Helt anderledes lyder det fra ph.d. i filosofi Rune Klingenberg og ekstern lektor Fatima Sabir. Aktiv dødshjælp er en måde at hjælpe mennesker ud af  unødige lidelser, mener de. Og ethvert menneske har  desuden ret til at bestemme over sin egen skæbne.

Professor mso Jacob Dahl Rendtorff mener, at man må tage stilling til hvert enkelt tilfælde – frem for at ændre i juraen. Og så hylder han det, han kalder »den vilde død.«

RUC Paper har sat de fire stævne til en debat om aktiv dødshjælp. For skal det være lovligt at hjælpe andre med at dø? Og i så fald hvornår? Skal psykisk syge også have lov til at få gjort en ende på deres lidelser?

Det er spørgsmål, som i den grad deler vandene. Lyt bare med HER.

Hvad siger loven om aktiv dødshjælp?

I Danmark er det ulovligt at yde aktiv dødshjælp og hjælp til selvmord (også kaldet assisteret selvmord).

Af Straffelovens paragraf 239 fremgår det, at “den som dræber en anden efter den andens ønske, straffes med fængsel indtil 3 år eller hæfte i minimum 60 dage.”

I Holland, Belgien og Luxembourg er er aktiv dødshjælp lovlig.

Assisteret selvmord er også ulovligt i Danmark ifølge Straffelovens §240. Det kan ligeledes straffes med bøde eller fængsel indtil tre år.

Ved et assisteret selvmord, som er lovligt i Schweiz samt i tre delstater i USA (Washington, Oregon og Montana) er det patienten selv, der tager sit eget liv. Vedkommende får dog hjælp til det – for eksempel ved, at en læge udskriver dødbringende medicin.

Til gengæld må man gerne yde det, der hedder passiv dødshjælp i Danmark.

Det Etiske Råd definerer passiv dødshjælp på følgende måde:

“Betegnelse for afståelse fra at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling og anvendelse af lindrende midler med eventuel dødelig virkning.”

Det kunne for eksempel være at slukke for en respirator eller at give en patient så store mængder af eksempelvis smertestillende morfin, at det eventuelt kan fremskynde dødstidspunktet.