‘DEBATINDLÆG. Specialestuderende: Havde den nye kandidatreform været der for 2 år siden, havde jeg ikke valgt RUC’ 
Debatindlæg l 12.03.2020

DEBATINDLÆG. Specialestuderende: Havde den nye kandidatreform været der for 2 år siden, havde jeg ikke valgt RUC

A
Aktuelt
Debatindlæg l 12.03.2020
3 min
RUC står over for en kandidatreform. RUC Paper bringer her et debatindlæg af specialestuderende i Filosofi og videnskabsteori og Dansk og studenterrepræsentant i Studienævnet for Dansk, Helene Bülow Nielsen.

Skrevet af

Helene Bülow Nielsen

Specialestuderende i Filosofi og videnskabsteori og Dansk / studenterrepræsentant i Studienævnet for Dansk

Da jeg valgte at læse min bachelor og siden min kandidat på RUC, gjorde jeg det, fordi RUC gav mig mulighed for at studere to fag lige meget. Det var selvfølgelig ikke den eneste grund: Jeg var også begejstret for mængden af projektarbejde – først og fremmest fordi jeg øjnede det som en mulighed for at øve mig i skrivekunsten. Alligevel var det dog den primære. Med tiden blev det nemlig kun tydeligere, at jeg er én af dem, der ikke kan vælge mellem sine to fag.

For tiden vågner jeg om natten og tænker: ”Pis, jeg skulle have skrevet speciale med hovedvægt i Dansk, og det skulle ikke have været med studieretning i litteratur, men med studieretning i sprog!”. Jeg har flere faglige interesser – båden inden for hvert fag og imellem fagene – og jeg værdsætter, at RUC lader mig indfri dem. Til sommer er jeg uddannet i to fag. Selvom min uddannelses navn – ”kombinationsuddannelse” – først og fremmest konnoterer ’sammenhæng’ og ’tværfaglighed’, så er hele grundlaget for at kunne kombinere to fag, at jeg netop har to fagligheder. Og det betyder ikke, at mine to fag kun kører som to parallelle spor med en kilometers afstand imellem. Det betyder snarere, at jeg som studerende erhverver mig to forskellige slags værktøjer, som jeg kan tænke med og lære at bruge i samspil, så de to fagligheders spor kan krydse hinanden.

Min personlighed er altså spaltet i to fagligheder, og det ser jeg ikke som en forstyrrelse, jeg finder det snarere frugtbart. Derfor føler jeg mig heller ikke først og fremmest utryg, når jeg fra semester til semester går fra filosofigangen til danskgangen. For de to forskellige gange favner de to fagligheder i mig.

Dette er et debatindlæg og udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg finder det foruroligende, når den nye kandidatreform hviler på designdogmer og principper, der sætter ”omverdenkontakt”, ”eksterne parter” og ”ekstern nødvendighed” i højsædet

Når jeg vægter fagligheden højest, hænger det sammen med, at jeg er på universitetet, fordi jeg er nysgerrig, begærer viden og ønsker at fordybe mig. Det er værdier, som jeg håber, vil udgøre det bærende fundament i den nye kandidatreform. Derfor bør en ny kandidatreform ikke stile efter en bred kandidatuddannelse, men efter en kandidatuddannelse med faglig specialisering og frie valg – noget, der måske på nogle områder også mangler i den nuværende kandidatuddannelse. Og hvad der er vigtigt at pointere, er, at de frie valg skal være de studerendes. Jeg finder det foruroligende, når den nye kandidatreform hviler på designdogmer og principper, der sætter ”omverdenkontakt”, ”eksterne parter” og ”ekstern nødvendighed” i højsædet. Jeg finder det foruroligende, når en bærende parole er, at man skal lære at arbejde ”med fag, ikke i fag”. Jeg finder det foruroligende, når et argument for at ændre de nuværende kandidatuddannelser er, at vores uddannelsestitler er for lange til at kunne stå på et visitkort. Jeg kommer aldrig til at give nogen et visitkort. Hvis jeg gør, så tror jeg ikke, at jeg skriver min kandidattitel på, men min jobtitel. Jeg kan kun arbejde med mit fag, hvis jeg har hjemme i det. Jeg anerkender, at jeg gerne skulle ud på arbejdsmarkedet, når jeg er færdiguddannet, men jeg anerkender ikke, at det er den væsentligste eller eneste grund til, at jeg uddanner mig.

Derfor er min bøn – husk, at det er os studerende I ændrer på, når I ændrer på RUC’s kandidatuddannelser. RUC er noget værd for os. At forhaste en reform igennem har måske større konsekvenser, end I tror.