Da regeringen 2. oktober fremlagde sit bud på en finanslov på et pressemøde i Finansministeriet, kom det bag på mange i universitetsverdenen, at taxameterløftet brillerede med sin udeblivelse fra Nikolai Wammens (S) fremlæggelse. Taxameterpengene var ikke med. Og det giver rynkede bryn og bekymring på universiteterne, for uden de ekstra penge til Humaniora og Samfundsvidenskab går de en mørk tid i møde.

»Det er rigtigt mange penge. For RUC vil det gøre et meget voldsomt indhug i økonomien. Og det kommer på et tidspunkt, hvor universiteterne allerede er udsultede. Det er svært at forestille sig, at det ikke vil betyde fyringer og nedlagte fag,« siger professor i litteratur på RUC, Lasse Horne Kjældgaard

Han ser det som et alvorligt anslag mod både Humaniora og Samfundsfag som videnskabelige områder og som udtryk for en misforståelse af, hvordan penge til uddannelse fordeles.

»De humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser er allerede underfinansierede. Taxameterløftet er i forvejen et plaster på såret, som slet ikke dækker det efterslæb, der blev påvist i 2010. Og jeg køber ikke præmissen om, at man skal spare. Hvorfor skal man det? Man kan finde pengene. Der er ingen strategi eller begrundelse bag.«

Rektor Hanne Leth Andersen håber, at taxameterløftet vil være at finde på budgettet, når de endelige finanslovsforhandlinger er overståede.

»Lige nu må vi fastholde, at det er nødvendigt og væsentligt for Danmarks forsknings- og uddannelseslandskab, at vi får den her besparelse fjernet. Det er en meget overraskende forringelse, hvis det virkelig bliver gennemført. Men vi fastholder presset og gør igen opmærksom på, at det er en urimelig besparelse. Det vil komme bag på mig, hvis det bliver fastholdt. Det er i forvejen et meget lille taxameterløft, fra en taxametertakst, der stammer fra dengang, man talte om “tavle og kridt”-fag. Og sådanne fag findes slet ikke længere.«

Hvilken betydning vil det have for RUC?

»Det kommer til at betyde en nedgang på 12,4 million i 2020 – og det budget kan vi ikke ændre meget i – så det bliver fra egenkapitalen, vi skal tage de penge i 2010.

Vi vil være nødt til at foretage en grundig analyse af situationen, når grundforholdene ændrer sig så fundamentalt, med henblik på, at vi skal bringe vores udgifter og indtægter i overensstemmelse. Men jeg kan ikke se, hvor vi skal spare yderligere.«

Nu venter forhandlinger om finansloven, og her håber Lasse Horne Kjældgaard, at et samlet folketing vil få regeringen til at besinde sig og indse, at det koster penge at drive uddannelse og sikre kvalitet – også hos Humaniora og Samfundsfag.

»Den største omkostning er løn. Og der skal bruges lønkroner til ordentlig undervisning og eksamener. Desuden er det en gammeldags opfattelse, at det kun er de naturvidenskabelige og tekniske fag, der har brug for udstyr. Humanistisk forskning kræver også teknologi og infrastruktur. For at tage et eksempel fra mit eget fagområde kunne man pege på Norges digitalisering af hele den norske litteratur. Det giver dem undervisnings- og forskningsmuligheder, som vi i Danmark kun kan drømme om,« siger Lasse Horne Kjældgaard