Før Birgitte Nauntofte i 2009 satte sig i direktørstolen hos Novo Nordisk Fonden, har hun i knap 30 år arbejdet i det offentlige som både professor, vicedekan og i forskellige forskningsevalueringspaneler i ind- og udland.

Men det er primært for sit arbejde med at tage Novo Nordisk Fonden fra en håndfuld medarbejdere og en trecifret millionuddeling til mere end 170 ansatte og bevillinger i milliardklassen, som endnu engang har skaffet hende en plads på Berlingskes liste over de 100 mest indflydelsesrige kvinder.

En liste, som hun finder det ærefuldt at være med på, men indflydelse i sig selv har aldrig været en motivation.

»Jeg tænker ikke på, at jeg har indflydelse, og det er ikke en driver for mig overhovedet. Det har det aldrig været. Jeg tænker mere på formålet, og hvad jeg kan udrette med mit arbejde, hvordan jeg kan udvikle fonden og bidrage positivt til mennesker og samfundet. Det er formålet, som er en driver for mig,« siger Birgitte Nauntofte.

Berlingskes formål med listen, som hun er med på, har netop været at fremhæve de kvinder, som har indflydelse og leveret bemærkelsesværdige resultater, fordi der stadig er for få, skriver de.

Og det er noget, som Birgitte Nauntofte kan nikke genkende til fra både det offentlige og nu private.

Fra offentlig til privat har både været nemt og et stort skift

Det har været en kæmpe fordel for Birgitte Nauntofte, at hun har haft en mangeårig baggrund i forskningsverdenen, før hun startede hos Novo Nordisk Fonden. Hun er også overbevist om, at det er en af årsagerne til, at de valgte hende til jobbet.

Og netop springet fra det offentlig til det private i forskningsverdenen er ofte noget, som Birgitte Nauntofte bliver spurgt til.

»Det har både været et meget nemt, men også et stort skridt at gå fra det offentlige til det private,« siger Birgitte Nauntofte og fortsætter:

»Årsagen til, at det f.eks. var nemt, handlede om arbejdsindsats. Når vi skulle forske, var det ligegyldigt, om det var morgen eller aften. Vi kørte bare på. Men det gør mine medarbejdere også i det private, så på den måde var der ikke den store forskel«.

Forskellen skal i stedet findes i agiliteten.

»Hvis vores bestyrelse synes, at noget lyder fornuftigt, kan vi være meget agile. Afstanden fra, at en idé bliver genereret til, at den bliver implementeret, er meget kort. Det er den ikke på samme måde i det offentlige,« siger Birgitte Nauntofte og fortsætter:

»Det er der selvfølgelig mange gode grunde til. For det første har de ikke de midler til at kunne handle agilt, men jeg er heller ikke sikker på, at organisationen har den lethed. Det er det, som det private kan byde ind med – agilitet, risikovillighed og visioner«.

Ubevidste bias skal frem på bordet

De indflydelsesrige kvinder, der har gjort sig bemærket på Berlingskes liste, er både fra den offentlige og private sektor. For problemet med manglende kønsdiversitet gør sig gældende begge steder – og det gælder også i forskningsverdenen.

Her er kun en tredjedel på lektorniveau kvinder og en femtedel på professorniveau.

»Det er et mere eller mindre statistisk billede, som vi har set i mange år i Danmark. Der er andre lande, der har formået at rette op på det, men det har vi ikke. Jeg tror, at man bliver nødt til at sætte sig ned og analysere, hvordan det kan være,« siger Birgitte Nauntofte.

Selv har hun også erfaring med den manglende diversitet, og det er noget, hun altid har arbejdet på at forandre.

»De år, hvor jeg var på universitetet, arbejdede jeg meget med at få de ubevidste bias på bordet, når der f.eks. skulle vælges ny professor. Vi talte derfor om, hvad der gjorde, at vi vurderede, at den ene kandidat havde et bedre drive end den anden,« siger Birgitte Nauntofte.

Hun har også arbejdet meget med at se på potentialet for den enkelte person, når der skulle vælges nye medarbejdere.

»Det er vigtigt, når man sidder i en ansættelsessituation, at man kigger på de pågældende menneskers baggrund. Hvis man har en kvinde, der har haft barselsorlov tre gange undervejs i sit karriereforløb, bliver man nødt til at trække det fra i deres aktivitet eller produktivitet. Derfor kigger vi på, hvad de har præsteret i den aktive periode og bruger det til at sammenholde med de mænd, der har været i gang hele tiden. Det princip har jeg altid brugt, og det bruger vi også i fonden,« siger Birgitte Nauntofte.

For hende er arbejdet med kønsdiversitet nemlig vigtigt både internt og eksternt i fonden.

»I fondens ledelsesteam og på arbejdspladsen som sådan er der stort set lige mange mænd og kvinder. Jeg har altid arbejdet aktivt med kønsperspektivet, for diversitet er ikke noget, der kommer af sig selv. Og jeg vil gerne have et godt arbejdsmiljø og en god arbejdskultur,« siger Birgitte Nauntofte og fortsætter:

»Når vi giver de her store bevillinger, er vi faktisk også inde at se på, hvad det er for en diversitetspolitik, som institutionen eller organisationen har. Støtter vi f.eks. et forskningscenter vil vi også gerne sikre os, at der er en god diversity policy«.