Det er med stor interesse at jeg har læst debatindlægget fra Henning Salling Olesen i sidste nummer af RUC Paper (debatindlæg 20.02.2020: Studiemiljø og studiestruktur – reform i den 11. time).

Hennings analyse peger på et hovedproblem omkring den manglende sammenhæng i studiemiljøet, hvor de studerende ved hver semesteropstart starter op et nyt sted med nye studerende de skal lave projekt med:

RUC’s kombinationsuddannelsesstruktur har siden oprettelsen i 1980’erne mødt problemer. Nogle er kommet til os udefra (bl.a. overgangen til bachelor-kandidat strukturen – Bologna-processen, som Henning Salling også omtaler), og andre har vi helt selv skabt (bl.a. vores egen indviklede bachelorstruktur – et resultat af vi dengang ikke var parate til at skære basisuddannelsen ned fra to til et år og indføre en 1+1+1 struktur).

RUC’s kombinationsuddannelsesstruktur passer godt til ”elitestuderende” som forfølger særlige interesser og ideer – dvs. meget engagerede studerende (hvilket alle os der sad i RUC’s konsistorium jo var), som sætter egne mål med deres uddannelse og som påskønner en fleksibel struktur med masser af valgmuligheder så de kan sno sig rundt i strukturen og opnå netop de interesser, mål og den tværfaglighed de ønsker. Da vi oprettede kombinationsuddannelsesstrukturen tog vi os også tiden til at gennemføre den. At bruge 7, 8 eller 9 år til sit studie var helt normalt tilbage i 1980’erne. Man studerede, indtil man syntes man var klar til at afslutte studiet – og ikke før. Jeg var selv 7 år om min kandidatuddannelse, som jeg afsluttede i 1989, og så vidt jeg husker den første kandidat fra min NatBas-årgang.

Tiden er måske løbet fra kombinationsuddannelsesstrukturen, med fremdriftsreform og det store pres på at kunne gennemføre på de normerede 5 år? Mangel på sammenhæng, og ikke mindst sammenhængende studiemiljø, er en udtalt kritik i dag. Og det er svært at afhjælpe med en struktur, som lægger op til mange kombinationsmuligheder på tværs af fag og stor valgfrihed – og slogans som ”Design din egen uddannelse” som RUC profilerede sig med for ikke så længe siden. Så er et begrænset udvalg af hele grise måske svaret: Her kan studieplanen fra start til slut ligge klar når uddannelsen startes, og de studerende kan følges ad hele årgangen til specialet afleveres.

Hvis vi vælger at fastholde kombinationsuddannelsesstrukturen kan den dog forenkles. Den mest umiddelbare forenkling af kombinationsstrukturen er:

1. En kandidatreform med en kombinationsuddannelse som hovedfag/bifag – dvs. en 3+1 model.
2. En opfølgende bachelorreform med en enkel kombinationsstruktur – dvs. en 1+1+1 model.

Denne løsning (bachelor som 1+1+1 og kandidat som 3+1) vil have nogle interessante fordele:

• Strukturen er mere enkel end den nuværende og dermed nemmere at formidle.
• Den giver de studerende 2 udskudte studievalg: Kombi-fag vælges på bachelor efter et år og hovedfag/bifag vælges ved afslutning af bachelor, idet begge fag på bachelor kan kvalificere til hovedfag på kandidatuddannelsen.
• Alle fag (halve grise) kan løfte det faglige niveau og udvides med 45 ECTS (for studerende der læser dem som hovedfag).
• Strukturen kan blive enkel at koordinere og administrere (stort genbrug, færre forskellige studieaktiviteter, færre ressourcer til at administrere dem).

Modellen (bachelor som 1+1+1 og kandidat som 3+1) vil fastholde den kombinationsprofil, som RUC har haft i mere end 30 år – og den kan potentielt tilbyde de studerende et meget stort udvalg af fagkombinationer – en mulighed som fortabes, hvis RUC alene satser på hele grise fremover.

Modellen kan måske imødekomme noget af kritikken om det manglende sammenhængende studiemiljø, men den kan ikke sikre studieforløb hvor det samme hold studerende følges ad gennem hele uddannelsen. Den er også i modstrid med universitetsledelsens ønske om at “erstatte kandidatkombinationsstrukturen med et begrænset antal større sammenhængende uddannelser.” Måske er en kandidatreform med få hele grise svaret på RUC’s udfordringer og de problemer de studerende oplever, men prisen bliver stor: De mange uddannelsesmuligheder, den store valgfrihed og fleksibilitet fjernes og kombinationsuddannelserne, som har været RUC’s bærende struktur og vartegn siden 1980’erne, og med den også fagene på RUC som vi kender dem (de halve grise), nedlægges.

RUC, 23. februar 2020,

Jesper Simonsen

Professor, IMT.