‘DEBATINDLÆG. Professor: RUC’s kandidatreform – før vi kaster barnet ud med badevandet’ 
Debatindlæg l 23.02.2020

DEBATINDLÆG. Professor: RUC’s kandidatreform – før vi kaster barnet ud med badevandet

A
Aktuelt
Debatindlæg l 23.02.2020
6 min
RUC står over for en kommende kandidatreform. RUC Paper bringer her et debatindlæg af Jesper Simonsen, professor på IMT.

Skrevet af

Jesper Simonsen

Professor, IMT

Det er med stor interesse at jeg har læst debatindlægget fra Henning Salling Olesen i sidste nummer af RUC Paper (debatindlæg 20.02.2020: Studiemiljø og studiestruktur – reform i den 11. time).

Hennings analyse peger på et hovedproblem omkring den manglende sammenhæng i studiemiljøet, hvor de studerende ved hver semesteropstart starter op et nyt sted med nye studerende de skal lave projekt med:

“Fra 4. til 8. semester skal de studerende navigere individuelt i et kompliceret system af valg og forhindringer. De studerende kan møde op til hvert semester med et åbent sind og viden om en fastlagt kursusplan – og se sig om efter nogen, de kender og kan lave et projekt sammen med”.

Hvis vi på RUC skal have sammenhængende forløb, og et studiemiljø hvor den studerende følges ad med det samme hold studerende gennem hele uddannelsen, så er det slut med kombinationsuddannelsesstrukturen.

Jeg var studenterrepræsentant i RUC’s konsistorium da vi indførte kombinationsuddannelserne i 1980’erne – sammen med bl.a. Lars Ulriksen (nu professor på KU), fra hvem jeg citerer rækken af argumenter præsenteret nedenfor. Dengang førtes den uddannelsespolitiske diskussion på RUC som valget mellem to typer uddannelsesstrukturer, valget om ”hele” eller ”halve grise”: Den hele gris var en hel fagintegreret kandidatuddannelse (fx TekSam og den lange Forvaltningsuddannelse), mens de halve grise udgjorde kombinationsuddannelsen (fx Kommunikation-Datalogi). Strukturen med de halve grise blev valgt frem for de hele grise som en kombination mellem to reelt etablerede fagligheder, og med de studerende som ”brobyggere” mellem de to fagligheder som de selv vælger helt frit. Kombinationsuddannelsesstrukturen blev bl.a. valgt ud fra følgende argumenter:

  • Muligheden for at udvikle nye kombinationer: Karen Sonne bemærkede på et UDDU-møde, at studerende i nogle tilfælde var hurtigere til at se nye muligheder, og hvis der kun var et begrænset antal hele grise, man kunne vælge imellem, var der også en risiko for, at de blev vanskelige at ændre på, hvis der opstod nye interesser eller behov for at kombinere fag på tværs. Man kan også forestille sig, at det er sværere at nedlægge de hele grise. Halve grise uden bindinger kan altså bedre tilpasses nye interesser og behov.
  • Samtidig var argumentet (men det er blevet overhalet af historien), at ved at kombinere de eksisterende halve grise undgik man, at der opstod en mangfoldighed af specialiserede fag (nye halve grise), men i stedet en kombination af bredden.
  • Ydermere var det vigtigt at holde fast i de halve grise (frem for løsgående enkeltmoduler – koteletter, kaldte Mogens Niss dem vist), så der var en faglig sammenhæng og forankring i uddannelsen.
  • Der var vist også nogle argumenter knyttet til, om det tværfaglige blev enkeltfagliggjort i de hele grise, men det var jo i hvert fald TekSam og Forvaltning meget uenige i.
  • Internationale Udviklingsstudier var samtidig et eksempel på et miljø, som mente, det var nødvendigt at blive et fag (en ny halv gris), fordi det var for svært at sikre en faglig sammenhæng, når man var specialisering på tværs af flere fag.
  • Der var også argumentet om at give de studerende mulighed for at forfølge særlige interesser og ideer – også selv om de fleste studerende fulgte ret konventionelle, slagne stier, men det er også et argument som kan mødes med det modargument, at det kræver en særlig indsigt at kunne kombinere på den måde, og uddannelserne derfor risikerede at blive socialt sorterende. Det var derfor vi i sin tid talte om at have guidede ture og rygsækturisme i kombinationsstrukturen.

Dette er et debatindlæg og udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Tiden er måske løbet fra kombinationsuddannelsesstrukturen, med fremdriftsreform og det store pres på at kunne gennemføre på de normerede 5 år? Mangel på sammenhæng, og ikke mindst sammenhængende studiemiljø, er en udtalt kritik i dag.

Professor Jesper Simonsen, IMT

RUC’s kombinationsuddannelsesstruktur har siden oprettelsen i 1980’erne mødt problemer. Nogle er kommet til os udefra (bl.a. overgangen til bachelor-kandidat strukturen – Bologna-processen, som Henning Salling også omtaler), og andre har vi helt selv skabt (bl.a. vores egen indviklede bachelorstruktur – et resultat af vi dengang ikke var parate til at skære basisuddannelsen ned fra to til et år og indføre en 1+1+1 struktur).

RUC’s kombinationsuddannelsesstruktur passer godt til ”elitestuderende” som forfølger særlige interesser og ideer – dvs. meget engagerede studerende (hvilket alle os der sad i RUC’s konsistorium jo var), som sætter egne mål med deres uddannelse og som påskønner en fleksibel struktur med masser af valgmuligheder så de kan sno sig rundt i strukturen og opnå netop de interesser, mål og den tværfaglighed de ønsker. Da vi oprettede kombinationsuddannelsesstrukturen tog vi os også tiden til at gennemføre den. At bruge 7, 8 eller 9 år til sit studie var helt normalt tilbage i 1980’erne. Man studerede, indtil man syntes man var klar til at afslutte studiet – og ikke før. Jeg var selv 7 år om min kandidatuddannelse, som jeg afsluttede i 1989, og så vidt jeg husker den første kandidat fra min NatBas-årgang.

Tiden er måske løbet fra kombinationsuddannelsesstrukturen, med fremdriftsreform og det store pres på at kunne gennemføre på de normerede 5 år? Mangel på sammenhæng, og ikke mindst sammenhængende studiemiljø, er en udtalt kritik i dag. Og det er svært at afhjælpe med en struktur, som lægger op til mange kombinationsmuligheder på tværs af fag og stor valgfrihed – og slogans som ”Design din egen uddannelse” som RUC profilerede sig med for ikke så længe siden. Så er et begrænset udvalg af hele grise måske svaret: Her kan studieplanen fra start til slut ligge klar når uddannelsen startes, og de studerende kan følges ad hele årgangen til specialet afleveres.

Hvis vi vælger at fastholde kombinationsuddannelsesstrukturen kan den dog forenkles. Den mest umiddelbare forenkling af kombinationsstrukturen er:

  1. En kandidatreform med en kombinationsuddannelse som hovedfag/bifag – dvs. en 3+1 model.
  2. En opfølgende bachelorreform med en enkel kombinationsstruktur – dvs. en 1+1+1 model.

Denne løsning (bachelor som 1+1+1 og kandidat som 3+1) vil have nogle interessante fordele:

  • Strukturen er mere enkel end den nuværende og dermed nemmere at formidle.
  • Den giver de studerende 2 udskudte studievalg: Kombi-fag vælges på bachelor efter et år og hovedfag/bifag vælges ved afslutning af bachelor, idet begge fag på bachelor kan kvalificere til hovedfag på kandidatuddannelsen.
  • Alle fag (halve grise) kan løfte det faglige niveau og udvides med 45 ECTS (for studerende der læser dem som hovedfag).
  • Strukturen kan blive enkel at koordinere og administrere (stort genbrug, færre forskellige studieaktiviteter, færre ressourcer til at administrere dem).

Modellen (bachelor som 1+1+1 og kandidat som 3+1) vil fastholde den kombinationsprofil, som RUC har haft i mere end 30 år – og den kan potentielt tilbyde de studerende et meget stort udvalg af fagkombinationer – en mulighed som fortabes, hvis RUC alene satser på hele grise fremover.

Modellen kan måske imødekomme noget af kritikken om det manglende sammenhængende studiemiljø, men den kan ikke sikre studieforløb hvor det samme hold studerende følges ad gennem hele uddannelsen. Den er også i modstrid med universitetsledelsens ønske om at “erstatte kandidatkombinationsstrukturen med et begrænset antal større sammenhængende uddannelser.” Måske er en kandidatreform med få hele grise svaret på RUC’s udfordringer og de problemer de studerende oplever, men prisen bliver stor: De mange uddannelsesmuligheder, den store valgfrihed og fleksibilitet fjernes og kombinationsuddannelserne, som har været RUC’s bærende struktur og vartegn siden 1980’erne, og med den også fagene på RUC som vi kender dem (de halve grise), nedlægges.

RUC, 23. februar 2020,

Jesper Simonsen

Professor, IMT.