.

For både Maja Andreasens og Sophia Rybergs vedkommende kommer de den næste tid til at have stort fokus på at følge med i og sørge for at blive inddraget i, hvad fremtiden for SAM’er-sumpen vil indebære, og hvor de samfundsvidenskabelige studerende så bliver flyttet hen. 

»I SAMrådet er vi blevet enige om, at vores fokus i år er på, at de studerende får info om opsigelsen af SAM’er-sumpen så hurtigt som muligt, og at de skal have den direkte fra enten os eller ledelsen,« siger Maja Andreasen.