Julie Sommerlund troede egentlig, at hun skulle være pianist. Men de lange ensomme timer ved klaveret fik hende til at skifte mening.

Den nye institutleder på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab trives nemlig bedst med mennesker omkring sig og en dør, der altid står åben, fortæller hun.

Når hun tiltræder posten den 1. december, kan hendes nye kollegaer derfor forvente en leder, der slår tonen an i fælleskab.

»Jeg kommer ikke fra en forskningsbaggrund og har blandt andet brugt meget tid på det musiske, har sunget meget og synger stadig. Men man kan ikke sige, at jeg er en decideret mønsterbryder i forhold til at gå forskervejen, for mine forældre var en del af et intellektuelt og kunstnerisk miljø«.

På trods af at ingen af hendes forældre havde en egentlig boglig uddannelse, fik hun altså alligevel for akademisk skoling. Og den har siden ført hende vidt omkring.

De seneste syv år har hun siddet som prodekan for forskning og impact ved Københavns Universitets Humanistiske Fakultet. Og inden da har hun været forbi både CBS og Designskolen som leder af beklædning og tekstil. RUC er heller ikke et ubeskrevet blad. Faktisk startede den akademiske rejse for alvor på Marbjerg mark, da hun tilbage i 90’erne tog en humanistisk international bachelorgrad.

»Jeg har altid haft blik for RUC og har altid orienteret mig i forhold til universitetet, fordi jeg synes, det er et rigtig spændende sted. Og RUC har været igennem en virkelig god udvikling i de seneste år,« siger hun.

»Og så glæder jeg mig rigtig meget til at komme tæt på uddannelserne og de studerende igen. Som prodekan for forskning har jeg ikke været særligt tæt på de studerende i det daglige. Det har jeg savnet helt vildt. Jeg kan forstå, at instituttet er indrettet sådan, at mit kontor ligger på en gang, hvor der også er eksamen og undervisning. Jeg glæder mig meget til at være tættere på den slags«.

Netop det at være tæt på det faglige og på uddannelser og forskningsmiljøer er en af de ting, som hun ser meget frem til på RUC. De seneste syv år som prodekan har budt på megen koordinering, notatskrivning og procesplanlægning. Og nogle gange kan der være meget langt fra tanke til handling på så stort et sted som Københavns Universitet, fortæller hun. RUC, forestiller hun sig, er en anelse lettere på fødderne.

»Det er selvfølgelig spændende at kunne være med til at sejle en supertanker som KU, men det er også kompliceret. Det er min fornemmelse, at det er lettere at få søsat ting på RUC. Og det er også min opfattelse, at RUC er meget optaget af at finde fælles løsninger og tage beslutninger på tværs af institutterne. Så jeg tænker, at der er en stor forskel på de arbejdsmetoder, jeg kommer til at møde på RUC – og så dem, jeg har været vant til på KU, hvor de selvstændige fakulteter er meget magtfulde«.

Vil hente flere eksterne bevillinger

Julie Sommerlunds egen forskerkarriere har, ganske ligesom den profil RUC tegner af sig selv, altid været præget af tværfaglighed. Hun er optaget af æstetiske fag som kunst, film, kultur og design, samt hvordan de indgår i sociale sammenhænge. Det har blandt andet ledt hende ud i en undersøgelse af, hvilken rolle æstetik spiller, når naturvidenskabelige forskere laver repræsentationer af for eksempel gener. Og hvordan sådan noget som mode både betragtes som et kunstobjekt og samtidig indgår i en markedssammenhæng. Sidstnævnte førte til en stilling som leder af beklædning og tekstil på Designskolen.

»Det virker som et meget veldrevet institut, jeg skal ind at overtage, og jeg har stor respekt for det arbejde, der allerede foregår. Nu skal jeg ind og mærke instituttet indefra og tale med mine nye kollegaer om, hvad de synes, er spændende,« siger hun.

»En erfaring, jeg tager med mig fra KU, det er, hvordan man arbejder med forskningsfonde og indgår i strategiske dialoger med dem. Og jeg har også stor erfaring med, hvordan man arbejder med konsortier internationalt. Det er et af de steder, hvor jeg ser en mulighed for, at RUC kan markere sig endnu mere. Der er rigtig mange af de forskningsmidler, der bliver slået op nu, der netop handler om tværfaglighed,« siger hun, og fortsætter:

»Jeg tror at humaniora på RUC har mulighed for at indgå i tværfaglige forskningssamarbejder, og hente endnu flere eksterne bevillinger hjem, end man allerede gør «.

Humaniora spiller hovedrollen

Et af Julie Sommerlunds vigtigste mål er fortsat at arbejde på, at humaniora bliver en vægtig spiller både internationalt og nationalt. Hun er bekymret for den måde, som humaniora er blevet talt ned på. Men det er endelig ved at vende, vurderer hun.

»Der er opstået et nyt behov for humaniora. Kravene kommer fra både samfund og politikere, og de lyder på, at humaniora skal være med til at udvikle teknologiske løsninger, klimaløsninger og samfundsløsninger,« siger hun.

Netop den praktiske tilgang til videnskaben er allerede en fast indgroet del på RUC, mener Julie Sommerlund. Tiden indhenter derfor endelig RUC’s tilgang til faglighed og til humaniora:

»På humaniora er vi nødt til at alliere os med de andre faggrupper og gøre os til nødvendige samarbejdspartnere, som man ikke bare kan vælge til og fra. Og der ligger RUC virkelig godt i svinget. Universitetet har netop den konstruktive, problemløsende tilgang, som mange efterspørger. Jeg er derfor overbevist om, at RUC har en af nøglerne til at løse humanioras udfordringer,« siger hun, og fortsætter:

»Det er virkelig RUC’s tid nu«.