Det er morgen på Chung-Ang Universitet, og små grupper af studerende bevæger sig op ad de stejle trapper og i retning af dagens første forelæsning. Få meter inden for indgangen til bygning 310 flokkes folk om de fire elevatorer, der er aldeles nødvendige, hvis man er en af dem, der har undervisning på 14. sal.

Chung-Ang ligger i Sydkoreas hovedstad Seoul og er et ud af tre partneruniversiteter i Korea og otte i Asien, hvor RUC-studerende kan tage på udveksling kvit og frit og oven i købet få SU’en med. Her er projektarbejdet skiftet ud med multiple choice-tests a la ”Hvilken af disse bøger har denne teoretiker ikke skrevet?” og kantinen med et sandt madmekka bestående af alt fra bland-selv nudelsuppe til gadekøkkenerne omkring campus, der oser af dufte, som er umiddelbart svære at placere.

En gruppe på fem koreanske piger spiser frokost på en bænk i solen for at kæle med de mange campus-katte, der alle er officielt navngivet af universitetet og lever af det foder, de studerende har med. De mere dedikerede katteelskere kan vælge at tage eksamenslæsningen med på en af byens mange kattecaféer, hvor man for 20 kr. kan købe sig til oplevelsen af at være ejer af 15 katte, der leger omkring én, mens man drikker sin kaffe. Bliver katte derimod for mainstream, kan man gå på vaskebjørnecafé eller blot observere de mange anderledes kæledyr, heriblandt geder og får, der dukker op i gadebilledet.

Christian Juul er en af fire RUC-studerende, der dette semester er på udveksling på Chung-Ang. Tirsdag eftermiddag har han kurset Opportunities and Challenges in developing countries, hvor der blandt andet er studerende fra Tyskland, Kina og Nigeria. Forelæseren Mr. Choo gennemgår temaer som ulighed og korruption, hvorefter han spørger nysgerrigt ind til de studerendes erfaringer fra hjemlandet.

»Jeg har to forskellige undervisere, og den ene, Mr. Choo, minder meget om underviserne på RUC. Han diskuterer ofte med de studerende og forsøger at inddrage os mest muligt, mens den anden selv taler det meste af tiden. Det er OK engang imellem, men i sammenligingen med, hvad jeg er vant til, kan jeg godt savne, at de studerende involveres lidt mere,« fortæller Christian Juul, der læser Kommunikation og Kultur- og Sprogmødestudier på sit andet år på kandidaten.

Kan man lære at holde af honning på pizza?

Kommer man som dansk studerende til Korea, bliver man hurtigt chokeret over kosmetikforretningerne og plastikkirurgerne på hvert et gadehjørne og dernæst af, at en pose havregryn koster 45 kroner og kun kan opstøves et enkelt sted i byen. Til gengæld vil man til sin store glæde opdage, at en flaske soju, koreansk spiritus med et utal af smagsvarianter, kan fås til 12 kr., og at ris ofte er inkluderet i huslejen. At chips er søde, og at honning er en udbredt ingrediens på pizza, kræver noget mere tilvænning.

Professorerne er en blandet pose bolsjer. De vandrer rundt på universitetets gange blandt de studerende og er ikke blege for at sætte sig i skrædderstilling på katederet og fortælle en personlig anekdote, der får klassen til at bryde ud i latter. Samtidig er det kutyme at sende en vejledning for passende opførsel og professionalisme ud til de studerende ved semestrets begyndelse, og tiltaler man en underviser med fornavn, kan man forvente at blive irettesat.

Work hard, play hard

På en fredag eftermiddag efter undervisning er RUCbar – Café & bar skiftet ud med byens utallige Nora-bang – sangrum, hvor man mødes til øl og karaoke. I Heukseok-området, hvor Chung-Ang ligger, strømmer unge mennesker til bydelens barer for at drikke soju-tonic og nyde et kort afbræk fra hverdagen, der for mange byder på utallige timer på læsesalen og udsigten til en 52-timers arbejdsuge på den anden side af studietiden.

Synet af en koreansk studerende, der tager en lur på biblioteket for derefter at arbejde videre til langt ud på natten, er ikke ualmindeligt, og stress bliver ofte udpeget som en af årsagerne til Sydkoreas verdensrekord i selvmord. Det at blive til noget er så essentielt, at man på dagen, hvor der afholdes optagelsesprøver til universiteterne, indstiller al flytrafik over byen for at undgå unødige forstyrrelser.

Mike Kim er en af de unge koreanere, der har gennemført en universitetsuddannelse. Han kan nikke genkendende til det pressede studiemiljø og fortæller, hvordan han ofte har oplevet de høje forventninger til sig selv og sine medstuderende:

»Forældre vil gerne have, at deres børn kommer ind på et godt universitet – helst et af de tre mest prestigefyldte, nemlig Seoul National, Korea og Yonsei, der oftest omtales med forkortelsen SKY og anses for at være den direkte vej til en god karriere,« fortæller Mike Kim, der til dagligt arbejder som engelsklærer og bor i Seoul.

Det koreanske studiemiljø består dog, ifølge RUC’er Christian Juul, af andet end stress og jag. Selv er han medlem af Chung-Angs fodboldklub, der er en af universitetets 64 klubber, som desuden byder på blandt andet en rejseklub samt klubber for litteratur, brætspil og taekwondo, hvor både udenlandske og koreanske studerende kan melde sig ind.

»Man skulle måske tro, at det kun handlede om at spille fodbold, men vi går også ud og spiser eller får drinks og synger karaoke sammen. Hvis der er én, der har fødselsdag, er klubbens præsident ofte opmærksom på det og har kage med. Der er generelt et virkeligt venskabeligt og socialt miljø,«

fortæller Christian Juul og tilføjer:

»Og så er det fedt at opleve, hvor gode koreanere er til at mødes socialt om mad, så det ikke altid er alkohol, der er udgangspunktet.«

Seoul er, med sine knap 10 millioner indbyggere, Koreas største by. Foruden Chung-Ang, består byen af hele 48 andre universiteter.