‘Nyt bæredygtighedsudvalg skal gøre RUC grønnere’ 
Artikel l 03.06.2019

Nyt bæredygtighedsudvalg skal gøre RUC grønnere

C
Campus
Artikel l 03.06.2019
4 min
Klimaaftrykket skal lettes og den grønne bølge for alvor ind i forelæsningslokalerne. Et nyt udvalg med studerende og ansatte skal sørge for, at universitetet tænker bæredygtighed ind i både mursten og undervisningsplaner.

Skrevet af

Nadia Claudi

Journalist

Færre flyrejser. Bedre affaldssortering. Mere fokus på miljø i undervisningen.

Mulighederne er mange, når det handler om at gøre RUC til et mere grønt universitet. Og det skal et nyt Bæredygtighedsudvalg på RUC nu sørge for, bliver til virkelighed.

Beslutningen om udvalget blev taget allerede i marts i år. Siden har Akademisk Råd arbejdet på et kommissorium for udvalget, som er blevet delt i to arbejdsgrupper. Den ene gruppe skal se på, hvordan bæredygtighed bliver et større tema i undervisning og projektskrivning på RUC. Den anden arbejdsgruppe skal se på, hvordan RUC kan mindske sit CO2-aftryk gennem driften.

Kandidatstuderende Rasmus Tronier Hansen studerer Miljø- og Molekylær-biologi og er indstillet som medlem af arbejdsgruppen, der skal se på campus’ klimaaftryk. Han ser allerede muligheder inden for begrænsning af plastik.

”Vi bruger plastiksprøjter og engangs-pipetter i laboratoriet. Det kan undgås ved at gå tilbage til de glas-sprøjter, som vi brugte engang. RUC har overordnet set ikke styr på, hvor meget plastik og papir, vi forbruger, så det vil være en ting, vi skal kigge på,” siger han og uddyber endnu en ide for arbejdsgruppen:

”Er det nødvendigt, at hver studerende har 500 gratis print om året? Måske kan vi stoppe unødvendig brug af print ved at sætte det tal ned til 200 print om året. Et projekt kræver kun mellem 50 og 70 print,” siger han.

RUC har allerede sænket forbrug meget

Rasmus Tronier Hansen er desuden kommet udvalget i forkøbet og har på egen hånd undersøgt, hvor meget CO2 RUC udleder sammenlignet med de andre universiteter. Og her ligger universitetet rigtig godt. Faktisk er forbruget sænket over de seneste år. Det skyldes, at RUC har været en del af ESCO-projektet, men kan også skyldes, at RUC har solgt nogle bygninger fra og derved sparet på energiforbruget, mener Rasmus Tronier Hansen.

ARBEJDSGRUPPEN for bæredygtighed skal se på:

Hvordan RUC kan kommunikere mere og tydeligere om, hvordan bæredygtighedsspørgsmål spiller en rolle i uddannelse.

Hvilke redskaber/incitamenter RUC kan anvende for at skabe interesse i bæredygtighedstemaer i projekt- og kursusudvikling.

ARBEJDSGRUPPEN for campus-driften skal:

Indsamle og formulere overordnede ideer og anbefalinger til, hvordan alle medarbejdere og studerede på RUC kan bidrage til realiseringen af en organisation, der dagligt efterlever en målsætning om at reducere klimaaftrykket. Ideerne kan eksempelvis relatere til energiforbrug, affaldssortering, indkøb, transport og rejser.

Drøfte ideer og anbefalinger i arbejdsgruppen og forelægge dem for ALF, UL og HSU – med henblik på at munde ud i en politik for reduktion af klimaaftryk for RUC Campus.

Han har til gengæld ikke haft held med at undersøge, hvor universitetet helt konkret får vand og strøm fra.

”RUC hyrer nogle andre til at sikre, at vi opfylder klima-kravene fra ministeriet, og det gør, at det er en noget tåget omvej, man skal gå, for at finde de oplysninger. Her kunne jeg godt tænke mig en større gennemsigtighed,” siger han. Han er dog positiv på vegne af RUC’s grønne fremtid:

”Jeg tror bestemt, at der vil være lydhørhed over for udvalget. RUC vil jo gerne være et grønt universitet, og jeg mener, at det vil kunne tiltrække mange studerende ved at være et bæredygtigt universitet.

Universitetsdirektør Peter Lauritzen er formand for campus-gruppen, der også tæller 6 ansatte, hvis navne endnu ikke er offentliggjort, samt bachelorstuderende Signe Vestergaard Dam, der læser TekSam-Miljøplanlægning.

Den anden arbejdsgruppe, arbejdsgruppen for bæredygtighed i uddannelse, har prorektor Peter Kjær som formand og tæller derudover otte medlemmer. Seks VIP-ansatte og to TAP-ansatte – hvis navne endnu ikke er på plads – samt to studerende. Den ene er Nicoline Samantha Schmidt, der studerer Virksomhedsstudier og Socialvidenskab.

”Det er vigtigt, at universiteterne er med til at løse klimakrisen, og hvis vi kan få bæredygtighed inkorporeret i vores projekter, så er vi godt på vej. Fremtiden vil have større fokus på bæredygtighed, så når vi kommer ud i virksomhederne, vil det kun være en fordel for os at have beskæftiget os med det tema,” siger Nicoline Samantha Schmidt.

De kommende uger vil de øvrige medlemmer blive udpeget.

ESCO står for Energy Service COmpanies og handler om at skabe energibesparelser i bygninger. Tanken bag er, at de midler, der er bundet i en ejendom i form af energiforbrug, kan reduceres, og reduktionen af energi betaler for optimering af ejendommens energiforbrugende installationer.

Det er bygningsstyrelsens, som indgår et energipartnerskab med en privat ESCO-partner. Det unikke ved ESCO er, at den private ESCO-partner garanterer, at energibesparelserne bliver udført. På RUC er det Siemens, der er den private partner. De har garanteret, at RUC årligt vil spare fem millioner om året på el og varme og nedbringe sin udledning af CO2 med 1200 tons.

ESCO-projektet blev sat i gang i 2015, tog to år at gennemføre og var budgetteret med 77 millioner kroner. 

Læs mere her

HVAD FORBRUGER UNIVERSITETERNE AF EL OG VARME

Det samlede årlige energiforbrug tæller el og varme, men ikke vand.
Se mere her.

HVEM ER GÅET NED I FORBRUG:

Københavns Universitet
Forbrug 2017: 178.348 MWh
Pr. årsværk: 19.003 kWh
Pr. kvadratmeter: 228 kWh
Udvikling fra 2006-2017: -4 % ift. 2006

IT-Universitetet i København
Forbrug 2017: 3.235 MWh
Pr. årsværk: 9.715 kWh
Pr. kvadratmeter: 139 kWh
Udvikling fra 2006-2017: -7 % ift. 2006

Roskilde Universitet
Forbrug 2017: 10.444 MWh
Pr. årsværk: 11.841 kWh
Pr. kvadratmeter: 133 kWh
Udvikling fra 2006-2017: -38 %

HVEM ER GÅET OP:

Syddansk Universitet
Forbrug 2o17: 39.816 MWh
Pr. årsværk: 10.573 kWh
pr. kvadratmeter: 145 kWh
Forbrug fra 2006-2017: +6 %

Danmarks Tekniske Universitet
Forbrug 2017: 153.954 MWh
Pr. årsværk: 10.994 kWh
Pr. kvadratmeter 374 kWh
Udvikling fra 2006-20017: +9 %

Aarhus Universitet
Forbrug 2017: 135.240 MWh
Pr. årsværk: 3.901 kWh
Pr. kvadratmeter: 195 kWh
Udvikling fra 2006-2017: +19 %

Aalborg Universitet
Forbrug 2017: 49.512 MWh
Pr årsværk: 14.431 kWh
Pr. kvadratmeter: 175 kWh
Udvikling fra 2006-2017: +36 %

STATUS QUO:

Copenhagen Business School – Handelshøjskolen
Forbrug 2017: 14.439 MWh
Pr. årsværk: 9.376 kWh
Pr. kvadratmeter: 108 kWh
Udvikling: 0 % fra 2006 til 2017