RUC er udfordret på økonomien. Sådan lød det i rektoratets nyhedsbrev, som blev sendt ud den 26. november.

Universitetet skal i 2020 spare 15 millioner kroner på blandt andet drift og administration. Og desuden skal VIP-allokeringen (udgifterne til undervisning) skæres med 8 millioner kroner på grund af faldende STÅ-indtægter – altså indtægter afhængige af, hvor mange studerende, der fuldfører en eksamen.

»Økonomiudvalget er ikke det, der bliver lagt flest kræfter i fra rektoraters side. Fra VIP-siden vil vi gerne have flere diskussioner i udvalget, og den, vi med sikkerhed plejer at have, det er den, der handler om regnskab og budget. Den fik vi så heller ikke i år,« lyder hendes kritik.

Også hun blev overrasket over besparelserne. Og allerede nu kan det mærkes, hvordan nedskæringerne påvirker flere af medarbejderne, fortæller hun.

»Mine kollegaer begynder at få fornemmelsen af, hvordan det var i 2014, hvor der var nedskæringer og fyringer. Der er også det element, at vi jo ikke kan løbe hurtigere, end vi gør, vi er allerede hårdt spændt for. Og hvor skal man så spare henne? Det gør mig ikke specielt rolig, at der kunne lande flere opgaver på vores bord,« siger Lise Lotte Hansen.

Netop det spørgsmål – hvor man skal spare henne, er et andet kritikpunkt i forhold til de vedtagne besparelser. Universitetsbestyrelsen har fundet besparelser på for eksempel drift, intern kommunikation, rektors pulje og rus-arrangementet. Men hvad tallene helt specifikt dækker over er ikke anført i budgettet. Det efterlyser medlem af Økonomiudvalget, VIP’er Klaus T. Nielsen:

»Vi ville gerne have haft udfoldet mere, hvad der rent faktisk står i budgettet, det er jo i virkeligheden ret uklart. Jeg ved ikke, hvad konsekvenserne af tallene er. Der skal for eksempel hentes 0,6 mio. på intern og ekstern kommunikation – men hvad betyder det?« spørger Klaus T. Nielsen.

Også de studerende, der er repræsenteret i Akademisk Råd, er frustrerede over processen:

»Vi har forståelse for, at eksterne omstændigheder, som for eksempel den forsinkede finanslov, har haft betydning for, at vi får materialet så sent. Men vi undrer os over, hvor hurtigt det går fra at være en identificering af potentielle spare-muligheder til, at nu er de lige pludselig vedtaget i bestyrelsen. Også fordi Akademisk Råd specifikt sagde på det ekstraordinære møde, at de ikke kunne rådgive rektor på baggrund af det, de havde fået forelagt,« siger studenterrepræsentant og næstformand i Akademisk Råd, Signe Bøtzau Paulsen.

Hun efterlyser, ligesom Klaus T. Nielsen, et mere detaljeret budget.

»Det er ikke nærmere specificeret, hvad det eksempelvis dækker over, at man vil spare 0,5 millioner på rus-arrangementet. Og så er det meget svært at forholde sig til, når det er på så overordnet et niveau,« siger Signe Bøtzau Paulsen, og fortsætter:

»Man må jo næsten have været inde at kigge mere konkret på tingene for at se, hvor man kunne spare,« siger hun.

Nedskæringer er stadig kun overordnede tal

Men det er faktisk ikke nødvendigvis tilfældet, lyder det fra universitetsdirektør Peter Lauritzen. De vedtagne besparelser er endnu ikke udmøntet ned i detaljerne: Indtil videre har man fundet de steder, hvor man SKAL spare. Nu begynder arbejdet med at finde ud af, hvordan besparelserne helt konkret kan findes, forklarer universitetsdirektøren. Han kan ikke genkende, at RUC’s budget eller økonomi skulle mangle gennemsigtighed. Tværtimod.

»Jeg tror ikke, at der er nogen steder med større gennemsigtighed end hos os. Man kan få al den indsigt, man efterspørger, og vi tilbyder tekniske gennemgange, hvis man gerne vil have det. Et budget på 750 millioner kroner er kompliceret, og der er mange elementer i spil, så det er vanskeligt at fremstille det, så det dækker alle detaljer,« siger han og fortsætter:

»Vi har allerede nævnt, at hvis der er nogen, der synes, at de mangler svar på noget, så er de velkomne til at henvende sig. Og så håber vi, at vi med den nye budgetmodel, som vi skal arbejde med fra 2020 og frem, kan gøre det mere gennemskueligt«.

Når det kommer til den forsinkede proces med fremlæggelsen af budgettet for de rådgivende organer, så skyldes det særligt den ligeledes forsinkede finanslovsaftale, forklarer Peter Lauritzen. På grund af regeringsskiftet fremlagde den nye regering sit finanslovsforslag en måned senere end sædvanligt – nærmere bestemt den 2. oktober i modsætning til i midten af august.
Herefter kørte forhandlingerne om forskningsreserven, hvor det blandt andet skulle afgøres, om RUC fik øget sin basisbevilling.

Universitetsbestyrelsen har også ventet på at få løftet sløret for, om taxameterbevillingen blev afskaffet, og om universitetet stod til en huslejeforhøjelse. Alle sammen ingredienser, som har stor betydning for RUC’s budget.

Taxameterbevillingen blev ikke afskaffet, hvilket var en økonomisk lettelse – til gengæld kom der i sidste ende ikke en øget basisbevilling.

»Det er derfor ret vigtigt at forholde sig til datoerne. Forhandlingerne om forskningsreserven løb helt frem til onsdag d. 6. november om eftermiddagen og samme aften færdiggjorde vi vores budgetudspil til bestyrelsen. Dagen efter havde vi klargjort materialet til Akademisk Råd og indkaldte til det ekstraordinære møde om mandagen,« siger Peter Lauritzen.

Han anerkender, at det er kort tid til at forholde sig til detaljerne.

»Men vi er kun mennesker, og vi har været helt anderledes pressede i år, fordi vi har fået en måned mindre til det her, end vi plejer. Og så er der nye folk over hele området, ny økonomichef, ny budgetchef og ny regnskabschef, så den historik skal man også have med. Men vi reagerede, så snart forhandlingerne om forskningsreserven var afsluttet,« siger Peter Lauritzen.