‘Speciale-vej mod ny klimajournalistik brolagt med protestaktioner, blokader og spirituelle ceremonier’ 
Artikel l 05.12.2019

Speciale-vej mod ny klimajournalistik brolagt med protestaktioner, blokader og spirituelle ceremonier

S
Studieliv
Artikel l 05.12.2019
13 min
Foto: Jakob Stein
De to journaliststuderende Jakob Stein og Kristian Lindhardt har valgt en meget deltagende og aktivistisk tilgang i deres RUC-speciale, der bryder med traditionelle journalistnormer. I et speciale inspireret af sociologen Bruno Latour, følger de en stamme af oprindelige folk i Canada.

Skrevet af

Allan Hougaard

Journalist

Angsten er svær at holde nede for Jakob Stein, der bliver ramt af en byge af sanseindtryk i den kogende hede svedehytte, hvor pladsen er trang. Tilstrømningen til den spirituelle ceremoni hos den indianske Tsleil-Waututh-stamme i Vancouver i Canada har været betydelig, så man har været nødt til at dele sig op i hold. Alligevel er svedehytten godt proppet, omkring 25 deltagere sidder pakket tæt sammen. 

Den trange plads er sammen med en kvælende varme med til at give Jakob en klaustrofobisk fornemmelse, der forstærkes af det særlige mørke, Jakob oplever i teltet. Et mørke så intenst, som Jakob ikke før har været ude for. Det er, som om det er endnu mørkere, når han åbner øjnene, end når han lukker dem. Et totalt mørke, som kun brydes, når nogle knitrende flammer indimellem rejser sig fra dyngen af de ældgamle lavasten, som stammens forfædre har indsamlet for mange år tilbage. Og som inden ceremonien, der foregår på stammens hellige territorie i et skovområde ned til en fjord, er blevet opvarmet på et kæmpe bål med brænde hugget af stammens yngre medlemmer.

Den omklamrende varme er det værste. Jakob føler, at det er som i en almindelig sauna gange ti.

Oveni er der alle lydene, der kommer fra de forskellige deltagere. Nogle bruger rummet til at komme af med, hvad de har på hjerte af sorger eller glæder. Andre sidder og beder for sig selv. Nogle skriger, andre slår på tromme. Og på et tidspunkt udvikler det hele sig til noget sang. En kvinde fortæller, hvordan hun for nylig har mistet sin mand og bliver straks mødt af råb fra en anden deltager: »Tal til ham, tal til ham!«

Selv forsøger Jakob at bede, men mærker, at hans frygt for at dehydrere eller kollapse står i vejen for hans forsøg på at komme rigtigt dybt ned i det meditative rum.

Så han ender med bare at koncentrere sig om at trække vejret stille og roligt, hvad der i sig selv er svært nok i den voldsomme varme. Han kunne være sluppet væk fra den værste varme ved at lægge sig på jorden, men med den trange plads i svedehytten må Jakob udelukke den mulighed.

Et andet alternativ er at bruge ”nødudgangen”. Jakob har inden ceremonien fået at vide, at bliver det for varmt for ham, kan han komme ud ved, som en hyldest til forfædrene, at sige: “All my relations, open the door!” Det vil så føre til, at en af de bålmænd, der er ansvarlig for bålet udenfor, vil lave en åbning i svedhulen, så Jakob kan komme ud.

Jakob forsøger at stå det igennem og mærker kortvarigt, hvordan der breder sig en indre ro i ham fra rummet, som han føler er fyldt af kærlighed, tillid og ro. Men han ender med at måtte give efter for varmen og angsten, så han forlader svedehytten som den første deltager.

Specialestuderende Kristian Lindhardt (tv) ved siden af Deborah Parker, mor til den unge klimaaktivist Kayah George-Parker (th) fra Tsleil-Waututh-stammen. Specialestuderende Jakob Stein er i forgrunden. Billede er fra fundraiser-turen til Seattle.

Kristian Lindhardt, 28, har læst Journalistik og Kultur- og Sprogmødestudier både på bachelor- og kandidatuddannelsen på RUC. Var i journalistikpraktik på P3 i DR og arbejder som freelancer, mens han færdiggør studiet.

Jakob Valentin Stein Pedersen, 26, studerer til dagligt cand.comm i Journalistik og Socialvidenskab på RUC. Var i journalistpraktik på Dagbladet Information, hvor han intenst dækkede klimaforandringerne.

Som en del af deres speciale arbejder de på en dokumentarfilm om, hvordan klimaforandringerne påvirker en canadisk familie i en stamme af oprindelige folk. For at stå helt frit i processen med filmen, har de endnu ikke lavet nogle aftaler om at få afsat dokumentarfilmen.

I deres arbejde med dokumentarfilmen har de en meget deltagende og aktivistisk tilgang, som bryder med traditionelle journalistiske normer.

De startede formelt på specialet i efteråret 2019, men havde forinden brugt et halvt års tid på at forberede specialet. Da arbejdet med dokumentarfilmen er ret tidskrævende, har de endnu ikke noget overblik over, hvornår specialet er færdigt. 

Foto: Jakob Stein.

 

»Specialet handler om, at vi i en tid med klimaforandringer er tvunget til at forny eller gøre op med tidligere journalistiske normer«.

Specialestuderende Jakob Stein

Da svedeturen er overstået, går Jakob og en del andre deltagere fra svedehytten ned ad en trappe med en hellig sti ned til fjorden, hvor de hopper i vandet som en del af den renselsesproces, som ceremonien i svedehytten indledte.

Da Jakob kommer op af vandet, er der en, der peger på ham: »Prøv at se ham engang. Se, hvor han stråler!«

Selv føler Jakob det, som om han har fået et skud af glæde og energi.

Et opgør med den traditionelle journalistik

Jakob Stein er sammen med sin studiekammerat Kristian Lindhardt fra journalistuddannelsen på RUC i gang med deres afsluttende speciale. De to har siden starten af september været i Canada, hvor de gennem forskellige journalistiske produkter, blandt andet en dokumentarfilm, vil beskrive, hvordan klimaforandringerne påvirker livet for Tsleil-Waututh-stammen af oprindelige folk, der har boet i Vancouver i mange årtusinder.

Tsleil-Waututh-stammen er en meget klimaaktivistisk stamme, som længe har ligget i åben kamp med det canadiske olieselskab Kinder Morgan, som blandt andet har ført olierørledninger gennem stammens territorium.

Protest mod olieselskab i samarbejde med Extinction Rebellion. Foto: Jakob Stein

For at få det tillidsfulde og tætte forhold til stammen, som de to specialestuderende mener er nødvendigt for at kunne fortælle stammens historie ordentligt, har de besluttet sig for at gå hele vejen og gennemleve og deltage i alt det, som stammen selv går igennem. Som for eksempel stammens spirituelle ceremonier, og deres konfrontationer med stammens modparter i forskellige klimaaktioner.

Jakob kalder det selv en åbensindet og meget deltagende tilgang. En tilgang, som ligger langt fra den traditionelle journalistiks bestræbelser på at være objektiv og neutral. Samt en tilgang, som er omdrejningspunktet i det speciale, som de to er i gang med.

»Specialet handler om, at vi i en tid med klimaforandringer er tvunget til at forny eller gøre op med tidligere journalistiske normer. For at kunne fortælle de rigtige og vigtige historier er der behov for at skabe en særlig tillid, respekt og adgang til udsatte kilder,« siger Jakob Stein.

Efter en periode i Toronto, med en kort afstikker til FN’s klimatopmøde i New York i slutningen af september, har Jakob og hans makker siden starten af november opholdt sig i Vancouver-området, hvor de fra deres lejlighed på toppen af et bjerg i Vancouver-forstaden Burnaby har frit udsyn til aktørerne i den konflikt, som de er ved at dokumentere.

»Vi bliver nødt til at tænke på, at den fremtidige klassekamp ikke bare er social, men geo-social, som han kalder den, fordi den også handler om, hvor man bor, og om hvorvidt der vil være beboeligt i fremtiden«.

Specialestuderende Jakob Stein

»Vi kan kigge ud over fjorden i Vancouver, hvor olieselskabet Kinder Morgan ligger ned til vandet. På den modsatte bred af fjorden bor den stamme af oprindelige folk, vi følger, og som i øjeblikket indgår i en retssag, hvor de prøver at bekæmpe, at Kinder Morgan fører flere små olierørledninger igennem deres territorium. Olieselskabet har opført et kæmpe sikkerhedshegn ude i vandet, fordi der konstant er protester fra de her oprindelige folk, som sejler ud i kanoer og gør, hvad de kan for ligesom at forstyrre olieselskabets arbejde. Stammen har boet i området i mere end 30.000 år, og det er ret vildt at kunne beskue den kamp, der udkæmpes lige over for der, hvor vi bor,« siger Jakob Stein.

Ideen til specialet voksede frem, mens de to RUC’ere var i journalist-praktik, hvor de begge oplevede et behov for at forny klimadækningen. For Jakobs vedkommende var et interview, han lavede i praktiktiden på dagbladet Information med den kendte franske sociolog Bruno Latour, med til at give et  inspirerende skub på vejen. I interviewet, der foregik på Bruno Latours kontor i kælderen under Sciences-Po instituttet i Paris, deltog også Bruno Latours danske samarbejdspartner, sociologen Nikolaj Schultz.

»Bruno Latours grundlæggende pointe i interviewet er, at klimakrisen tvinger os til at gentænke alt. Med det mener han blandt andet, at vi bliver nødt til at tænke på, at den fremtidige klassekamp ikke bare er social, men geo-social, som han kalder den, fordi den også handler om, hvor man bor, og om hvorvidt der vil være beboeligt i fremtiden,« forklarer Jakob Stein om interviewet, der satte nye tanker i gang og senere sendte ham af sted med kurs mod Tsleil-Waututh-stammen i Vancouver.

»Interviewet inspirerede mig og min makker til at tænke, at vi med klimakrisen også bliver nødt til at gentænke journalistikken. Det er enormt vigtigt, at journalister påtager sig et ansvar for at udforske den virkelige verden kritisk for at kunne fortælle væsentlige, oversete historier på nye dragende måder. Vores historie handler om en ret overset befolkningsgruppe, som har råbt op i rigtigt mange år om deres problemer. Men som på grund af både social, kulturel og politisk diskriminering og undertrykkelse ikke er blevet ordentligt hørt. Så man kan godt sige, at det interview har medvirket til, at vi er taget til Canada.«

»Min specialemakker og jeg mener, at det er vigtigt at fortælle historien om nogle af de mennesker, som på egen krop mærker, hvordan klimaforandringerne ændrer deres liv her og nu«.

Specialestuderende Jakob Stein

En sidegevinst ved interviewet var, at det senere gav Jakob Stein muligheden for at få en artikel optaget i et af de anerkendte videnskabelige tidsskrifter. For efter interview-artiklen var blevet bragt i Information, spurgte Bruno Latour og Nikolaj Schultz, om Jakob Stein kunne tænke sig at udgive artiklen i et lidt længere akademisk format.

»Der var nogle spændende nye teoretiske tanker fra deres side i interviewet, som vi gerne ville udfolde. Så vi endte med at skrive en længere mere nuanceret og akademisk udgave af interviewet på engelsk til tidsskriftet Theory, Culture & Society.«

 Det gav også Jakob Stein mulighed for at dykke dybere ned i sit andet RUC-fag.

»Nu læser jeg socialvidenskab ved siden af journalistik, så det var enormt spændende at få lov til at dykke ned i materien og gå i dybden med nogle af de abstrakte og teoretiske spørgsmål, som ikke skulle med i dagbladsartiklen. Det har været rigtigt spændende at medvirke til, at Bruno Latour og Nikolaj Schultz kunne udfolde deres tanker og en stor oplevelse at udgive artiklen sammen med dem.«

De to RUC-studerende brugte godt et halvt år på at forberede deres speciale, som de tog hul på her i efterårssemestret. I optaktsperioden blev det klart for dem, at deres projekt ikke skulle være et rent teoretisk projekt.

»Min specialemakker og jeg mener, at det er vigtigt at fortælle historien om nogle af de mennesker, som på egen krop mærker, hvordan klimaforandringerne ændrer deres liv her og nu. At sætte ansigt på, hvordan klimaforandringerne kan øge den sociale ulighed. Så vi besluttede os for selv at rejse ud og undersøge, hvordan de her oprindelige folk, som historisk set har været nogle af de bedste til at passe på naturen, faktisk også er nogle af dem, som bliver ramt først og allerhårdest af klimaforandringerne. Blandt andet fordi den globale opvarmning går dobbelt så hurtigt i Canada som gennemsnitligt i resten af verden. Vi har at gøre med oprindelige folk, som historisk set har været undertrykt og enormt udfordret socialt og økonomisk, men som nu også trues af klimaforandringer. Det er en af grundene til, at vi er rejst til Canada for at fortælle deres historier.«

Det var i perioden under klimatopmødet i New York, at de to RUC-studerende for alvor blev bekræftet i, at de havde fat i den rigtige ende.

Protest foran miljøministers kontor i Vancouver. Foto: Jakob Stein

Stammehøvdingen fra Amazonas

Der er under 100 meter fra den bygning, hvor Jakob og hans specialemakker befinder sig og hen til FN-bygningen, men der en medieverden til forskel. Mens journalister fra hele verden flokkes om stats- og regeringschefer, ledere fra nogle af verdens største virksomheder og betydningsfulde organisationsfolk ved det officielle FN-klimatopmøde i FN-bygningen i New York, så er de to specialestuderende de eneste journalister ved et alternativt arrangement, hvor flere af de oprindelige folk fra hele verden – mange af dem iklædt deres traditionelle dragter – er rejst til New York for at berette om, hvordan deres liv er truet af klimaforandringer.

På en scene i lokalet taler en stammeleder fra Amazonas på sit originale sprog, som bliver oversat live. Stammelederen, der er i bar overkrop med et kæmpestort leopardskind over skulderen og bærer en farvestrålende hovedbeklædning i røde, gule og grønne farver, står og udfører forskellige fagter med et træspyd og slutter sin tale af med at bede forsamlingen om at tage armene op over hovedet for at symbolisere træer. Mens alle står med armene over hovedet, bekendtgør stammelederen, at han nu vil rense rummet for dårlig energi.

Jakob får en følelse af, at der sker noget fysisk i rummet. Han mærker det som om, der er en stemning, der letter. Ikke fordi, han var tynget af noget, det er bare opløftende at være til stede og være en del af den form for fællesskab.

»Nu har vi så alle svoret en ed om at passe bedre på klimaet,« afslutter stammelederen sit indlæg, som gjorde stort indtryk på Jakob Stein. 

»Det var underligt, og jeg tror også, vi blev lidt oprørte over at være vidne til, at der ikke var støre mediebevågenhed.«.

Specialestuderende Jakob Stein

»Der fandt vi ud af, hvor overset og vigtig en historie, det er, vi ønsker at fortælle. Projektet blev meget virkeligt for os, hvor det førhen havde været et mere teoretisk udgangspunkt. Vi blev meget overvældede over, hvordan oprindelige folks klimakamp er tæt forbundet med spiritualitet, kærlighed til naturen og håb for fremtiden,« fortæller Jakob Stein, der var forundret over, at ingen andre journalister havde valgt at prioritere arrangementet med de oprindelige folk.

»Det var underligt, og jeg tror også, vi blev lidt oprørte over at være vidne til, at der ikke var støre mediebevågenhed. Især fordi vi følte, vi stod og hørte disse mennesker krænge deres hjerte ud for at fortælle vigtige og rørende beretninger om klimaforandringernes konsekvenser. Det var vildt forbavsende at indse, at vi faktisk var de eneste journalister, der var til stede for at høre nogle af de første klimaofres historier. Især når vi vidste, at der var hundredvis af journalister fra hele verden til stede i FN-bygningen lige ved siden af. Det åbnede vores øjne for, hvor overset de vigtigste klimahistorier er –dem, som vi nu sætter fokus på i vores produktioner og i det her speciale.«

Feltarbejde i hælene på klimaaktivister

Hvor Jakob og hans specialemakker i starten af speciale-perioden brugte meget tid på at samle materiale og skabe kontakter til de rigtige folk, så er de seneste tre uger gået med feltarbejde, hvor de har været i hælene på en meget klimaaktivistisk familie i Tsleil-Waututh-stammen. Hvor faren, Reuben George, er stammens spirituelle høvding, bedstemoderen har været arresteret tre gange i forbindelse med klimaprotester mod olieselskaber, og sønnen og datteren, som begge er i tyverne, har talt henholdsvis fem og fire gange i FN.

Tseil-Waututh Nations spirituelle høvding Rueben George (tv) og spirituelle fader Phil Lane (th). Foto: Jakob Stein.

»Det er en meget engageret familie, der tager ud til alle mulige forskellige fundraisere og events for at tale klimaets og stammens sag. De forsøger at beskytte og forsvare naturen på det område, hvor stammen har holdt til i 30.000 år,« forklarer Jakob Stein.

Forrige weekend brugte de to RUC’ere sammen med datteren, Kayah George-Parker, på en fundraiser-tur til Seattle, hvor hun skulle holde en tale til et formiddags-støttearrangement med titlen ’Pancakes over pipelines’.

»Vi boede hos datterens mor ude i morens stammes naturreservat lidt uden for Seattle. Vi overnattede to nætter i huset, som ligger helt ude i skoven, for at følge datteren. Datteren kørte os om dagen rundt i byen i sin bil, hvilket var en fin måde at lære hende at kende og få opbygget en tillid på«.

Ved andre tilfælde har de to danskere aktivt deltaget i demonstrationer og protester, der støtter familiens kamp. Blandt andet var de med til en protestaktion foran den canadiske miljøministers kontor i Vancouver, ligesom de også har været med til at blokere nogle af olieselskabernes store lastbiler.

»Vi har en utraditionel journalistisk tilgang, der er ret deltagende og aktivistisk, som i speciale-formsprog kaldes autoetnografi«.

Det har været tydeligt for Jakob Stein, at deres deltagelse i spirituelle ceremonier og protestaktioner har været med til at skabe den tillid hos familien, som de to RUC’ere har tilstræbt. Og som er en nødvendig forudsætning for deres journalistiske projekter.

»Det har været enormt smukt at komme så tæt på nogle mennesker meget hurtigt. De har været enormt gode til at lukke os ind, fordi de har kunne mærke, at vi har haft et oprigtigt og respektfuldt udgangspunkt, hvor vi ikke har villet presse noget narrativ ned over dem eller få historien til at passe ind i en speciel vinkel. Men at vi derimod til at starte med har været åbne og forsøgt at lære dem at kende. Det, at vi har brugt tid og energi på dem og vist dem nærvær har været en vigtig årsag til, at vi er kommet så hurtigt ind på livet af familien«.

For Jakob Stein har arbejdet med specialet åbnet en ny vej, som han har tænkt sig at begive sig ud ad, når specialet en gang er færdigt:

»Jeg tror, at vi med det her projekt er blevet bekræftet i, at vi vil dedikere vores tid fremover til at fortælle historier, vi selv mener er væsentlige. Og vi vil gerne koncentrere os om klimadagsordenen. Det har været meget givende at få lov at beskæftige sig med et projekt, som vi selv synes er spændende og vigtigt at få ud. Som både handler om klimaforandringer og om social uretfærdighed. Så at arbejde journalistisk videre i den retning ville være fantastisk.«