Ane Halsboe-Jørgensen håber, at hun kan mindske antallet af studerende med stress på de lange, videregående uddannelser. Dette vil hun gøre qua regeringens afvisning af 12+ karakteren, afskaffelsen af gangeregelen samt en reformation af karaktersystemet. Uddannelses – og forskningsministeren åbner også op for at lade de andre danske universiteter hente inspiration fra RUCs problemorienterede projektgruppearbejde.

Præstationspres kommer fra de studerende selv

Undersøgelser fra Danmarks Evalueringsinstitut viser en stigning i stress og ensomhed blandt danske studerende. Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen er denne mistrivsel et udtryk for præstationspres, og at der mangler fællesskabsfølelse og frihed til at tage et par fejlsving i uddannelsesforløbet. Ministeren oplever, at det pres primært stammer fra de studerende selv fremfor fra deres omgivelser:

»Der er et stort pres fra de studerende; et pres, de lægger på sig selv. De vil så gerne gøre det utroligt godt, og de har en grundfølelse af, at hvis man snubler én gang, så er det slut. Det er vigtigt at understrege, at sådan er det ikke, og sådan har det aldrig været,« fortæller Ane Halsboe-Jørgensen.

Ane Halsboe-Jørgensen ved ikke specifikt, hvor dette pres kommer fra, men peger på, at en øget individualisering og manglende relationer mellem de studerende kan være et par af årsagerne til, at mange studerende føler sig stressede og ensomme:

»Individualiseringen bidrager til, at man føler sig alene. Jeg oplever også, at mange af de stressede unge mener, at det er dem selv, der er noget galt med og føler, at de ikke kan snakke med nogen om det. Jeg vil så gerne forklare dem, at det ikke er dem, men en tendens i tiden. Derfor er det også vigtigt, at vi løser den her opgave på samfundsplan,« udtaler uddannelses – og forskningsministeren.

Ane Halsboe-Jørgensen kan ikke komme med en specifik model for fremtidens karakterskala, men er enig med Hanne Leth og Jens Tofteskov i, at intervallerne mellem karaktererne er for store, og at skalaen ikke repræsenterer de studerendes faglighed fyldestgørende:

»Der tegner sig et entydigt billede fra de studerende og underviserne om, at den her karakterskala ikke fungerer. For mig handler det om, at springene på midten er for store og ikke er gode nok til at vise, hvor de studerende ligger fagligt,« fortæller uddannelses – og forskningsministeren, og fortsætter:

»Grundlæggende skal vi tænke dem (karaktererne, red.) grundigt igennem, for karakterer bliver enormt overdøvende over for det, som det hele burde handle om: Det faglige.«

Ane Halsboe-Jørgensen oplever, at det præstationspres og eksamensfokus, som man har set på gymnasierne, også sniger sig ind på universiteterne. Det er ærgerligt, mener hun:

»Det sniger sig ind på vores videregående uddannelser, at de studerende i stigende grad går op i, hvad man skal kunne til sin eksamen frem for den bredere nysgerrighed for sit fag. Dér synes jeg, at karakterer bliver en hæmsko.«

Flere af regeringens støttepartier – herunder Enhedslisten og Radikale Venstre – har givet udtryk for, at de ønsker karaktererne helt afskaffet på de videregående uddannelser. Dette forslag kan Ane Halsboe-Jørgensen ikke støtte op om, da hun stadigvæk ser en praktisk værdi i en karakterskala:

»Karakterer har en værdi, fordi man meget nemt kan vurdere, hvor de studerende ligger fagligt, og hvor de kan forbedre sig. Karaktererne har en værdi, men vi skal ramme den rigtige balance, og det har vi gjort ikke endnu.«

RUC-modellen kan være vejen frem

Indtil det rigtige karaktersystem er fundet, vil uddannelses – og forskningsministeren dog fokusere på andre parametre for at bringe trivslen tilbage på de danske universiteter. Her vil hun blandt andet kigge til RUC’s side og lade sig inspirere af det store fokus, der er på fællesskab i studierne på universitetet.

»Man gør hinanden dygtigere (i gruppearbejde, red.), og når vi ser stress stige voldsomt i disse år, og vi samtidig kan se en stigning i ensomhed, så kan de arbejdsformer hjælpe,« udtaler Ane Halsboe-Jørgensen.

Man arbejder traditionelt set ikke med problemorienteret gruppeprojektarbejde på danske universiteter, men det faglige og sociale fællesskab, man opnår i disse grupper, kan, ifølge uddannelses – og forskningsministeren, modvirke mistrivslen og bringe fællesskabskulturen ind på universiteterne:

»Jeg oplever en tendens i tiden til, at vi individualiserer; rigtig mange studerende oplever et stort pres på dem selv, og samtidig føler de, at de ikke har god mulighed for at dele det med nogen. Der er i mine øjne brug for mere fællesskab i den måde, vi studerer på.«

Så skal de danske universiteter sigte mod RUC-modellen?

»Jeg ser en stor vigtighed i – både fagligt og socialt – at vi samarbejder og har gruppearbejde. Der er forskel på, hvad der fungerer, fra studieretning til studieretning, men grundlæggende gør vi jo hinanden bedre, når vi samarbejder,« fortæller uddannelses – og forskningsministeren og indrømmer, at RUCs fokus på samarbejde og fællesskab kan være en potentiel skabelon for bedre trivsel på de danske universiteter:

»Jeg tror, at når vi ser ensomhed og stress stige så voldsomt, så kan det at være sammen om tingene og have et fagligt og socialt miljø være en del af nøglen til at få stærkere fællesskab på universiteterne,« udtaler Ane Halsboe-Jørgensen.