‘Ny institutleder trives bedst med åbne døre’ 
Interview l 21.11.2019

Ny institutleder trives bedst med åbne døre

C
Campus
Interview l 21.11.2019
7 min
Foto: Dejan Obretkovic
IKH’s nye institutleder kommer med en masse erfaring i forhold til forskningsfonde, strategiske dialoger og med et ønske om at hente flere eksterne bevillinger til RUC. Men først og fremmest kommer hun med en stærk målsætning om at sætte sine medarbejdere først og altid være åben for samarbejde og dialog.

Skrevet af

Nadia Claudi

Journalist

Julie Sommerlund troede egentlig, at hun skulle være pianist. Men de lange ensomme timer ved klaveret fik hende til at skifte mening.

Den nye institutleder på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab trives nemlig bedst med mennesker omkring sig og en dør, der altid står åben, fortæller hun.

Når hun tiltræder posten den 1. december, kan hendes nye kollegaer derfor forvente en leder, der slår tonen an i fælleskab.

»Jeg er meget tillidsfuld, inddragende og uddelegerende. Og så kan jeg godt lide at have det sjovt, når jeg går på arbejde. Jeg er ikke typen, der sætter mig foran computeren og udarbejder en skrivebordsplan, for beslutninger bliver bedre jo flere folk, man taler med dem om,« siger 49-årige Julie Sommerlund.

Ligesom RUC er hun et barn af 70’erne. Hun boede i sine tidlige barndomsår i et bofællesskab, »Men jeg viste mig desværre at være allergiker, så vi måtte flytte fra alle hundene og kattene, da jeg var en 7-8 år,« fortæller hun. Hendes mor var receptionist, hendes far var musiklærer og konservatorieuddannet, og netop musikken har tegnet en stor del af hendes liv.

Julie Sommerlund er uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet og har en ph.d.-grad fra Copenhagens Business School.

Hun tiltræder som institutleder den 1. december 2019 og afløser Hanne Løngreen.

Julie Sommerlund bor i København med sin mand, der er uddannet billedkunster og arbejder med set-design i tv- og film-branchen. De har to børn på 17 og 20 år.

»Jeg kommer ikke fra en forskningsbaggrund og har blandt andet brugt meget tid på det musiske, har sunget meget og synger stadig. Men man kan ikke sige, at jeg er en decideret mønsterbryder i forhold til at gå forskervejen, for mine forældre var en del af et intellektuelt og kunstnerisk miljø«.

På trods af at ingen af hendes forældre havde en egentlig boglig uddannelse, fik hun altså alligevel for akademisk skoling. Og den har siden ført hende vidt omkring.

De seneste syv år har hun siddet som prodekan for forskning og impact ved Københavns Universitets Humanistiske Fakultet. Og inden da har hun været forbi både CBS og Designskolen som leder af beklædning og tekstil. RUC er heller ikke et ubeskrevet blad. Faktisk startede den akademiske rejse for alvor på Marbjerg mark, da hun tilbage i 90’erne tog en humanistisk international bachelorgrad.

»Det er min fornemmelse, at det er lettere at få søsat ting på RUC. Og det er også min opfattelse, at RUC er meget optaget af at finde fælles løsninger og tage beslutninger på tværs af institutterne«.

»Jeg har altid haft blik for RUC og har altid orienteret mig i forhold til universitetet, fordi jeg synes, det er et rigtig spændende sted. Og RUC har været igennem en virkelig god udvikling i de seneste år,« siger hun.

»Og så glæder jeg mig rigtig meget til at komme tæt på uddannelserne og de studerende igen. Som prodekan for forskning har jeg ikke været særligt tæt på de studerende i det daglige. Det har jeg savnet helt vildt. Jeg kan forstå, at instituttet er indrettet sådan, at mit kontor ligger på en gang, hvor der også er eksamen og undervisning. Jeg glæder mig meget til at være tættere på den slags«.

IKH's nye institutleder kæmper for at sætte humaniora i højsædet. Foto: Dejan Obretkovic

Netop det at være tæt på det faglige og på uddannelser og forskningsmiljøer er en af de ting, som hun ser meget frem til på RUC. De seneste syv år som prodekan har budt på megen koordinering, notatskrivning og procesplanlægning. Og nogle gange kan der være meget langt fra tanke til handling på så stort et sted som Københavns Universitet, fortæller hun. RUC, forestiller hun sig, er en anelse lettere på fødderne.

»Det er selvfølgelig spændende at kunne være med til at sejle en supertanker som KU, men det er også kompliceret. Det er min fornemmelse, at det er lettere at få søsat ting på RUC. Og det er også min opfattelse, at RUC er meget optaget af at finde fælles løsninger og tage beslutninger på tværs af institutterne. Så jeg tænker, at der er en stor forskel på de arbejdsmetoder, jeg kommer til at møde på RUC – og så dem, jeg har været vant til på KU, hvor de selvstændige fakulteter er meget magtfulde«.

»Sagen er, at jeg ikke kan finde ud af at blande mig uden om. Jeg synes, at det er enormt spændende, hvordan man tilrettelægger uddannelse og forskning samt hvilke beslutninger der tages«.

Vil hente flere eksterne bevillinger

Julie Sommerlunds egen forskerkarriere har, ganske ligesom den profil RUC tegner af sig selv, altid været præget af tværfaglighed. Hun er optaget af æstetiske fag som kunst, film, kultur og design, samt hvordan de indgår i sociale sammenhænge. Det har blandt andet ledt hende ud i en undersøgelse af, hvilken rolle æstetik spiller, når naturvidenskabelige forskere laver repræsentationer af for eksempel gener. Og hvordan sådan noget som mode både betragtes som et kunstobjekt og samtidig indgår i en markedssammenhæng. Sidstnævnte førte til en stilling som leder af beklædning og tekstil på Designskolen.

Jeg synes jo, at min egen faglige profil passer rigtig godt til RUC. Jeg har altid arbejdet tværfagligt og i samarbejder, og netop det med tværfaglighed og praksis-samarbejder, det er jo RUC’s ting,« siger hun.

Det er dog ikke nogen hemmelighed, at en stilling som leder sjældent levner meget tid til at forske. Men det er et ”offer”, som Julie Sommerlund gerne bringer.

»Sagen er, at jeg ikke kan finde ud af at blande mig uden om. Jeg synes, at det er enormt spændende, hvordan man tilrettelægger uddannelse og forskning samt hvilke beslutninger der tages. Det startede i det små, og så er jeg blevet meget optaget af det, for man kan jo virkelig være med til at skabe vilkårene og rammerne for noget meget vigtigt arbejde. En anden ting er, at forskningslivet kan være ret ensomt, og jeg kan rigtig godt lide at arbejde sammen med folk,« siger hun.

Når hun starter på IKH, vil hun derfor som det første lære sine nye kollegaer at kende – og høre, hvad der rører sig i deres felt og i deres arbejde.

Forskningsprojekt om humanioras betydning i erhvervslivet

Julie Sommerlund står i spidsen for forskningsprojekt HumanImpact, som er finansieret af Industriens Fond. Det handler om, hvordan humaniora kan nyttiggøres i private virksomheder ud fra den tese, at danske virksomheder mangler viden om deres kunder tidligt i deres innovationsprocesser. Virksomhederne skal derfor have tilført specialiseret humanistisk viden om deres kunder og brugere.
Julie Sommerlund og hendes hold er i øjeblikket i gang med at afgøre, hvordan de skal fortsætte forskningsprojektet, når Julie Sommerlund rykker til RUC.

Læs mere her.

»Det virker som et meget veldrevet institut, jeg skal ind at overtage, og jeg har stor respekt for det arbejde, der allerede foregår. Nu skal jeg ind og mærke instituttet indefra og tale med mine nye kollegaer om, hvad de synes, er spændende,« siger hun.

»En erfaring, jeg tager med mig fra KU, det er, hvordan man arbejder med forskningsfonde og indgår i strategiske dialoger med dem. Og jeg har også stor erfaring med, hvordan man arbejder med konsortier internationalt. Det er et af de steder, hvor jeg ser en mulighed for, at RUC kan markere sig endnu mere. Der er rigtig mange af de forskningsmidler, der bliver slået op nu, der netop handler om tværfaglighed,« siger hun, og fortsætter:

»Jeg tror at humaniora på RUC har mulighed for at indgå i tværfaglige forskningssamarbejder, og hente endnu flere eksterne bevillinger hjem, end man allerede gør «.

»Det er virkelig RUC’s tid nu«.

Humaniora spiller hovedrollen

Et af Julie Sommerlunds vigtigste mål er fortsat at arbejde på, at humaniora bliver en vægtig spiller både internationalt og nationalt. Hun er bekymret for den måde, som humaniora er blevet talt ned på. Men det er endelig ved at vende, vurderer hun.

»Der er opstået et nyt behov for humaniora. Kravene kommer fra både samfund og politikere, og de lyder på, at humaniora skal være med til at udvikle teknologiske løsninger, klimaløsninger og samfundsløsninger,« siger hun.

Netop den praktiske tilgang til videnskaben er allerede en fast indgroet del på RUC, mener Julie Sommerlund. Tiden indhenter derfor endelig RUC’s tilgang til faglighed og til humaniora:

»På humaniora er vi nødt til at alliere os med de andre faggrupper og gøre os til nødvendige samarbejdspartnere, som man ikke bare kan vælge til og fra. Og der ligger RUC virkelig godt i svinget. Universitetet har netop den konstruktive, problemløsende tilgang, som mange efterspørger. Jeg er derfor overbevist om, at RUC har en af nøglerne til at løse humanioras udfordringer,« siger hun, og fortsætter:

»Det er virkelig RUC’s tid nu«.