Som andre grupper på RUC har også de eksterne lektorer mulighed for at få forhandlet sig til lønforhøjelser i form af varige eller midlertidige løntillæg, men det sker bare aldrig.

RUC Paper tegner her et billede af en af RUC’s mange eksterne lektorer og forsøger at få svar på, hvorfor det ikke kan komme på tale for hende at tage del i de lokale lønforhandlinger, der løber i den kommende tid.

Den kvindelige deltidsansatte VIP, som ønsker at være anonym, har gennem flere år være tilknyttet som ekstern lektor på IMT og føler selv, at hun i sit job på RUC yder så godt et bidrag, at hun kunne fortjene en lønforhøjelse. Der er hendes personlige præstationer, som godt kunne begrunde et løft i lønnen. Og så det, at hun ligesom mange af de øvrige eksterne lektorer på hendes institut, løfter en betydelig del af vigtige undervisningsopgaver som kurser og vejledning på instituttet.

Alligevel har den eksterne lektor ingen planer om at blive en del af de kommende lokale lønforhandlinger på RUC, hvor hun ellers kunne indstille sig til en lønforhøjelse.

Det er der flere grunde til. En af dem handler om, at der ikke er praksis for at forhandle varige eller midlertidige tillæg til eksterne lektorer på RUC. Faktisk er der siden 2012, hvor de eksterne lektorer på universiteterne fik ret til at få lokale lønforhandlinger, ikke givet varige eller midlertidige løntillæg til de eksterne lektorer på RUC.

Mangler information om mulighederne

Ifølge lønpolitikken på RUC har de eksterne lektorer ret til lokal lønforhandling i ulige år, men den ret føler den eksterne lektor sig ikke særligt godt informeret om. Tilbage i 2017 havde hun første gang mulighed for at deltage i de lokale lønforhandlinger, men den mulighed var ikke fristende for hende.

”Jeg var til et møde for deltids-VIP-ansatte (D-VIP) på RUC før lønforhandlingerne i 2017, hvor nogle tillidsrepræsentanter fortalte, at der faktisk var mulighed for at forhandle løn som deltids-VIP; men det var bare ikke noget, de havde set blive praktiseret endnu for de eksterne lektorer. De nævnte det som en mulighed, men i mine ører lød det som om, det nærmest var en hypotetisk mulighed,” forklarer den eksterne lektor.

Op til de kommende lokale lønforhandlinger har hun heller ikke fået den store information. Hun har dog fået en fællesmail fra HR om, at det er tid til lønforhandlinger, men som ikke nævner noget konkret om de eksterne lektorer.

”Jeg har fået en generel mail om mulighed for at forhandle løn, men har ikke gjort yderligere.”

Den officielle lønpolitik på RUC beskriver, hvordan en leder skal oplyse sine ansatte om, at de har ret til en lønsamtale, hvor man kan drøfte forventningerne til en eventuel lønforhandling. Heller ikke her mener den eksterne lektor, at hun er blevet oplyst.

”Jeg har været til nogle MUS-samtaler og til et introduktionsseminar, men jeg har ikke hørt noget omkring mulighederne for lønforhandlinger. Jeg har kun fået en generel mail til ansatte på RUC om, at nu var der lønforhandlinger i gang. Men jeg husker ikke, at der er kommet en specifik henvendelse til mig om, at jeg kan få drøftet min løn,” siger den eksterne lektor.

Har ikke prøvet det før

En stopklods for hende er også, at hun ikke tidligere har prøvet at forhandle løn:

”Jeg har lidt en følelse af opgivenhed i det her system. Jeg bliver bare sådan hå´ ååhhh. Ja, du kan næsten høre det på mit suk. Jeg ved, at jeg skal henvende mig til viceinstitutlederen, men jeg føler mig ikke klædt på til opgaven. Jeg har aldrig prøvet det før, det ville være min første lønforhandling”.

En anden udfordring er, at hun føler sig ret alene som ekstern lektor uden noget særligt kollegialt fællesskab, som man ellers kunne have hentet hjælp i til sådanne situationer.

”Jeg kunne selvfølgelig have vendt det med mine kolleger, men det her miljø er så fragmenteret, så det er ikke noget, vi har kunnet snakke om i fællesskab eller haft oppe som et punkt. Vi har snakket om at holde sådan nogle møder for os eksterne lektorer, men det er ikke blevet til noget. Vi kommer jo kun herud på RUC, når vi har vejledning eller holder kurser, så man kommer her ikke på daglig basis og har ikke lige mulighed for at vende problemerne med kollegerne i frokostpausen på samme måde, som andre mere fastansatte har.

Vi har godt nok en fast kontorplads, men der er ikke mange, som bruger den, så det er sjældent, at man sidder og arbejder samtidig med andre. Det er som om, man søger meget individuelle løsninger nu på RUC, man snakker ikke så meget sammen, og der er ikke så meget sammenhold. Så lønforhandlinger, eller muligheder for det, er ikke noget vi snakker sammen om,” siger den eksterne lektor.

Også på den faglige front oplever den eksterne lektor, at der mangler noget fællesskab.

”Vi har ikke rigtigt haft nogen snak om det med tillidsrepræsentanter, vi er ikke blevet indkaldt til faglige møder og har heller ikke fået noget information om, at de her lønforhandlinger også er for D-VIP. Det virker som om, det foregår meget på individuel basis. Jeg skal dog ikke kunne sige, om det måske har været oppe på et klubmøde, hvor jeg ikke har deltaget,” forklarer den eksterne lektor.

Hvor det for andre ansatte på RUC er den ansattes tillidsrepræsentant, der forhandler løn for en, så har de eksterne lektorer selv ret til at forhandle sin løn. Det individuelle præg er igen med til at afholde den eksterne lektor fra at tage del i lønforhandlingerne.

”Når det er helt op til en selv at forhandle, og man ikke er en del af kollektivet, så føler jeg, at jeg skal være lidt forsigtig med, hvad jeg går til ledelsen med,” siger den eksterne lektor.

Hun er også nervøs for, at hun ved at fremsætte lønkrav vil komme til at stå i kritisk lys hos ledelsen.

”Jeg vil være noget utryg ved at gå til ledelsen med et lønkrav, fordi jeg ville være bange for, at det ville sætte mig i en udsat position og kunne gå ud over det antal timer, jeg så vil få. Det kan godt være, jeg er lidt for konspiratorisk, men jeg føler mig bare udsat, fordi den lønforhandling hænger på mig selv, når der ikke er noget kollektiv eller fællesskab at gå til,” siger den eksterne lektor.

At resultatet af alle disse forhold og overvejelser så bliver, at hun, modsat mange andre ansatte på RUC, kommer til at stå uden for lønforhandlingerne, finder hun dybt uretfærdigt.

”De andre har en tillidsrepræsentant, der kan sige noget på deres vegne, mens for os er det mere individuelt, hvor vi selv skal sørge for at råbe op,” siger den eksterne lektor, som igen føler sig sat udenfor.

”Jeg føler mig igen sådan ekskluderet fra det fine selskab. Og jeg bliver provokeret af det, fordi jeg på mit institut har fået at vide, at det jo faktisk er de eksterne lektorer, som sørger for, at der bliver produceret mest STÅ, fordi de sørger for, at der kommer flest studerende igennem uddannelserne. Det er jo os eksterne lektorer, der nærmest tager alle gruppevejledninger. Det påvirker også vores relationer til de øvrige kolleger, at man ikke har de samme muligheder. På en måde er man med i det, og på en måde er man så ikke helt med i fællesskabet, fordi man ikke har de samme rettigheder og privilegier. Så det bliver noget mærkeligt noget.”

På IKH har man til de kommende forhandlinger taget hånd om nogle af udfordringerne for D-VIP ved at lave specifikke lønkriterier for D-VIP, så de får lettere ved at tage del i de lokale lønforhandlinger.