Tilbage i december var RUC Paper til en workshop, som blev afholdt af Danmarks Akkrediteringsinstitution, der har til opgave at sikre de danske universiteters relevans og kvalitet. Workshoppens fokus var på, hvordan vi får inddraget alle relevante aktører i at styrke indsatsen og kvalitetssikringen af universitetsuddannelserne i Europa. RUC Paper har bedt rektor Hanne Leth om at forholde sig til nogle af de udfordringer og muligheder, der blev diskuteret på workshoppen.

Den første oplægsholder tilbage i december var Bert van der Zwaan, tidligere rektor på Utrecht Universitet og nuværende formand for den hollandske organisation for internationalisering af uddannelse Nuffic. Han ser især, at universiteter i dag til stadighed har en konservativ tilgang til deres rolle og har stort fokus på at infiltrere deres studerende med viden frem for færdigheder. Det betyder, at universiteterne ikke har fokus på at uddanne medarbejdere til verdens virksomheder, der skriger på kvalificeret arbejdskraft. Bert van der Zwaan rettede en generel kritik mod universiteterne i Vesten:  De har ikke rykket sig nok i forhold til at følge med tiden og globaliseringen.

Hanne Leth anerkender Bert van der Zwaans observationer af nogle af de vestlige universiteter; men understreger samtidig, at RUC netop ikke er konservativ i sin tilgang til sin egen rolle som universitet, uddannelsessted og forskningssted.

»Der er to sider af uddannelse, som er meget centrale. Den ene side handler om det indhold, der er i dem, og den anden side handler om de arbejdsformer, der er i dem – altså hvordan man lærer at forholde sig til verden,« siger hun og fortsætter:

»Og der kan man jo sige, at RUC’s tilgang til det er meget tydelig, fordi vi har PPL (Problemorienteret Projektarbejde red.). Det er en meget moderne arbejdsform, som vi prøver at tydeliggøre, fordi der på mange universiteter ude i verden stadig sidder studerende i rækker og tager noter til noget, som en underviser siger.«

Hanne Leth påpeger, at det er svært at forudsige helt præcist, hvad der kommer til at være brug for i fremtiden, men at der primært bliver brug for at bryde faglige grænser, tænke selvstændigt og at kunne forholde sig til nye problemer gennem meget bevidste, metodiske redskaber; netop noget, som RUC allerede gør gennem sin tværfaglighed og PPL-tilgangen.

At gøre de studerende parate til at indtage jobmarkedet via en større tilknytning til arbejdsmarkedet under studiet, ligger også RUC meget på sinde. For omkring syv år siden blev det indført, at der var mulighed for et praktikforløb på alle uddannelser, for det er en rigtig god måde at integrere studiet og det, der findes udenfor, mener Hanne Leth.

»Noget, vi også tilskynder meget til, er, at man i løbet af sin studietid skriver et af sine projekter med en ekstern partner. Det kan være en virksomhed, en kommune eller et gymnasium,« siger hun.

De fire C’er

Siden årtusindskiftet har eksperter talt om det 21. århundredes kompetencer: De fire C’er. Og det er netop noget, der er meget centralt i RUC’s tilgang.

»Hele PPL lægger nemlig op til netop critical thinking, creativity, collaboration og communcation (de fire C’er). Vi prøver virkelig at lægge vægt på, at det er en pædagogik, der er fremtidsrettet, som gør de studerende kompetente og myndige,« fortæller Hanne Leth.

Hun påpeger, at jo længere frem i tiden vi kommer, desto mere kommer færdiguddannede akademikere til at arbejde med kunstig intelligens, digitalisering, automatisering og generelt mange store udfordringer, fordi så meget omkring os er i konstant forandring. Netop derfor er det allervigtigste for en uddannelse i fremtiden, at den gør den studerende myndig og kompetent.

»Det er vigtigere end nogensinde, at man (som færdiguddannet) bliver en, der kan tage stilling. Og derfor synes jeg, at det at holde fast i vores pædagogik og at udvikle den yderligere, som vi gør i vores PPL-forskning. Det er én af de ting, der viser, at RUC virkelig er et universitet, der tager de udfordringer, der kan komme i fremtiden, seriøst,« siger hun.

Den franske stat har for nylig skrevet om RUC i det strategioplæg, de har brugt til deres store uddannelsesreform i Frankrig, fortæller Hanne Leth. Her beskrives det blandt andet, hvordan man gerne vil lave det, der i Frankrig kaldes kompetenceorienteret undervisning med inspiration fra RUC. Franskmændene vil utrolig gerne lære, hvordan vi gør det i Danmark.

»Så det er jo rigtigt, når en forsker siger, at universiteterne ikke har rykket sig nok,« siger Hanne Leth og fortsætter:

»Der er masser af universiteter i verden, der ikke har rykket sig nok. Alle taler om det og bruger de samme ord, men én ting er at sige det, noget andet er at gøre det. Og på RUC har vi bare en lang – næsten 50 års – erfaring med at gøre det.«

Flere internationale studerende

RUC er et af de få universiteter i Danmark, der tilbyder bacheloruddannelser på engelsk. Hanne Leth fortæller, at RUC da heller ikke har svært ved at tiltrække fuldt indskrevne internationale studerende. Det skyldes det gode ry, samt at de studerende typisk synes, at projektarbejde er spændende. Hun fortæller dog også, at RUC gerne så flere internationale studerende på de naturvidenskabelige uddannelser.

»Vi betragter det som virkelig vigtigt, at vi har internationale studerende på RUC. Både fordi det skaber et internationalt universitet, og fordi det er sundt at møde hinanden på tværs samt at få en international eller global bevidsthed. De internationale studerende bidrager virkelig med meget,« siger hun.

Da den daværende regering i 2015 fremlagde en dimensioneringsplan, der skulle skære i en række bacheloruddannelser – primært humanistiske – stod de internationale også for skud. Iblandt seks af universiteterne skulle der samlet skæres 1000 pladser, og fordelingen blev udregnet efter, hvor gode universiteterne var til at integrere de studerende, således at de valgte at blive i landet efterfølgende. Og her mener Hanne Leth, at samarbejdet mellem danske og udenlandske studerende har stor betydning for, at RUC faktisk er gode til at holde på de studerende.

»Vi skulle derfor kun optage 10 færre på vores internationale uddannelser, hvor de andre måtte skære flere hundrede pladser. Det er virkelig en succeshistorie for RUC, og det tror jeg også skyldes vores arbejdsform og tætte dialog med aftagerne,« siger hun.

Men RUC gør ikke kun meget ud af at sikre indtaget og integrationen af udenlandske studerende. Det er også vigtigt at sikre de mange udvekslingsaftaler, som RUC har med andre universiteter, både i forhold til de studerendes udvekslingsophold, men også forskernes samarbejde med udenlandske forskere.

»Universiteter i hele verden er jo meget forskellige, så vi bruger meget tid på at kvalitetssikre de udvekslingsaftaler, vi har, så de studerende får mest muligt udbytte af udvekslingsophold. Vi ser gerne, at aftalerne også giver mening i forhold til de samarbejder, forskningsmiljøerne har,« siger Hanne Leth.

Øget studenterinddragelse

Den anden oplægsholder til workshoppen tilbage i december var Adam Gajek, tidligere formand for European Students’ Union (ESU). Han understregede, at fremtidens universiteter bør fokusere på øget studenterinddragelse, såkaldt Student Centret Learning. Her er Hanne Leth enig:

»Vi mener jo, at en stor del af uddannelsen skal tage de studerende alvorligt som aktør, og den skal også tage de studerende alvorligt i deres syn på, hvad der er vigtigt. Det er det, der ligger i PPL; at man er med til at definere de problemer, man arbejder med. Derudover skaber metoden også en meget større motivation, som er med til at generere en større læring.«

Hun fortæller yderligere, at studenterinddragelse betyder meget på RUC.

»Jeg opfatter det som en fælles bestræbelse fra Studenterrådet, Frit Forum og andre studenterorganisationer samt RUCs ledelse, både på institutniveau, studienævnsniveau, i rektoratet og RUC Administration, at vi arbejder på, at der skal være en god dialog,« siger Hanne Leth.

Adam Gajek pegede tilbage i december på, at udfordringerne med studenterinddragelse er de store kulturforskelle, der ses bare på tværs af universiteter i Europa. Det kan Hanne Leth nikke genkendende til.

»Jeg kan i det hele taget se, at vi i Skandinavien har en stærk tradition for at inddrage de studerende. Den europæiske studenterbevægelse nævner det meget og taler om vidt forskellige kulturer, fra nogle systemer, hvor der slet ikke er tradition for det, og så til vores skandinaviske systemer, hvor der virkelig er tradition for det,« siger hun.

RUC som relevant samfundsaktør

Og netop RUC er et relevant universitet, mener Hanne Leth. RUC startede som et reformuniversitet i 1972 sammen med en bølge af andre reformuniversiteter i Vesteuropa på det tidspunkt. Derfor mener Hanne Leth, at det er klart, at RUC skal blive ved med at holde fanen højt i forhold til det, RUC kan og bidrager med til samfundet, og som mange kan se, der er brug for.

»Mange universiteter taler godt nok meget om tværfaglighed, problemorientering og projektarbejde; men jeg vil tillade mig at sige, at der ikke er så mange, der gør det. Vi gør det til gengæld konsekvent på RUC,« siger hun.

Også de problemstillinger, som forskerne på RUC beskæftiger sig med, er også meget relevante, mener Hanne Leth.

»Vores forskere er meget engagerede og er klar over, at RUC er et universitet, der er meget engageret i samfundet og virkeligheden og har været det siden 1972. Vi angriber jo tingene på en tværfaglig måde, så man bliver meget metodebevidst. Det er altså en forskning, som – synes jeg – generelt forholder sig til relevante problemer.«

Hun understreger dog, at man altid kan diskutere, hvad relevante problemstillinger er. Her tager Hanne Leth ofte udgangspunkt i den tyske dialektiker Wolfgang Klafki. Hans tilgang er på baggrund af didaktiske analyser at udpege såkaldte epokale nøgleproblemer og lade dem være grundlag for fremtidens forskning. Han ser blandt andet klima- og miljøspørgsmålet og den samfundsskabte ulighed som store problemer, ligesom han også taler meget om den moderne kommunikationsteknologi – hvor digitalisering og kunstig intelligens hører til.

»Og her er vi jo på RUC meget nærværende i vores tilgang til kommunikation, digitalisering, informatik og datalogi. Han siger også, at den menneskelige identitet er en vigtig udfordring i tiden. Altså hvordan vi er i verden. Det mener jeg, at vores humanister beskæftiger sig rigtig meget med hele tiden,« siger Hanne Leth og påpeger også, at netop RUC’s tværfaglige tilgang gør, at forskningen bliver vigtig, relevant og løsningsorienteret.

Diskrepans mellem krav og behov

Men Hanne Leth ser en diskrepans mellem de øgede krav og behov i vores verden. Hun påpeger, at uddannelserne bevæger sig imellem stor fleksibilitet og behovet for sammenhæng. For eksempel kan man jo godt have modulopbygning på en uddannelse, som leder til større fleksibilitet for den enkelte studerende, men det sker så på bekostning af sammenhængen på uddannelsen og til tider måske også studiemiljøet.

»Alle taler om fleksibilitet, men alle taler også om behovet for sammenhæng, og det er jo modstridende bevægelser, så det er et dilemma. Det skal vi som universitet finde vores ben i, for det nytter ikke, at alt skal være fuldstændig fleksibelt, og at alle individuelt bare kan opbygge deres uddannelsesforløb, som de vil,« siger hun og fortsætter:

»Det skaber rodløshed og forvirring. Uddannelser skal også bidrage til at skabe en identitet og sammenhold med andre unge, og derfor diskuterer vi også på RUC, hvor fleksibiliteten skal være. Det er for eksempel ofte muligt at vælge noget ind og få det meritoverført.«

Derudover påpeger hun, at projektarbejdet på RUC er noget, der skaber en stor fleksibilitet, netop fordi man selv kan definere den problemstilling, man ønsker at undersøge. Hanne Leth ser stadig PPL-modellen som et fantastisk redskab til fleksibilitet, men RUC skal også sørge for at rammesætte den ved at forbinde uddannelserne tæt med forskningen og begge dele tæt med virkeligheden.

»Andre universiteter har selvfølgelig også udfordringer med at forny sig, men RUC er hele tiden udfordret, fordi vi er et reformuniversitet, hvor vi hele tiden spørger os selv, hvordan vi skal udvikle universitetet. Så jeg tror, vi er på forkant der, og det skal vi bruge,« siger hun.