‘RUC Paper Podcast: »Folk er faktisk ikke villige til at hjælpe andre, selv om de burde«’ 
Debatindlæg l 04.04.2019

RUC Paper Podcast: »Folk er faktisk ikke villige til at hjælpe andre, selv om de burde«

A
Aktuelt
Debatindlæg l 04.04.2019
50 min
Foto: Dejan Obretkovic
ETISK DILEMMA. RUC Paper PODCAST tager temperaturen på tidens store etiske dilemmaer, når vi inviterer universitetets forskere ind i studiet til en snak om for eksempel cybersikkerhed, genteknologi og klimaet. Denne gang handler det om flygtninge.

Skrevet af

Nadia Claudi

Journalist

 

LYT TIL RUC PAPERS PODCAST HER

Det er en sen aften, du er på vej hjem fra arbejde, uden for blæser det, hjemme venter en varm seng. På hovedbanegården ser du en syrisk familie gøre sig klar til natten. De ligger pakket godt ind i tæpper og huer, flere af dem er helt små børn. Du ved, fra de daglige nyhedsudsendelser, at de med al sandsynlighed har været på en lang og udmarvende flugt fra krigen i Syrien og nu håber på at nå til Sverige.

Hvad gør du? Eller rettere – hvad byder dit etiske jeg dig at gøre?

Hjælper du dem med penge? Tilbyder du dem en sofa for natten. Mad? Transport? Hvad, hvis det var dig og din familie, der lå der. Hvad ville du så ønske, at andre gjorde for jer?
Og – hvad nu, hvis det var strafbart at hjælpe den syriske familie? Hvis du risikerede bøde og fængselstraf for at fx give dem et lift til Sverige. Ville det rykke ved dit moralske kompas?

Sådan kunne nogle spørgsmål lyde inden for det emne, som af flere er udpeget som en af vor tids største etiske dilemmaer: flygtninge.

For hvor meget er vi forpligtet til at hjælpe? Og hvordan? Hvilke flygtninge skal vi hjælpe? Og hvad med klimaflygtninge, er der overhovedet noget, der hedder det?

RUC Paper Podcasts serie om etiske dilemmaer har inviteret to gæster i studiet. Det er Thomas Søbirk Petersen, filosof og professor mso, og Sune Lægaard, viceinstitutleder på RUC og medlem af bestyrelsen for Dansk Institut for Menneskerettigheder. Begge tilhører Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC og beskæftiger sig med etik og moral.

De ser flere etiske dilemmaer inden for flygtningekrisen, som lige nu tæller knap 70 millioner mennesker på flugt. Et af dilemmaerne lyder, at mens vi på den ene side bør hjælpe dem, der er i nød, så kan vi heller ikke åbne grænserne så meget op, at vores eget samfund ender med at bryde sammen. Helt principielt set bør vi dog hjælpe dem, der trænger allermest, mener Thomas Søbirk Petersen.

THOMAS SØBIRK PETERSEN
Professor (mso) i Etik på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC. Tidligere medlem af Etisk Råd og nuværende medlem af Dyreetisk Råd.

Foto: Dejan Obretkovic

Men det er et princip, der er nemmere at tale om end at praktisere. For vi mennesker fungerer grundlæggende på en måde, hvor vi helst ikke rækker hånden ud til dem, der virker fremmede på os, lyder det fra både Thomas Søbirk Petersen og Sune Lægaard.

»Vi må tage højde for, hvordan folk reelt fungerer. Folk er faktisk ikke altid villige til at hjælpe andre, selv om de burde. Ikke medmindre, at de andre enten ligner dem selv eller folk mener, at de har gjort sig fortjent ved at bidrage til fællesskabet,« siger Sune Lægaard.

Vil du høre mere? Så klik dig ind på podcasten her bliv klogere på, hvad både Thomas Søbirk Petersen og Sune Lægaard egentlig mener, når de begge siger, at vi måske ikke er så umiddelbart hjælpsomme, som vi selv går og tror.

KLIK HER FOR AT LYTTE TIL PODCASTEN

SUNE LÆGAARD
Viceinstitutleder på Institut for kommunikation og humanistisk videnskab på Roskilde Universitet. Chefredaktør for det internationale tidsskrift for politisk filosofi Res Publica og medlem af bestyrelsen for Dansk Institut for Menneskerettigheder.

Foto: Dejan Obretkovic

Fakta om flygtninge:

INTERNATIONALT

FN’s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning som en person, der “som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt – ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse”. Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, var der i slutningen af 2016 22,5 mio. flygtninge i verden.

Flygtningekonventionen omfatter kun forfulgte, der er flygtet til et andet land. Men mange flygter inden for grænserne af deres eget land – de betegnes internt fordrevne. De kan være på flugt fra borgerkrige, væbnede konflikter, etnisk eller religiøs forfølgelse, naturkatastrofer eller problemer forbundet med klimaforandringer – og deres behov for hjælp og beskyttelse ligner ofte flygtninges. Ved udgangen af 2016 var der ifølge UNHCR 40,3 mio. internt fordrevne i verden.

NATIONALT

Hvor mange flygtninge er der i Danmark?

Der findes ingen præcis opgørelse over, hvor mange flygtninge, der i alt er kommet til Danmark. Siden Ungarn-krisen i 1956 og frem til udgangen af 2016 har ca. 163.332 mennesker fået asyl i Danmark. Senere er nogle rejst hjem igen, andre er blevet danske statsborgere, og endelig er nogle døde. I perioden 1990-2016 har flygtninge fået ca. 58.600 familiemedlemmer hertil (ægtefæller, samlever og børn).

Flygtninge udgjorde 3% af alle de udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark i 2017.

I de første 10 måneder af 2018 er der ankommet 2.900 asylansøgere, og heraf har 2.000 fået taget deres sag under behandling i Danmark. 1.300 har fået asyl. Der ankommer 2-300 pr. måned, og dette tal har været ret stabilt lige siden foråret 2016, med en svagt faldende tendens.

Danmark giver ikke asyl til mennesker, der er flygtet på grund af naturkatastrofer, klimaforandringer, fattigdom eller ringe levevilkår i øvrigt.

Hvad koster flygtninge?

På finansloven for 2018 er der forskellige udgiftsposter relateret til udlændinge og integration, herunder flygtninge. I forhold til asylansøgere forventes på finansloven en årlig udgift på omkring 1,3 mia. kr. til drift af indkvarteringssystemet, dvs. indkvartering og underhold af asylansøgere mv. samt kontante ydelser til asylansøgere. Tallet for 2018 bygger på en prognose for det forventede antal af asylansøgere. Herudover er der udgifter til Udlændingestyrelsen, politiet og andre myndigheder.

Danmark tager ikke mod de svageste flygtninge

Siden 2015 har Danmark ikke taget imod de 500 kvoteflygtninge, som vi plejer at modtage hvert år.
Kvoteflygtninge betyder flygtninge, der befinder sig uden for Danmark, og som fordeles af FN-systemet eller lignende international organisation.
De betragtes som de mest udsatte flygtninge, der har særlige behov for beskyttelse, og som ofte har siddet flere år i FN’s lejre især i Libanon, Jordan, Uganda og Pakistan.

Kilder:
Dansk Flygtningehjælp og refugees.dk