Rektoratet har sammen med institutledelserne netop fremlagt et forslag til en kandidatreform. Reformen er et led i, at vi løbende arbejder med at styrke kvalitet og relevans i RUC’s uddannelser – sammen med RUC’s relevante råd og organer.

Der er 2 primære årsager til, at vi lægger op til at ændre kandidatuddannelserne:

1. Manglende sammenhæng i kandidatuddannelsen.

Samlet forløb med tydelig profil

Problemanalysen har vi foretaget over flere år i dialog med RUC’s råd og organer, så den er ikke ny. Ej heller et det nyt, at ledelsen, og mange andre på universitetet, synes det er fornuftigt at forenkle systemet og skabe færre, tydeligere profileret uddannelser, som både studerende og omverden har lettere ved at afkode.

Med ledelsens oplæg lægger vi op til et samlet antal kandidatuddannelser på 20-30, som kan få mere volumen og en tydeligere samlet profil – og enklere adgangskrav i forhold til udefrakommende bachelorer.

Vi mener, det er vigtigt, at alle uddannelser er sammenhængende, PPL-bårne tværfaglige uddannelser, der lyser tydeligt op i det danske uddannelseslandskab og sætter navn på, hvad RUC forsknings- og uddannelsesmæssigt står for – og som giver muligheder for at arbejde med centrale samfundsproblemstillinger og nyskabende viden – med gode muligheder for efterfølgende job.

Alle forskningsmiljøer vil indgå i fremtidige uddannelser

Jeg forstår godt, at vores oplæg, som lægger op til en gennemgribende ændring, kan skabe bekymring nogle steder på universitetet. Nogle medarbejdere på mindre fag er bekymrede for, om deres område vil blive klemt. Og nogle studerende er måske bekymrede for, at det vil indskrænke valgfriheden. Universitetsledelsen lægger vægt på, at alle eksisterende forskningsmiljøer skal indgå i de fremtidige uddannelser, og at der fortsat vil være fleksibilitet, både ift. kurser og projekter.

Når det gælder fleksibilitet og valgfrihed, er det også vigtigt at sige, at de fleste studerende ønsker fleksibilitet i uddannelserne, men også sammenhæng, så det er et reelt dilemma. Det skal vi som universitet finde vores ben i, for det går ikke, at alt er fuldstændig fleksibelt, og at alle individuelt frit kan opbygge deres uddannelsesforløb, som de vil. Det ville skabe rodløshed og forvirring, frem for læring trivsel, som er et vigtigt fokus for os.

Vigtige drøftelser

I den videre proces, vi nu tager fat på, er det vigtigt, at vi inddrager RUC’s aftagerpaneler og forskellige eksterne eksperter fra ind- og udland.

Ligesom vejen frem selvfølgelig også skal findes sammen med Uddannelsesudvalget, Akademisk Råd, HSU og RUC’s fag- og forskningsmiljøer, men det er helt naturligt, at der ligger et klart og velbegrundet oplæg fra ledelsen, som så nu skal drøftes.

Fremtidens uddannelser

De uddannelser, vi sammen skal nå frem til, skal være fremtidens uddannelser, både indholdsmæssigt og kompetencemæssigt. Vi skal tage det bedste fra RUC’s nuværende uddannelser og at bygge fremtidens uddannelser – tæt på RUC’s stærke forskningsområder og gode erfaringer med samarbejde med vores omverden, lokalt, regionalt og globalt.

Det kræver en omlægning i retning af uddannelsesmiljøer, hvor tværfagligheden mellem fag aldrig er overladt til den studerende, med større kurser og dermed ikke mindst flere VIP-ressourcer til vejledning. Og de studerende, der i dag går på meget små uddannelser med få studerende, kan få et bedre studiemiljø, hvis de har flere medstuderende at identificere sig med.

Vi har lagt op til en reform, som er nært sammenhængende med RUC’s strategi, hvor forskningen skal have en prominent placering for at skabe endnu mere værdi for vores uddannelser. Nu gælder det om at få relevant og fagligt kvalificeret inddragelse, både i den foreliggende proces frem til bestyrelsesmødet d. 1. april – og i den kommende udviklingsproces, hvor vi skal arbejde frem mod et mere sammenhængende og tydeligt RUC-kandidatudbud.

Rektor, Hanne Leth