‘Idømt omprøve trods gode intentioner’ 
24.10.2019

Idømt omprøve trods gode intentioner

A
Aktuelt
24.10.2019
5 min
Foto: Dejan Obretkovic
Katrine Juel Friis er studerende på RUC og har oplevet, hvordan en ellers god intention endte med, at hun måtte til omprøve i en eksamen.

Skrevet af

Julie Steenbuch Holt

Skribent

I dette års forårssemester tog Katrine Juel Friis kurset International Political Economy, som afsluttedes med en 48-timers individuel hjemmeprøve. I løbet af undervisningen var opfattelsen, at opfordringen fra underviserne lød på, at man sammen kunne diskutere og brainstorme eksamensspørgsmålet i forhold til relevante teorier og diskussioner, men det endte altså med, at Katrine Juel Friis måtte tage eksamen igen.

»Jeg oplevede, at administrationen ud af det blå beskyldte mig for brud på eksamensreglerne, som var op til min studieleder, om det skulle indberettes til rektor. Jeg blev ked af det og frustreret, for det var midt i eksamensperioden, så jeg var i forvejen presset med andre eksamener,« fortæller hun.

På grund af opfordringen fra underviserne mødtes Katrine Juel Friis med en medstuderende efter offentliggørelsen af eksamensspørgsmålet for at diskutere, hvordan opgaven kunne bygges op og hvilke teorier, der ville være relevante at inddrage. Derefter gik de to hjem og skrev eksamen hver for sig. Da de to studerende fik karakter, var Katrine Juel Friis’ noget lavere end den medstuderendes, og det fandt hun mærkeligt, da de jo havde anvendt nogenlunde de samme teorier. Derfor klagede hun til administrationen over sin karakter og udbad sig feedback fra eksaminator. I klagen beskrev hun, hvordan de to ”havde diskuteret eksamensspørgsmålet i dybden”, og at hun derfor stillede sig undrende over for den store afvigelse i deres karakterer. Desuden følte Katrine Juel Friis ikke, at hun havde fået en ordentlig forklaring af eksaminatoren om begrundelsen for sin karakter.

Studerende Katrine Juel Friis oplevede det som uretfærdigt, da hun blev idømt omprøve på grund af fejl i en eksamen. Foto: Dejan Obretkovic

I stedet fik hun en mail tilbage, hvor administrationen oplyste at sagen var blevet sendt videre til nu daværende studieleder for International Studies og Global Studies, Angela Bourne, som skulle vurdere, om sagen var så alvorlig og havde karakter af eksamenssnyd, at den skulle sendes til rektor.

Ingen tegn på snyd

Det gjorde den ikke, da Angela Bourne ikke mente, at der var tegn på snyd, og at opgaverne derfor ikke lignede hinanden, men administrationen valgte stadigvæk at holde fast i sagen.

Derfor fik Katrine Juel Friis midt i sommerferien en afgørelse om, at hendes eksamen var annulleret, og hun derfor skulle op til en omprøve. Begrundelsen var, at ”det er bl.a. ikke tilladt at 1. skaffe sig eller give en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave, og 2. samarbejde om løsning af individuelle eksamensopgaver” ifølge § 5 i Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende på Roskilde Universitet, altså eksamensreglerne.

En af underviserne på det pågældende kursus, Laura Horn, bekræfter over for RUC Paper, at hun opfordrer de studerende til at mødes i studiegrupper for at diskutere tekster, teori og relevante argumenter – herunder også at snakke om eksamensspørgsmålet. Det gør hun i stort set alle de kurser, hun underviser i, uagtet om eksamensformen er en individuel skriftlig prøve eller en mundtlig prøve.

»At diskutere med sine medstuderende er rigtig vigtigt, når man studerer så komplekse problemstillinger som International Political Economy er. Jeg har aldrig oplevet, at eksamener bar tegn på snyd, fordi de studerende havde diskuteret og snakket sammen i forvejen. Faktisk kan man se, at jo flere studerende, der diskuterer sammen, jo mere klart er det, at de udvikler deres egne argumenter og bruger flere af deres egne eksempler,« skriver hun til RUC Paper og opfordrer studerende til på samme måde at møde op til de feedback-timer, der gives efter eksamen.

Daværende studieleder, Angela Bourne, mener, at det er tydeligt, at der er sket en misforståelse i forhold til, hvad man må og ikke må til en individuel skriftlig hjemmeeksamen.

Til afgørelsen om omprøve svarede Katrine Juel Friis, at administrationens brug af ordet »samarbejde« var et ærgerligt ord at bruge, og at hun og den medstuderende blot havde diskuteret eksamensspørgsmålet, som de var blevet opfordret til af underviserne på kurset.

Noget af det mest frustrerende for Katrine Juel Friis var, at hun slet ikke følte, at der blev hørt på hende fra administrationens side.

»De afgjorde fuldstændig sagen ud fra to paragraffer samt den ene formulering, jeg havde brugt i min klage. Jeg føler slet ikke, at der blev set særligt nuanceret på sagen. De satte bare de to ting sammen, og ergo skulle jeg til omprøve,« siger hun og tilføjer, at det er dybt uretfærdigt, at hun og hendes medstuderende blev sendt til omprøve, da det skete på baggrund af undervisernes opfordring til at sidde sammen og diskutere spørgsmålet.

»Administrationen fortalte mig, at det nok ikke kunne betegnes direkte som eksamenssnyd, men at der stadig var sket en fejl i forbindelse med eksamen, og derfor skulle jeg til omprøve. Men hvis det er en fejl ved prøven, at vi er blevet opfordret til at diskutere eksamen og derefter har gjort det, så burde alle i princippet blive sendt til omprøve,« siger Katrine Juel Friis.

Katrine Juel Friis blev sendt til omprøve i august, hvor hun faktisk oplevede, at instituttet (Institut for Samfund og Erhverv red.) var fleksible og imødekommende i forhold til at finde 48 timer til omprøven. Oprindeligt var hun blevet sendt til omprøve i samme tidsrum, som reeksamen lå, men det ramte ind i lanceringen af Den Digitale Graverskole 2019, som hun i forbindelse med sit arbejde på Center for Undersøgende Journalistik på RUC har været med til at støbe sammen, og derfor fik hun lov at gå op på et senere tidspunkt.

»Jeg tænkte jo i uvidenhed, at man selvfølgelig godt måtte diskutere eksamensspørgsmålet, når underviseren opfordrede til det.«

Da Katrine Juel Friis modtog sin afgørelse om reeksamen, strømmede der en blanding af frustreret og vrede følelser gennem hende. Foto: Dejan Obretkovic

Ærgerlig over formuleringen af klagen

I dag er Katrine Juel Friis ked af, at hun fik formuleret sin klage, som hun gjorde.

»Jeg tænkte jo i uvidenhed om, at man selvfølgelig godt måtte diskutere eksamensspørgsmålet, når lærerne opfordrede til det, men når alt kommer til alt er det dummeste, jeg nogensinde har skrevet til en universitetsadminstration,« siger hun og fortsætter: »Jeg mener jo bare, at det gør opgaven bedre at diskutere med andre, så længe man selv skriver opgaven, men formuleringen af klagen er jeg rigtig ærgerlig over. Jeg er ked af, at det lige skulle gå ud over mig og især min medstuderende på den måde.«

»Jo flere studerende, der diskuterer sammen, jo mere klart er det, at de udvikler deres egne argumenter og bruger flere af deres egne eksempler«

Laura Horn, underviser på International Political Economy

Må ikke udtale sig om enkeltsager

Til RUC Paper fortæller Maria Louise Søndergaard, at administrationen ifølge forvaltningsloven ikke må udtale sig om enkeltsager, og Uddannelse og Studerende kan derfor ikke udtale sig om Katrine Juel Friis’ oplevelse og sag, men Maria Louise Søndergaard fortæller, at en individuel eksamen generelt skal udarbejdes individuelt med de rette henvisninger, hvilket er en del af den akademiske tradition. Det er også det, de fleste undervisere underviser i og har en dialog med de studerende om.

Maria Louise Søndergaard uddyber, at det til en individuel prøve er den studerendes egne evner, der skal afprøves og bedømmes. Det betyder, at den studerende ikke må samarbejde med andre. Hun fortæller, at det endvidere betyder, at fra det øjeblik en eksamen starter, skal den studerende arbejde på egen hånd. Maria Louise Søndergaard forklarer, at det også betyder, at man ikke må diskutere med andre, hvordan opgaven skal løses, hvilke metoder der er relevante, hvordan opgaven bør opbygges eller hvilken litteratur, man bør anvende. Den studerende skal altså demonstrere, at vedkommende selv kan disse ting og foretage de rigtige valg.

Katrine Juel Friis mener også, at hun har udarbejdet sin eksamen alene.

»Jeg ville aldrig udarbejde og skrive en individuel eksamen med andre af mine medstuderende, men når vi af underviserne bliver opfordret til at diskutere eksamensspørgsmålet, så kan jeg ikke se, hvorfor det går imod den akademiske tradition,« siger hun.

Da Uddannelse og Studerende ikke kan udtale sig om enkeltsager vides det heller ikke, om Katrine Juel Friis’ sag kommer til at figurere i statistikken om indberettede sager om eksamenssnyd.

Af hensyn til Katrine Juel Friis’ medstuderende er hverken navn eller karakter nævnt, men RUC Paper er bekendt med både identitet og karakter på Katrine Juel Friis’ medstuderende.