Over halvdelen af de ansatte, der har besvaret spørgeskemaet, føler sig belastet af store arbejdsmængder og tidspres. Det viser nye tal fra RUC’s Arbejdspladsvurdering (APV) 2019.

Undersøgelsen er udarbejdet blandt både VIP’ere, D-VIP’ere og TAP og bliver sat i værk hvert tredje år. Ligesom i 2016 har de ansatte i 2019 skullet svare på spørgsmål om både deres psykiske velbefindende. I år er der også spørgsmål om det fysiske arbejdsmiljø. De ansatte skal for eksempel svare på spørgsmål om rektoratets ledelsesstil, om støjgener og om seksuelle krænkelser.

Overordnet set er resultatet af undersøgelsens godt 30-40 spørgsmål (afhængig af, om du er VIP, D-VIP eller TAP), at arbejdsmiljøet på RUC er blevet mere tilfredsstillende over de seneste tre år. Der er således en mindre gruppe medarbejdere, der har rykket sig over i den tilfredse del af parameteret – sammenlignet med 2016.

Og det er positivt, lyder det fra vicedirektør for HR, Karen Marie Olsen. Men APV’en peger stadig på en del udfordringer, vurderer hun.

»Det er bestemt positivt, at der i forhold til 2016 eksempelvis er færre, der føler sig belastet af arbejdspres. Men jeg synes samtidig også, at det er et højt tal, når det alligevel er over halvdelen af medarbejderne i undersøgelsen, der svarer, at de enten ”altid” eller ”ofte” føler sig belastet af presset. Det er vi nødt til at arbejde på fortsat,« siger Karen Marie Olsen.

Hun peger også på, at der er en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø, men at det også skal ses i sammenhæng med, at APV’en i 2016 kom lige i kølvandet på en større økonomisk tilpasning med nedskæringer og fyringer, hvilket kan have  givet sig udslag i medarbejdernes svar.

Hvad der helt præcist ligger til grund for tallene, kan APV’en imidlertid først svare på i løbet af de kommende måneder, fortæller Karen Marie Olsen. Det næste skridt er nemlig, at lokale udvalg/arbejdsmiljøudvalg skal drøfte resultaterne, gennemføre fysiske runderinger og lave fokusgruppeinterview – for på den måde grave sig ned i det, der ligger bag ved tallene

»Vi skal for eksempel forstå mere præcist, hvad medarbejderne mener, når de for eksempel svarer ”ofte”, eller hvad de mener med, at de er ”delvist tilfredse”,« siger Karen Marie Olsen.

Efterlyser bedre tværgående samarbejde

Fællestillidsrepræsentant for VIP’erne og medlem af APV-projektgruppen, Janne Gleerup, er enig i, at et af de helt store arbejdspunkter, som undersøgelsen peger på, er arbejdspresset.

Og det er langt fra et ukendt fænomen på RUC, påpeger hun. Netop arbejdspresset har nemlig været på dagsordenen i flere år i form af både handleplaner og trivselsparametre fra Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Og når de ansatte på RUC stadig føler sig overvældede af arbejdsmængden, kan det også have at gøre med faktorer, der kommer udefra og ikke fra RUC, forklarer Janne Gleerup.

»Jeg tror, at arbejdspresset blandt andet skyldes den almindelige intensivering, som finder sted, fordi bevillingerne bliver stadig mere pressede. Sammen med fremdriftsreform og dimensionering er der stadig flere krav til universiteterne. Det betyder, at arbejdspresset øges allevegne hvilket betyder, at der er meget lidt overskud at give af. Og det slår så igennem i arbejdsmiljø og trivsel,« siger hun.

En anden negativ tendens, som APV 2019 peger på, er en gruppe medarbejderes manglende tillid til rektoratets måde at lede universitetet.

Det mener Janne Gleerup kan være et udtryk for en frustration over de seneste års centralisering:

»Tallene peger på, at ledelsen skal passe på med for stærke centraliseringer og beslutningsprocesser, som skaber afstand mellem dem, der beslutter, og dem, der udfører. Det er vigtigt at fastholde et nærhedsprincip, selv om centralisering selvfølgelig i nogle tilfælde også kan være både fornuftig og besparende,« siger hun.

Nærhedsprincippet, eller manglen på samme, skinner også igennem på et andet punkt. Nemlig i det tværgående arbejde på institutterne. Her er en større del af medarbejderne ikke tilfredse.

»Jeg tror, at vi har en stor udfordring i det tværgående samarbejde og i forholdet mellem administrationen og institutterne. Jeg ved, at det i hvert fald på VIP-siden er en kilde til frustration, at man savner det tætte, gode samspil med administrative kræfter, der understøtter forskning og uddannelse lokalt,« siger hun.

Hvorfor antallet af krænkelser er steget, kan hverken Karen Marie Olsen eller Janne Gleerup komme med et bud på, før der har været en drøftelse med medarbejderne på institutterne og i administrationen.

»Men det er rigtig vigtigt, at vi kigger på, hvordan vi kollektivt kan tage et ansvar for at få øje på krænkelser, modvirke dem og forebygge,« siger fællestillidsrepræsentant Janne Gleerup. Hun peger på, at sådan noget som mobning kan ligge skjult i kulturen på en arbejdsplads.

»Derfor er det vigtigt, at vi uddanner folk i at kunne identificere og handle, når det finder sted.  Mobning kan for eksempel opstå i en konkurrencesituation eller i perioder med højt arbejdspres,« siger hun.

APV’en peger dog langt fra kun på negative tendenser på RUC. Undervisning er for eksempel en kilde til glæde for en stor del af det videnskabelige personale. Her peger en større andel af medarbejderne på, at de er tilfredse med deres undervisningsopgaver.

Og VIP’er erglade for at undervise, bekræfter Janne Gleerup.

»Det er klart min fornemmelse, at VIP’erne er glade for den kerneopgave, som undervisningen udgør. Ofte diskuteres det, om forskerne tilsidesætter undervisningen, fordi forskningen nyder højere status, og det er her, vi måles på vores præstationer. Derfor er det positivt, at vi alligevel kan se, at der er et kæmpe engagement i undervisningen på RUC. Og det er også en reminder om, at det er vigtigt at understøtte, at undervisningsmiljøerne trives,« siger hun.

SÅDAN SER WORKFLOWET UD FOR APV 2019: