Hvad går du og laver professionelt?

»Jeg er direktør for The Happiness Research Institute, hvor min rolle er at arbejde på tværs af alle vores projekter. De kredser om tre spørgsmål, som vi forsøger at forstå. Hvordan kan man måle lykke eller det gode liv, hvorfor har nogle folk det bedre end andre, og hvordan kan vi forbedre livskvaliteten hos folk? Så det handler om politik, som jeg har studeret på RUC; men det handler også om, hvordan vi indretter vores samfund anderledes i bybilledet, kontorlandskabet, familielivet og i de beslutninger, vi træffer. Et eksempel på et projekt er, at vi arbejder for en by nede i Østrig i de næste fem år, hvor vi undersøger, hvordan vi kan skabe bedre rammer for folket dernede og samtidig ser på, om vi kan øge trivslen hos dem. Det vil sige, at mit arbejde i dag på mange måder minder om noget af det, jeg lavede på RUC. Jeg kigger på data og studier og forsøger at formidle og analysere det.«

Og du skriver også bøger?

»Jeg skriver også bøger og er lige nu oppe på fire bøger. Den ene er oversat til 38 sprog og kendes som hygge-bogen. Det er også en del af mit arbejde på instituttet. Nogle gange fylder det at skrive en bog og promovere den, men andre gange er det mere projekter, analyse af data og så videre. Derudover holder jeg foredrag om lykke og trivsel.»

Hvad læste du helt præcist på RUC?

»Jeg startede med en samfundsvidenskabelig basis, derefter læste jeg virksomhedsstudier og offentligt administration. Men hvis jeg skal være helt ærligt, så fik jeg aldrig skrevet mit speciale, da jeg fik et godt job på Mandag Morgen. Så var intentionen på et eller andet tidspunkt at skrive specialet, men årene gik bare, og nu syntes jeg ikke, at det er nødvendigt.« 

Hvorfor startede du The Happiness Research Institute for syv år siden?

»Det startede egentligt i min tid på tænketanken og ugebrevet Mandag Morgen, hvor jeg blev ansat lige efter min tid på RUC, og hvor jeg var direktør for klimaområdet. Jeg blev her opmærksom på, at der på globalt plan blev rettet mere og mere opmærksomhed mod lykkeforskning og alternative mål for udvikling. Og så tænkte jeg, at der var nogle i Danmark, som burde hoppe med på bølgen og skabe en tænketank for trivsel, lykke og livskvalitet, som endnu ikke var set. Den tanke kunne jeg simpelthen ikke slippe, og jeg syntes, at det var vildt spændende. Jeg sagde mit job op og startede så ellers med en god idé og en dårlig computer. Det tror jeg nok, bliver den bedste beslutning, jeg har taget i mit liv.«

Hvorfor er det, I gør på instituttet, vigtigt?

»Vi forsøger at forstå noget, vi alle sammen forsøger at opnå. Vi vil alle sammen gerne have et godt liv, og vi forsøger at undersøge, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for, at det sker. Alle folk kan relatere sig til det, og alle folk har en mening om det. Det er simpelthen et universelt felt.«

Føler du, at du kan overføre nogle af de kompetencer, du har fået med fra RUC, til dit arbejde?

»Hele sammensætningen af instituttet afspejler meget godt, hvad jeg har taget med mig. Vi er alt fra en etnolog, psykolog, statskundskaber til fysiker, og det er evnen til at få gruppearbejdet med otte forskellige mennesker og en niende i Spanien til at fungere, som jeg har taget med mig fra RUC. Det er ikke så meget de bøger, jeg læste, jeg trækker på i dag, men det er mere metoderne, arbejdsgangen, projektledelse og samarbejde på tværs, jeg trækker på.«

Du har også læst på både CBS og KU i et år. Hvorfor valgte du RUC i sidste ende?

»Som de forskellige universiteter, jeg har læst på, også reflekterer, så var jeg meget i tvivl om, hvad jeg skulle læse. Jeg tror, at RUC var godt for mig, fordi jeg kunne tage mit uddannelsesvalg i bidder. Jeg havde muligheden for at vælge retning undervejs i studietiden, hvilket jeg syntes, var virkelig fedt. Det betød også, at jeg kunne prøve nye faglige interesser af i projektarbejdet.«

Hvilke gode minder har du fra RUC?

»Det er helt klart de mennesker, jeg har fået med derfra, som jeg stadig ses med og ikke ville være foruden. Jeg husker også gruppearbejdet som noget godt. Det var en sjovere måde at lære på end at sidde hjemme alene og grave sig ned i bøger. Vi var også meget de samme typer på RUC. Da jeg læste aftenstudie i historie på KU, var jeg en RUC-studerende, der ikke kunne latin. Men på RUC oplevede jeg bare, at der var et andet værdifællesskab.« 

Hvad vil du fortælle den Meik, der stod på RUC for første gang i 2002?

»Jeg vil sige til ham, at det hele nok skal gå, og at han skal slappe af. Det hele er ikke så skæbnesvangert, som du tror. Om du vælger det ene eller det andet, så skal det nok gå, for det er den samme pulje af jobs, du kommer til at gå efter. Jeg tror, du får de samme muligheder om 10-15 år, uanset hvad du vælger. Hvis jeg havde vidst det, så havde jeg ikke søgt ind, sprunget fra og taget Historie ved siden af, fordi jeg gerne ville helgardere mig.«

Har du så nogle gode råd til nuværende studerende?

»Slap af i forhold til dit uddannelsesvalg. Det er ikke så afgørende. For som jeg ser det, og det vi kigger på herinde, når vi ansætter folk, spiller personligheden en lige så vigtig rolle. Og med mit iværksætter-gen, så vil jeg også bare sige, at det er virkelig godt at få prøvet ens idéer af i studietiden, også hvis de er halvdårlige idéer, og se hvor langt, du kan komme med dem. Det er i denne tid af dit liv, du kan prøve kræfter med at skabe noget, der ikke nødvendigvis bliver til noget, men hvor du så har fået kompetencer til den næste idé. Generelt er det godt ikke kun at vide, hvordan man forsker om forskning, men også at få nogle mere virkelighedsnære konkrete værktøjer og erfaringer med i bagagen.«

Kan du give et eksempel?

»For eksempel havde jeg med min gode kammerat fra Sønderjylland en juletræsbiks under studierne, hvor vi tog til Sønderjylland for at kigge på juletræer, og så solgte vi dem på Sankt Pauls Plads til københavnske priser. Det krævede et CVR- nummer og at kunne føre simpelt regnskab, og så var vi oppe at køre. Da jeg så skulle starte instituttet op, vidste jeg allerede, hvordan man opretter et CVR-nummer og fører regnskab, hvilket var én mindre ting at bekymre sig om.

Og så er det også bare virkelig givende, at I blander jer på tværs af studieretninger, når I så skal prøve tingene af, og sammen kan I få en god idé.« 

Og til sidst, hvad er succes for dig?

»Det går lidt i flæng med det, vi laver her på instituttet, men det er, at man er glad for det, man beskæftiger sig med, at man føler, at der er mening og et formål med det, man gør. Jeg tror, at den primære succes for mig er, at jeg får lov til at arbejde med det, jeg synes er sjovt. Et godt eksempel på det er, at vi er i gang med at etablere et museum om lykke i Admiralgade, der åbner til foråret, hvis alt går vel. Jeg tror, at det er en virkelig dårlig business case, men det er fandme sjovt. Det er privilegeret at gøre noget, der er sjovt, og så se på økonomien efter. Det er succes.«