‘Beslutning om studenterombudsmand er blevet udskudt’ 
06.02.2020

Beslutning om studenterombudsmand er blevet udskudt

A
Aktuelt
06.02.2020
7 min
Tegning: Niels Christensen
I knap to år har en arbejdsgruppe arbejdet på at få en studenterombudsmand på RUC. Hvorvidt en ombudsmand bliver en realitet eller ej skulle have været behandlet og besluttet på et bestyrelsesmøde i dag den 6. februar, men det er blevet udskudt på ubestemt tid.

Skrevet af

Julie Steenbuch Holt

Journalist

For to år siden så studerende Katrine Damberg et behov for at presse på for, at RUC fik en studenterambassadør, som kunne fungere som en form for studenterombudsmand. Altså en uafhængig juridisk instans på RUC, der hjælper de studerende, hvis de føler sig klemt i forbindelse med afgørelser og sager fra administrationen. Katrine Damberg lagde ekstra pres på et ønske, som Studenterrådet havde advokeret for siden 2015.

Inspirationen til en studenterombudsmand kom fra Københavns Universitets studenterambassadør, der netop har en ombudsfunktion.

»Det mener vi, at de studerende også har brug for herude. Især fordi, administrationen på RUC er blevet ændret fra at være den nære administration ude i husene til at blive centraliseret. Det har gjort, at det er sværere for de studerende at finde ud af, hvad de skal gøre for at leve op til forskellige krav,« fortæller studerende Micky Winther Ronnenberg, der er medlem af Studenterrådet og sidder i den arbejdsgruppe, der har arbejdet med at konkretisere stillingsbetegnelsen og arbejdsopgaverne for en studenterombudsmand.

Også lektor på Institut for Samfund og Erhverv, Pernille Boye Koch, mener, at der er behov for en studenterombudsmand på RUC. Hun sidder ligeledes i arbejdsgruppen.

»For det første er det af principielle årsager vigtigt at have en ombudsmandsfunktion. RUC er en stor organisation, ganske ligesom andre universiteter er det, som træffer en masse afgørelser for de studerende. Afgørelser, der kan have store konsekvenser for dem,« siger hun og understreger, at der på andre universiteter i Danmark netop er en sådan funktion i erkendelse af, at et universitet kan være en stor og tung mastodont at være oppe imod, hvis man som studerende ikke mener, at man har fået den rette behandling af administrationen.

Arbejdsgruppen blev nedsat af Akademisk Råd på tværs af organisationen og indeholdt til at begynde med to studerende, to ansatte fra RUC’s administration og en VIP’er – altså en repræsentant for RUC’s videnskabelige personale, der omfatter undervisere og forskere. Katrine Damberg og Micky Winther Ronnenberg har været de studerendes repræsentanter, mens VIP’erne er repræsenteret af Pernille Boye Koch. Katrine Damberg er dog siden trådt ud af arbejdsgruppen, og Micky Winther Ronnenberg er derfor den studerende i arbejdsgruppen, der skal følge arbejdet til dørs.

»Vi så det som rigtig sundt, at arbejdsgruppen bestod af to studerende, en VIP’er, en jurist fra administrationen og en leder fra Studie- og Karriereenheden (der hører under Uddannelse & Studerende red.), « fortæller Micky Winther Ronnenberg.

»Studenterombudsfunktionen skal ikke være en juridisk politibetjent, men skal ses som en hjælp også til ledelsen og administrationen.«

Pernille Boye Koch, Lektor på Institut for Samfund og Erhverv og med i arbejdsgruppen

Både Micky Winther Ronnenberg og Pernille Boye Koch oplevede, at der var en god dialog i arbejdsgruppen og en fælles forståelse af, at der var et behov for en studenterombudsmand.

»Det er ikke kun en fordel for de studerende, men kan også være en fordel for os forskere og undervisere. Hvis der går noget galt, eller den studerende mener, noget er gået galt, kan det også få nogle uheldige konsekvenser for os eller give os noget bøvl, og det kan sådan en studenterombudsmand modvirke eller forebygge,« siger Pernille Boye Koch.

Negativ indstilling fra ledelsen

Selvom inspirationen til en studenterombudsmand kom fra Københavns Universitet, har arbejdsgruppen på RUC forsøgt at gøre funktionen en smule anderledes.

»I modsætning til den på KU har vi her forsøgt at gøre funktionen meget mere kommunikativ, fordi vi ikke mener, vi har behov for en eller anden bussemand, der kommer og siger, når tingene ikke er i orden. Vi har mere brug for en, der kan hjælpe administrationen, studievejledningen, de studerende og VIP’erne med at navigere i hele det her system og på den måde gøre arbejdsgangene bedre for de studerende og også for de ansatte for den sags skyld,« siger Micky Winther Ronnenberg.

Pernille Boye Koch er enig.

»Studenterombudsfunktionen skal ikke være en juridisk politibetjent, men skal ses som en hjælp også til ledelsen og administrationen. Arbejdsgruppen lagde for eksempel op til, at der skal gives en årsberetning til bestyrelsen i forhold til, hvis der er nogle ømme punkter eller problematikker, som man kan sætte fokus på,« siger hun og fortsætter:

»Man skal også huske på, at nogle gange kan de studerende jo også få at vide, at der ikke er noget at komme efter, og at der er ikke nogen grund til at klage, fordi det ikke er en god sag. Her kan administrationen så faktisk slippe for papirarbejde, og VIP’erne kan slippe for ressourcekrævende klager ved at sådan en vejleder kan kigge mere nøgternt på sagerne«.

Arbejdet med at konkretisere en studenterombudsmands stilling, arbejdsopgaver og funktion sluttede i slutningen af sidste år og blev behandlet på et møde i Akademisk Råd den 22. januar. Her var indstillingen fra ledelsen til det kommende bestyrelsesmøde i Universitetsbestyrelsen den 6. februar imidlertid, at der ikke skulle oprettes en stilling som studenterombudsmand på RUC.

Et af argumenterne fra ledelsen var, at de opgaver, som en studenterombudsmand skal løse, har sammenfald med de opgaver, som administrationen i forvejen sidder med – nemlig at sikre, at sager vedrørende de studerende bliver behandlet korrekt.

»Jeg synes ikke, at man kan sige, at der er et sammenfald af opgaver. Selvfølgelig skal studieadministrationen bestræbe sig på at gøre deres arbejde så godt som muligt; men derfor betyder det ikke, at der ikke er behov for sådan en funktion. Selvom administrationen selvfølgelig skal overholde reglerne og sikre de studerendes retssikkerhed, kan der stadig godt være et behov for, at en uafhængig instans går det efter i sømmene og tjekker, at det rent faktisk også er tilfældet,« siger Pernille Boye Koch.

Fakta om arbejdsgruppen

I 2018 blev der nedsat en arbejdsgruppe af Akademisk Råd, der havde til formål at udarbejde en arbejds- og stillingsbeskrivelse for en studenterombudsmand samt finde ud af, hvordan en sådan skulle være ansat på RUC.

Arbejdsgruppen består af:

Stine Floutrup (Leder fra Studie og Karrierevejledningen, som er under US). Udpeget af US.

Carina Stiller (Jurist fra US). Udpeget af US.

Micky Winther Ronnenberg (Studerende, daværende medlem af AR). Udpeget af AR.

Katrine Damberg (Studerende, daværende medlem af AR). Udpeget af AR. Siden trådt ud af arbejdsgruppen

Pernille Boye Koch (VIP, medlem af AR). Udpeget af AR.

Vicedirektør for Uddannelse og Studerende, Maria Volf Lindhardt, har udpeget medlemmerne fra US.

»Det store argument var det økonomiske, som jeg forstår og sagtens kan sympatisere med, men den pris, som sådan et menneske ville koste at have gående på RUC, er ikke sammenligneligt med, hvad man faktisk kan vinde på det menneskelige plan for de studerende.«

Micky Winther Ronnenberg, medlem af Studenterrådet og med i arbejdsgruppen

Et andet argument hæftede sig ved, at der har været en lang opbygningsfase efter genopretningsplanen og omstruktureringen i 2016 på RUC. Derfor er de administrative processer og den administrative organisering på RUC stadigvæk i en udviklingsfase, hvor der er potentiale for at forbedre administrationen for de studerende. Administrationen har således allerede hænderne fulde med de opgaver, som en studenterombudsmand vil skulle beskæftige sig med.

Et tredje argument var økonomien, og det kan Micky Winther Ronnenberg godt sætte sig ind i.

»Det store argument var det økonomiske, som jeg forstår og sagtens kan sympatisere med, men den pris, som sådan et menneske ville koste at have gående på RUC, er ikke sammenligneligt med, hvad man faktisk kan vinde på det menneskelige plan for de studerende,« siger han.

Overraskede over indstilling fra ledelsen

Både Micky Winther Ronnenberg og Pernille Boye Koch var meget overraskede over den negative indstilling fra ledelsen.

»Jeg var overrasket over indstillingen, fordi Uddannelse & Studerende har haft to med i arbejdsgruppen, som kunne have fortalt os de ting og også kunne have varslet det, der bliver påpeget i indstillingen. Der er også meget i indstillingen, som enten var adresseret i arbejdsbeskrivelsen, eller som vi kunne adressere ved, at Uddannelse & Studerende havde talt med os om det, for vi havde faktisk svar på de fleste af kritikpunkterne,« siger Micky Winther Ronnenberg.

»Jeg blev overrasket og også ærgerlig over, at det blev skudt ned på den måde, for jeg havde egentlig fået indtrykket af, at vi skulle have en lidt mere åben dialog på baggrund af det forslag, vi havde lagt frem, og her virkede det, som om ledelsen, allerede før forslaget var blevet fremlagt, havde besluttet sig for, at de ikke syntes, det var en god idé,« siger Pernille Boye Koch.

De mener begge, at der har været en god og konstruktiv dialog i arbejdsgruppen og en fælles forståelse for, at mange aktører på RUC kan have en interesse i at få en studenterombudsmand.

Det blev på mødet i Akademisk Råd den 22. januar vedtaget, at rådet ikke kunne tage stilling til, om studenterombudsmandsfunktion skulle oprettes eller om ledelsens forslag til indstillingen til bestyrelsen kunne bakkes op. Før rådet kan tage stilling, efterlyser de en mere detaljeret arbejdsbeskrivelse af en sådan funktion. Derfor har arbejdsgruppen fået lov til at arbejde videre og komme med et nyt og mere detaljeret udkast til funktionen som studenterombudsmand, før det kommer på dagsordenen igen. Ledelsen fremfører derfor ikke deres oprindelige indstilling om et nej til en studenterombudsmand på mødet i bestyrelsen 6. februar.

Micky Winther Ronnenberg begrunder de manglende detaljer med, at arbejdsgruppen så det som mest nødvendigt at få selve funktionsbeskrivelsen og beskrivelsen af arbejdsopgaver med.  Så kunne andre ting – som for eksempel en forretningsorden – efterfølgende blive besluttet i fællesskab i organisationen.

RUC meddeler til RUC Paper, at drøftelsen om studenterombudsmanden fortsat er i gang i Akademisk Råd, og at de derfor ikke kan sige mere på nuværende tidspunkt.