‘Tværfaglig ph.d. hjælper autistiske børn via sproglig træning’ 
Artikel l 21.03.2019

Tværfaglig ph.d. hjælper autistiske børn via sproglig træning

A
Aktuelt
Artikel l 21.03.2019
4 min
Tværfaglighed er en grundpille på Roskilde Universitet og et af de fineste eksempler på disciplinen, kan man møde på fredag, når Irina Polyanskaya forsvarer sin ph.d. Hun har forsket i, hvordan autistiske børn gennem sproglig træning kan forbedre deres udvikling af socialkognitive evner.

Skrevet af

Mette Rolan-Kjærsgaard

Chefredaktør

Mere specifikt har hun forsket i, hvordan ”second-order false belief” er forbundet med den sproglige udvikling hos børn med autisme. Irina Polyanskaya har i sin forskning undersøgt, hvordan en gruppe børn med autisme udviklede sig socialt gennem specifik træning i deres sproglige forståelse for ”rekursive sproglige strukturer”. Det vil med andre ord sige, hvorvidt børnene gennem sproglig træning kan få bedre socialkognitive evner og derigennem opnå socialkognitive kompetencer. Det vil gøre dem bedre i stand til for eksempel at forstå ironi og hvide løgne.

 

Ph.d.en er samfinansieret mellem VELUXFONDEN og Roskilde Universitet. Den er blevet til i et samarbejde mellem Irina Polyanskaya, der er uddannet psykolog fra Københavns Universitet, og ph.d-vejleder, lektor i datalogi på IMT Torben Braüner samt med-vejleder professor i filosofi Patrick Rowan Blackburn. Logik og computationel tænkning fra datalogi og filosofi arbejder på den måde sammen med viden om autisme og sprogudvikling fra psykologien i ph.d.en, der især har logik som gennemgående, tværfaglig fællesnævner.

Computational thinking er et begreb for problemløsning. Det er en særlig tænkning, der gør os i stand til at forstå et komplekst problem og udvikle mulige løsninger. Løsninger, som kan præsenteres på en måde, som et menneske, en computer eller begge kan forstå.

Kilde: It-vejleder.dk

Far ringer hjem fra arbejde og siger til mor: "Jeg kunne ikke finde kaninen, den er løbet væk". Sofie står vd siden af mor og holder kaninen. Mor fortæller Sofie, at far siger, at kaninen er løbet væk. Testspørgsmål: Hvad sagde far? Hvad sagde mor til Sofie?

Projektet har set på hvordan ”theory of mind”, målt ved hjælp af ”false belief”-test, hænger sammen med en sproglige færdigheder.

”Theory of mind” kan beskrives som evnen til at forstå en anden persons tanker; at vide, hvad en anden tror eller ved. Det er en evne, alle mennesker bruger i sociale sammenhænge til at kommunikere sammen – for eksempel til at forstå ironi og billedsprog eller fortælle hvide løgne. Det er en evne, som er sværere for børn, der befinder sig på et autismespektrum at afkode, og som det kan tage længere tid for dem at forstå og lære. Men ph.d.-afhandlingen dokumenterer, at denne evne kan trænes med særlige, sproglige øvelser, der følges op med test i ”second-order false belief”.

Der er mulighed for at deltage ved Irina Polyanskayas forsvar den 22. marts kl. 13 bygning 45.01-11 auditorie 45.

To kontrolgrupper med autistiske børn var også en del af forskningsprojektet. Gruppen med intervention fik forbedret de socialkognitive evner signifikant, men det gjorde ingen fra de to kontrolgrupper.

 

 

Theory of mind (ToM) er et begreb der omfatter hvordan vi som individer danner opfattelse af egen og andres sindstilstand (mental state). TOM omfatter opfattelse af andres intentioner, tro, ønsker, om der er tale om ægte eller påtagede roller/holdninger, viden osv.

Evnen til ”second-order false belief”-tænkning måler en avanceret form for ”theory of mind”, hvor det handler om evnen til forstå andre menneskers tænkning om andre mennesker. På grund af disse indlejrede konstruktioner har denne form for ”theory of mind” en rekursiv karakter, hvilket den tværfaglige forskningsgruppe grundigt har undersøgt ved hjælp af logisk analyse.