I 2015 bestemte Venstre-regeringen, at de danske universiteter skulle spare 2 pct. om året frem til 2020. Dette ramte naturligvis også RUC, som henvendte sig til konsulentfirmaet Struensee & Co. for at få hjælp til at finde ud af hvor og hvor meget, der skulle spares. Resultatet blev til forventede besparelser på 110 millioner kroner, hvoraf 28 millioner skulle komme fra besparelser på RUC’s bygninger. Blandt de opsagte bygninger er hus 16 til 18.

»Det afgørende for den daværende bestyrelse var, at vi først sparede på mursten, derefter administration og til sidst på forskning og uddannelse,« siger universitetsdirektør Peter Lauritzen.

For at undgå samme situation har universitetsbestyrelsen også trukket beslutningen om opsigelsen af SAM’er-sumpen i langdrag.

»Man kunne se en tendens til, at lige så snart vi opsagde en bygning, så blev den smidt til FREJA og derefter solgt videre til tredjepart, hvor RUC ikke har nogen indflydelse«, fortæller Micky Winther Ronneberg og fortsætter: »Lige så snart det (salget af bygning 16 til 18, red.) skete, så trak ledelsen håndbremsen og undlod at opsige flere bygninger. Det, mener jeg, var et rigtigt godt valg«.

Renoveringspenge mod SAM’er-sumpen

Der lå lange forhandlinger forud for opsigelsen af SAM’er-sumpen i februar. Disse forhandlinger har blandt andet ledt til, at Bygningsstyrelsen har givet RUC 96 millioner til renoveringer mod, at RUC opgiver SAM’er-sumpen. Denne aftale er Peter Lauritzen også meget tilfreds med:

»Bygningsstyrelsen har virkelig forsøgt at hjælpe os, og hvis vi kunne pege på en gruppe sammenhængende bygninger, som ville gøre det nemmere at udleje til andre, så ville de gerne gøre det nemmere for os at få istandsat de bygninger, der krævede renovering«.

Disse penge medfører, at campus kan gennemgå en total-fornyelse – bedre kendt som helhedsplanen, hvor blandt andet Svalegangen skal totalrenoveres og sammenhængskraften mellem institutterne på campus styrkes.

»Bygningsstyrelsen har givet mange penge til en renovering af hele campus. Der vil komme penge til både et kunstprojekt, og der skal lægges kunstbelægning på hele campus, så alle de smadrede sten udskiftes med en belægning, som indikerer, hvor du er på campus. Det lyder sindssygt fedt, det lyder også dyrt, men heldigvis betaler Bygningsstyrelsen,« fortæller Micky Winther Ronneberg, og tilføjer også, at hvis noget skulle opsiges, så skulle det være SAM’er-sumpen:

»Selvom jeg har en nostalgisk kærlighed til SAM’er-sumpen, så er det umiddelbart de bygninger på campus, der ligger yderst, og dem, der er grimmest, så det giver god mening, at det også er dem, der er blevet opsagt«.

Svært at kommunikere

Opsigelsen af SAM’er-sumpen er altså blot én facet ud af mange i forhandlingerne om, hvordan RUC skal fornyes samtidigt med, at der skal spares over 100 millioner kroner. I processen mod at få sikret fremtidens campus medgiver Peter Lauritzen, at kommunikationen med de studerende ikke har været så omfattende, som ledelsen havde ønsket:

»Den (processen, red.) har nok været mere kompliceret, end vi havde forestillet os, og derfor har det også været sværere at iværksætte en lige så inddragende proces, som vi, som ledelse, godt kunne have tænkt os«.

I forhandlingerne om SAM’er-sumpen, hvor skiftende aktører og vilkår har præget forløbet, føler Peter Lauritzen dog også, at ledelsen har kommunikeret efter bedste evne:

»Vi var nødt til at arbejde med forskellige scenarier, og når vi så kom frem til, at vi ville være mest tilbøjelige til at gå den vej, så kunne vi lægge det ud i en større kreds. Det var sådan, vi arbejdede,« siger Peter Lauritzen og fortsætter: »Der har været mange spillere omkring denne her fase. Der synes jeg også, at vi har været åbne om i processen. Vi har virkelig forsøgt at gøre det klart, at der har været mange faktorer i spil«.

Af de mange faktorer er blandt andet Bygningsstyrelsen, RIU, FREJA, RUC, den eksterne private investor og Roskilde Kommune, og her er det kun dem om forhandlingsbordet, som er nævnt.

Med alle de aktører i spil, kan det være svært at finde hoved og hale i situation omkring de opsagte bygninger. Af den grund mener Micky Winther Ronnenberg også, at der – omstændighederne taget i betragtning – har været en fin kommunikation fra ledelse til studerende:

»Jeg ville gerne kunne kræve mere, men jeg synes også, at det er svært at kræve mere. Det er svært at bede Peter Lauritzen om at inddrage de studerende i en forhandling mellem ham og kommunen. Det er en svær proces at inddrage nogen som helst i«.

Opstartsvirksomheder på campus

Som følge af de fornødne besparelser, så skrumper RUC’s bygningsmasse, og RUC, som man kender det, vil ændre både udseende og struktur. De nye vilkår åbner dog også op for nye muligheder for, at de studerende kan få tættere og lettere tilgængelige samarbejder med virksomheder og offentlige styrelser. Særligt den nye lokalplan kan bringe initiativer til campus.

»Lige nu er det sådan, at alle bygninger på campus kun må bruges til universitetsdrift, men man kan vælge at definere det løst og kalde det universitetsnær drift, hvilket kan indebære for eksempel opstartsvirksomheder eller kommunale styrelser, som gerne vil starte projektsamarbejder med de studerende på RUC,« siger Micky Winther Ronnenberg, og fortsætter: »Vi savner i virkeligheden nogle virksomheder tæt på, så vi ikke skal tage ind til enten Roskilde eller København for at finde nogle at samarbejde med«.

Vælges den vej, kan man dog, ifølge Micky Winther Ronneberg, træde ind i en juridisk gråzone, som potentielt kan medføre, at store virksomheder alligevel køber sig ind på campus uden intentionen om at iværksætte mange projektsamarbejder med de studerende. Micky Winther Ronnenberg håber på, at dette bliver modvirket i den nye lokalplan: »Man håber på at få en aftale med Bygningsstyrelsen, så bygningerne i SAM’er-sumpen bliver på Bygningsstyrelsens egne hænder i stedet for, at de sælger dem. Og så afhænger det af lokalplanen, hvem de bygninger må udlejes til«

Ifølge Peter Lauritzen er store virksomheder på campus ikke nødvendigvis en god ting. Han så hellere, at de nye beboere kan blive en aktiv del af campus og studielivet:

»Det bliver ikke nødvendigvis virksomheder; det kan også blive NGO’er eller andre statslige styrelser, det er faktisk underordnet for os, så længe det kan hænge sammen med det, vi ellers går og foretager os herude. Det kunne også være opstartsvirksomheder; der er rigtig mange muligheder«.

Til trods for besparelser og overvejelser om, hvem der ender i de nu opsagte huse, skal de studerende på RUC forvente, at campus ændres kraftigt over de næste par år – hvad det præcist indebærer, ved ingen helt endnu, men fra ledelsens side håber man på det bedste.

»Der er ingen tvivl om, at vores ambition er, at campus skal være så attraktiv som muligt, og vi har mange hensyn at skulle tage. Der er både sparekrav og denne her lokalplansændring,« siger Peter Lauritzen og fortsætter: »Vi håber selvfølgelig på, at uanset hvad det ender med, så bliver det noget, som vi kan få gavn af på campus«.