Allerede da Lily Jacobsen var i gang med sit afsluttende speciale på forvaltningsstudiet på RUC, stod det klart for hende, hvor hun skulle arbejde, når studiet på RUC var oversået. De sidste år på RUC var hendes studier koncentreret om, hvordan offentlige og private virksomheder deler opgaverne imellem sig, og hvordan det påvirker konkurrenceforholdene. Så hendes karrierevalg lå lige for:

»Jeg havde på RUC længe arbejdet med projekter omkring offentligt-privat samarbejde og syntes, det var et spændende område. Jeg kan huske, at jeg sagde til min specialekammerat, at var der et sted, jeg ville søge hen, så var det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,» fortæller Lily Jacobsen.

Og sådan kom det også til at gå, for inden Lily var færdig med studiet på RUC, var jobbet hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sikret.

Lilys afsluttende speciale på forvaltningsstudiet, som hun fuldførte sammen med Mads Rahbek Bach Rasmussen, var en historisk undersøgelse af, hvordan ambulancekørslen herhjemme havde været organiseret siden starten af 1900-tallet.

Lily og Mads havde forinden arbejdet sammen om et projekt inden for samme felt, der analyserede de aktuelle konkurrenceforhold på ambulanceområdet, efter den hollandske ambulance-operator Bios forgæves havde forsøgt at udfordre Falcks monopolstilling på ambulancekørsel i Danmark.

»Det var mens, der var optakt til Bios-sagen, hvor det var interessant for os at se på nogle af de ambulance-udbud, der var i gang på det tidspunkt.  Det var især interessant for os at se, at der var et eller andet skævt i den måde, det offentlige blev nødt til at udbyde ambulance-opgaverne på, når der kun var en overordnet spiller, som var Falck,» siger Lily Jacobsen.

At Lily og Mads valgte at fortsætte sammen i projektspecialet, var blandt andet en udløber af deres oplevelser med samarbejdet i deres første projekt sammen.

»På det personlige plan fandt vi ud af, at vi skrev godt sammen, at vi havde nogle rigtigt gode diskussioner, og at vi ikke ville være kommet frem til mange af de ting, som vi havde fundet, hvis vi ikke havde haft gode og indgående store diskussioner om, hvordan tingene egentligt hang sammen.»

Et andet motiv bag specialeprojektet var, at da Lily og Mads havde afleveret deres første ambulance-projekt, stod det klart for dem, at der var mere at komme efter.

»Da vi var færdige med halvårsprojektet, tænkte vi, at der stadig var meget at hente. At man havde et monopolistisk marked på et velfærdsområde var utroligt interessant for os, og vi fandt ud af, at der kun havde været én privat aktør på et område, der ellers er så borgernært, hvor der kunne ske noget med patientsikkerheden, og hvor det var afgørende, at der var driftssikkerhed. Og alligevel, uden selv at have så meget viden om det som offentlig aktør, så har man ladet det gå til en privat aktør. Det kunne vi ikke genkende på andre velfærdsområder, så det virkede meget unikt,» siger Lily Jacobsen.

Gik på jagt i gamle, støvede arkiver

I specialeprojektet satte Lily og Mads sig for at undersøge, hvordan ambulancesektoren historisk havde været organiseret i Danmark, og hvilke afledte effekter organiseringsformen havde ført med sig. I research-fasen forsøgte de at grave alt frem, hvad der kunne tænkes at være fra arkiver, virksomheder og gennem interviews med de aktører, der havde viden på området.

»Vi snakkede med alle og prøvede at få fat i, hvad vi kunne få af dokumentationer. Vi var langt tilbage i arkiver, var i kontakt med Falck samt forskellige forskere og historikere. Vi prøvede vitterligt alle de kilder, vi kunne finde, for at få informationer og for at få så bredt et dækkende billede af, hvad der var sket i perioden. Det krævede vores teori også,» siger Lily Jacobsen.

Ifølge deres speciale-vejleder, professor MSO Ole Helby Petersen, fik Lily og Mads i den proces vendt nogle sten, som ikke tidligere var blevet vendt.

»De fik fat i en masse data, også arkivdata, som meget få, nærmest ingen, havde haft fingre i før. På den måde viste de, hvordan man kan dykke ned i et emne i fem måneder, når man skriver speciale, og virkelig komme i dybden med noget på en måde, som meget få i Danmark var kommet i dybden med før. Yderligere fik de skabt en historisk forståelse for, hvordan området havde udviklet sig gennem de sidste 100 år. De satte et stort samfundsspørgsmål – nemlig samspillet mellem det offentlige og det private – i et vigtigt historisk perspektiv,» siger Ole Helby Petersen.

Ud over at være vejleder for specialeprojektet, kan MSO-professoren også tage æren for, at Lily under sin studetid på Forvaltning fik interesse for det offentlige-private samspil.

»Ole Helby var meget passioneret omkring offentligt-privat samarbejde. Da han holdt en af sine brandtaler, blev jeg simpelthen overbevist, og så gik det den vej. Jeg var også studentermedhjælper hos ham og arbejdede også der med offentligt-privat samarbejde,» siger Lily Jacobsen.

Når Lily og Mads under projektarbejdet pløjede sig igennem deres store research-materiale, var det ofte, når de sad og vendte tingene sammen, at gennembruddene kom.

»Vores allerbedste fund kom, når vi sad sammen og kiggede på en masse tavler og ledte efter sammenhænge. Og så fandt vi dem ved at drøfte det sammen og udfordre hinanden på nogle af de logikker, man har,» forklarer Lily Jacobsen.

Da de på et tidspunkt stødte på en standardkontrakt fra amterne, der gav Falck eneret til at køre ambulancekørsel, faldt det hele ligesom på plads for Lily og Mads.

»Vi kom meget op at køre og tænkte, at nu gav det endnu mere mening. Nogle ting, som tidligere havde ligget mellem linjerne i forhold til, hvorfor man altid brugte Falck, blev pludseligt tydelige. Det var et bestemt dokument, som amterne havde, der var en standardkontrakt mellem amterne og Falck. Og da vi fandt den kontrakt, så vidste vi, at ikke nok med, at der var nogle kulturer, der gjorde, at man brugte Falck, så blev det her decideret institutionaliseret, at man havde den her standardkontrakt, som man brugte til at indgå aftaler om ambulancekørsel med Falck. Det var forholdsvist stort, for vi vidste ikke, at den standardkontrakt fandtes, » siger Lily Jacobsen.

Tilfældig jobsøgning efter drømmejobbet
At Lily endte med at score sit drømmejob i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var langt fra resultatet af en målrettet, systematisk jobsøgning. Da hun i specialesemestret lå underdrejet af arbejdet med specialeskrivningen, var der ikke overskud til meget andet i den periode.

»At jeg i det halve år med specialearbejdet fik overskud til at kigge på, hvad der egentligt var slået op af job, var rent tilfældigt. Men så var der et jobopslag fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som passede perfekt på mig i forhold til det, jeg havde beskæftiget mig med. Det var også derfor, de netop gerne ville have mig,» siger Lily Jacobsen.

Hun oplever i sit job i styrelsen, at jobbet på mange planer spiller godt sammen med det, hun har været igennem på RUC.

»Her i styrelsen skal jeg også analysere offentligt-privat samarbejde. På RUC fik jeg efterhånden opbygget et godt kendskab til udbud og forskellige samarbejdsformer samt hvordan, det offentlige og private agerer. Herinde vil de gerne videreudvikle den viden, så der passer jeg rigtigt godt ind.»

Også når det gælder metoderne, er der et godt match mellem det, Lily studerede på RUC og det, hun arbejder med nu.

»Det med at forstå et komplekst genstandsfelt og sætte nogle rammer op for en analyse, det er noget, jeg bruger i meget høj grad i næsten alt mit arbejde. Ligeså det med hvilke tilgange, man skal bruge og hvilke redskaber i værktøjskassen fra studiet, man skal tage op. Så det er på mange måder det samme, jeg arbejder med nu. Som her for nylig, hvor jeg sammen med styrelsen udarbejdede en analyse af transaktionsomkostningerne ved udbud. Det gav også en tilgang til at forstå feltet ved at gå ud og spørge folk og derefter udarbejde en undersøgelse, hvor man kunne få denne information om transaktionsomkostninger. Desuden er vi også i gang med at evaluere udbudsloven, hvor det er alle facetter af udbud, man skal undersøge,» siger Lily Jacobsen, der i styrelsen også har udbytte af sin erfaring fra projektarbejdsprocesserne på RUC.

»Der har været flere små og større projekter herinde, hvor jeg har været tovholder, og der bruger jeg også meget af det, som jeg har lært fra studiet. Blandt andet om at indgå i projektet og sørge for, at der kommer reelle produkter ud af det. Samt at vide, hvornår man skal tænke i de brede baner, og hvornår, man skal indskrænke det.»