‘Studerende har svært ved at styre deres økonomi’ 
Artikel l 26.09.2019

Studerende har svært ved at styre deres økonomi

A
Aktuelt
Artikel l 26.09.2019
10 min
Foto: Katrine Juel Friis
Stadig flere unge havner i økonomiske problemer på grund af blandt andet pres fra vennerne og samfundet samt en forestilling om, at dårlig økonomi ikke er noget, man taler om. Rapporten ’Unge - gæld, forbrug og opsparing’ fra Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark slår fast, at alt for mange unge har svært ved at finde hoved og hale i økonomien.

Skrevet af

Katrine Juel Friis

Journalist

Økonomi kan være et privat og sårbart emne blandt unge. Sådan lyder det fra flere af de eksperter, der beskæftiger sig med ungdomsforskning. Blandt dem er souschef og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Niels Ulrik Sørensen:

»Devisen ”Det er vigtigt at have styr på sin økonomi, hvis man skal have styr på sit” liv sidder dybt i mange unges bevidsthed,« siger han.

Det kan Asta Vilsgaard Brown, som studerer Internationale Studier og Journalistik på tredje semester på Roskilde Universitet, bekræfte. Hun forklarer, at det på mange måder er angstprovokerende at indrømme i fuld offentlighed, at hun har rod i økonomien.

»Jeg føler lidt, at jeg bliver sat uden for fællesskabet, hvis jeg siger, at jeg ikke har styr på min økonomi.«

Asta Vilsgaard Brown, studerer Internationale Studier og Journalistik på RUC

»Som danskstuderende er jeg ret privilegeret og får stillet meget til rådighed i forhold til studerende i andre lande, så jeg er bange for, at jeg kommer til at beklage mig for meget og virker for useriøs omkring min økonomi.«

Asta Vilsgaard Brown er imidlertid ikke alene om at have ondt i økonomien. Ifølge rapporten ’Unge – gæld, forbrug og opsparing’, som er fra marts 2019, siger over 12 pct. af de danske unge mellem 18 og 30 år, at de har dårligt styr på deres økonomi. Samtidig viser undersøgelsen ’Økonomisk mistrivsel blandt unge voksne’ fra 2018 udarbejdet af Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden, at 10 pct. af de studerende har gentagne betalingsproblemer.

Og så viser de nyeste tal fra Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden, at hver tredje ung mellem 18 og 30 år, har svært ved at snakke om deres økonomi.

Om rapporten ‘Unge – gæld, forbrug og opsparing’

Rapportens undersøgelse er udarbejdet på baggrund af en spørgeskema-analyse blandt 1.005 unge imellem 18 og 30 år. Her er de unge blevet spurgt om deres privatøkonomiske situation og forbrugsvaner. Svarene er vægtede, så de matcher populationen i forhold til unges alder, køn og fordelingen af regioner.

Kilde: Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk

Unge føler sig pressede af hinanden

Den tendens bekymrer Frederik Giese, projektchef for partnerskabsprojektet ’Plus på Kontoen’ af Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden. Derfor har han sammen med resten af holdet bag ’Plus på Kontoen’ lanceret kampagnen ’Tal om din økonomi, før prisen bliver for høj’. Her gør de stærkt brug af film-mediet til at komme ud til de unge og har her derfor i forlængelse af kampagnen udgivet filmen ’Tal om din økonomi: Alene’, som er blevet set igennem af over 100.000.
»Et vigtigt, stort skridt er, at vi arbejder med, at økonomi bliver noget, vi generelt taler om. Så unge stopper med at presse hinandens forbrug, og så unge med betalingsproblemer ikke står alene med deres økonomi, men får hjælp til at rette op på den,« siger Frederik Giese.

Frederik Giese understreger også, at det er en generel udfordring for unge, at de ofte vælger at deltage i arrangementer, som de ved, de ikke har råd til, og når de så er der, bruger de flere penge, end de har planlagt. Dette understøttes også af undersøgelsen ‘Økonomisk mistrivsel blandt unge voksne’, hvor 63 pct af de unge, der oplevede gentagne betalingsproblemer, tilsidesatte eller helt glemte deres økonomiske begrænsninger.

Asta Vilsgaard Brown tager toget til RUC fra København. Det giver endnu en udgift til samlingen. Foto: Lasse Ramsing

I rapporten ’Unge – gæld, forbrug og opsparing’ svarer over 40 pct. af de unge også, at de bruger flere penge end planlagt.

Det kan studerende Asta Vilsgaard Brown godt genkende. Det kan for eksempel være, når hun og hendes veninder skiftes til at give en omgang øl, selv om hun egentligt ikke rigtigt har råd til at give. Hun står derfor tit i et dilemma mellem at tage ud med vennerne eller blive hjemme og føle, at hun går glip af noget socialt.

»Begge ting er ikke sjove. Enten går jeg glip af ting, som de andre har mulighed for at gøre, eller også bruger jeg flere penge, end jeg har og får dårlig samvittighed,« siger hun.

Høje forventninger til de unge

Og det er helt rigtigt, at økonomien er meget afgørende for unge og deres forudsætninger i ungdomslivet, istemmer souschef og forskningsleder på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, Niels Ulrik Sørensen.

»Det betyder noget, hvad man har adgang til i forhold til ens medstuderende. Og det betyder noget i forhold til, hvad man trækker sig fra og ikke trækker sig fra i ungdomslivet,« understreger Niels Ulrik Sørensen.

Han peger også på, at de unge ofte har forskellige forudsætninger for, hvilken økonomi de har med sig ind i livet som studerende. Han påpeger, at der er flere unge, som flytter hjemmefra tidligere end førhen, fordi de enten bruger deres (børne)opsparing eller får hjælp af deres forældre til at betale udgifterne.

Der eksisterer en samfundsmæssig forventning om, at når man fraflytter barndomshjemmet, så skal man også kunne håndtere økonomien og lægge budgetter, forklarer han.

Asta Vilsgaard Browns medstuderende og veninde Sofie Bruus Hansen, som også læser Internationale Studier og Journalistik på tredje semester på RUC, har stået i præcis den situation, som Niels Ulrik Sørensen beskriver. Hun tog oftest fra sin opsparing, men da den var ved at løbe ud, havde hun ikke lyst til at bede om hjælp, fordi hun gerne ville stå på egne ben:

»Jeg ville gerne bevare min stolthed, så især mine forældre ikke troede, at jeg ikke kunne klare mig selv.«

Budget app: Spiir

Et godt råd til at få overblik over sin økonomi er at downloade budget-appen Spiir. Ved at skabe en nem og overskuelig oversigt over dit forbrug og samtidig opdatere budgettet automatisk, hjælper appen dig med at blive bevidst om din økonomi og prioritering af penge. Så tænker du dig måske om en ekstra gang, før du køber to-go-latten.

Sofie Bruus Hansen fik hjælp af sine forældre til at lave et budget, der passede godt til hende. Screenshot

Efter grundig overvejelse bed Sofie Bruus Hansen sin stolthed i sig og tog en økonomisk snak med sine forældre. Det endte ud med, at de hjalp hende med at udarbejde et årsbudget, og i samme omgang søgte hun også studiejob. To store skridt, der gjorde, at hun nu har styr på sin økonomi.

Studerende Asta Vilsgaard Brown er i modsætning til veninden Sofie Bruus Hansen en af dem, der ikke havde en forældreopsparing, så hun var nødt til at tage SU-lån, da hun i juni skulle flytte til Vestamager i lejebolig. Her i september flytter hun så igen, denne gang på kollegie for at få en billigere husleje.

»Der har været mange skift og mange depositummer, som har krævet ekstra penge, jeg ikke havde. Derfor tog jeg SU-lån,« siger hun.

FEM GODE RÅD TIL AT FÅ STYR PÅ ØKONOMIEN

Forbrugerrådet Tænk har på deres hjemmeside opstillet fem gode råd til en sundere og mere rolig økonomi:

1. Det er aldrig godt at gå med økonomiske problemer selv, så sig det højt til en, du stoler på. Det kan hjælpe dig til at lægge en plan og komme et skridt videre mod en bedre økonomi.

2. Skab et overblik over din økonomi, ved at lægge budgetter. Hvis du har svært ved at komme i gang, så hiv fat i din ven eller bankrådgiver.

3. Gør en aktiv indsat for at sænke dit forbrug. Hvor kan du spare penge, og hvor bruger du penge på ting, som er unødvendigt? Hermed kan du igangsætte en billig hverdag.

4. Øvelse gør mester, og derfor lykkes det ikke altid at ændre alle ens vaner i første omgang. Anerkend dine små fremskridt og giv ikke op.

5. Hvis du er i gæld, så betal den! Få et overblik over, hvor mange penge du skylder og til hvem og læg herefter en plan for, hvordan du kommer ud af din gæld. HUSK: Hvis du føler at du er i store vanskelige gældsproblemer, så har Forbrugerrådet Tænk også gratis økonomi- og gældsrådgivning.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Kontaktløs betaling gør problemer værre

Adfærdsforsker på Roskilde Universitet Pelle Guldborg Hansen mener dog, at det langt fra kun er faktorer som socialt samvær eller adgang til en børneopsparing, der skaber tandhjul i de unges økonomi. De unge i dag har større mulighed for at få lån og bliver konstant fristet af forbrugsmarkedet:

»Det er lettere at bruge penge i form af MobilePay-appen og kontaktløse kort, det er lettere at søge om penge i form af kviklån, og så kan markedet nå de unge alle steder og på alle sociale medieplatforme. På politisk plan er der givet plads til de unge til at tjene flere penge ved siden af SU’en, hvilket har skubbet deres økonomi mod en voksenøkonomi (flere penge mellem hænderne). Flere penge bevirker, at de også forbruger mere,« siger Pelle Guldborg Hansen.

»Jo mere friktionsløs betalingen er, des mindre noterer du dig i beløb og brugen af penge.«

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker på Roskilde Universitet

Han peger desuden på, at markedet konstant rækker ud efter de unge og tester, hvad der virker bedst for dem.

»Markedet prikker dig på skulderen hele tiden. Det er både ens eget sociale netværk, men også diverse tjenester, som frister dig til at bruge og låne penge,« siger han og tilføjer, at du nu vifter med dankortet uden at vide, hvor meget du har brugt:

»Jo mere friktionsløs betalingen er, des mindre noterer du dig i beløb og brugen af penge.«

Pelle Guldborg vurderer også, at der de sidste 50 år er kommet en ny kultur, hvor unge ikke har de store planer for fremtiden og snarere lever i nuet. Han fremhæver, at nu-og-her mentaliteten er blevet så dominerende, at hverken den kortsigtede eller langsigtede økonomi bliver tænkt ind. Fokus hos de unge ligger ikke i at spare op og lægge budget, men snarere i at bruge pengene spontant og hermed leve fra måned til måned uden nogen økonomisk plan.

»For unge er deres indkomst lommepenge. Så snart der er penge på kontoen, bruger de dem, og jo længere du bevæger dig mod enden af en måned, des færre penge har du på kontoen,« forklarer han og siger videre:

»Du kan tydeligt se det på de services, unge anvender. Natklubbers indtjening falder kraftigt henover måneden og vokser kraftigt i starten af måneden,« siger han.

Vi skal tale mere om økonomi

Studerende Asta Vilsgaard Brown kan da også nikke genkendende til, at hun tit går ud af en butik, uden at vide, hvad hun reelt har brugt af penge:

»Når det er så nemt bare at svinge kortet over dankortterminalen, så ender jeg i sidste ende med ikke at have et overblik over mine penge,« siger hun.

Hun kan godt mærke, at hendes omgangskreds arbejder meget ved siden af, så de har flere penge mellem hænderne end hun har. Hun føler ikke selv, at hun kan arbejde på samme niveau som sine venner, da hun hurtigt kan føle sig stresset over studierne.

Det er derfor positivt, hvis der kommer mere åbenhed omkring at tale om sin økonomi, mener hun. Følelsen af, at økonomi er tabubelagt har gjort, at hun aldrig rigtigt har fået lagt alle kort på bordet over for sine venner eller forældre.

»Et vigtigt, stort skridt er, at vi arbejder med, at økonomi bliver noget, vi generelt taler om.«

Frederik Giese, projektchef for partnerskabsprojektet ’Plus på Kontoen’ af Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden.

Og det er netop den vigtigste del af løsningen istemmer, Frederik Giese, projektchef for partnerskabsprojektet ’Plus på Kontoen’ af Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden. Hvis vi skal komme de unges udfordringer til livs, så kræver det, at vi snakker om økonomien.

»Vi skal italesætte de penge, unge har og de penge, unge ikke har,« siger han.

Frederik Giese mener derudover, at der fra politisk side er brug for en permanent finansiering af økonomi- og gældsrådgivningen, så de unge kan komme på rette spor igen.

Det syntes RUC-studerende Asta Vilsgaard Brown også er fornuftigt. Hun vil hellere end gerne have mere styr på sin økonomi, så hun kan tænke på andet, end hvad næste måned bringer af økonomiske udfordringer:

»De sidste tre måneder har været alt for kaotiske.«