Coronavirussen, eller den såkaldte COVID-19, har vendt op og ned på danskernes hverdag og samfundets økonomi. Når snakken går på COVID-19, bliver det hurtigt til komplekse svar. Derfor har RUC Paper interviewet fire forskere, der repræsenterer hver sit fakultet på RUC, i forsøget på at gøre jer klogere. Det er Lone Simonsen, Jesper Jespersen, Katia Dupret og Pernille Almlund.

Læs også, hvad de andre tre forskere siger om blandt andet virussens påvirkning på økonomien, om den psykologiske påvirkning, når hjemmet bliver arbejdskontoret, samt om hvordan myndighederne har håndteret kommunikationen til borgerne.

Lone Simonsen, professor i Folkesundhedsvidenskab ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC

Hvilken effekt tror du, at regeringens tiltag vil have i forhold til smittespredningen?

»Alle regeringens tiltag giver mening, undtagen grænselukningen. I forhold til smittespredning har grænselukningen ingen effekt. Og her udtaler jeg mig i blokbogstaver, for det er gjort for sent. Man kan bruge det tidligt i en epidemi for at holde smitten ude længere, men man kan ikke stoppe en epidemi med sådan et tiltag. Der er ikke én eneste på mit felt, der ville sige, at det er en god idé på det her tidspunkt. Selv ikke Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen går med på den. Det er simpelthen udelukkende en politisk beslutning, og hvad den er motiveret af, ved jeg ikke.
Lige nu ser man på Italien, hvor sundhedssystemet er i knæ. De andre tiltag er et forsøg på at undgå, at vi når dertil.«

Vurderer du, at vi kommer derud, hvor regeringen indfører et reelt udgangsforbud?

»Hvis vi kommer i den situation, som Italien står i nu, så kommer vi til at se et udgangsforbud. Jeg har det faktisk sådan, at hvis det kan ske i Italien, så kan det også ske i alle andre lande i Europa. Man hører også fra italienere nu, at de selvfølgelig gør det, for hvad skulle de ellers gøre i den situation, de står i nu. Jeg vil skyde på, at det er noget, der hører til ekstremerne. Lige nu giver det ikke så meget mening i Danmark, men det ændrer sig jo drastisk fra dag til dag. Jeg tør nærmest ikke tænde for fjernsynet.«

Hvor slemt er det nu, og hvor slemt vil det blive efter din vurdering? Har vi endnu kun set toppen af isbjerget?

»Vi er formodentligt tre uger efter Italien. Dernede har de flere dødsfald per dag, end de nogensinde havde i Kina. Det, der især er slemt, er, at de ikke har nok respiratorer i Norditalien. På den måde risikerer de også, at folk i andre aldersgrupper dør; folk, som ellers burde kunne overleve. Vi forestiller os, at vi godt kan komme dertil om tre uger. Eller også er der noget specielt ved Italien. Det kan vi ikke vide endnu.«

Kan vi forvente, at virussen bliver slået ihjel, når vejret bliver varmere?

»Det håber vi på. De andre coronavirusser, vi har haft, har været båret af vintersæsonen, og vi har den samme situation med influenza, at det er en virus, der spreder sig om vinteren. Det ubehagelige men er, at der også er sket udbrud af pandemier om sommeren. Den første bølge af den spanske syge skete i midten af juli i 1918 i Danmark. Jeg håber – og det tror jeg, at de fleste håber – at vi kan komme hen til varmere vejr, så vi kan vinde noget tid til efter sommerferien, hvor den måske kommer igen til efteråret eller næste vinter.«

Hvad er risikoen for, at coronavirussen muterer endnu engang?

»Der er en risiko for, at virussen både kan blive mildere eller mere alvorlig. Det kan vi ikke vide. Vi har historisk set begge dele ske. Vores forskning har dokumenteret en mild første bølge af den spanske syge i Danmark, der var seks gange mildere end den, der kom senere.«

Når vi på et tidspunkt er kommet igennem denne her omgang coronavirus, vil vi så være bedre forberedt til næste gang?

»Jeg vil da håbe, at vi lærer at justere vores mitigations-strategier. Det kan for eksempel være det, at grænselukningen ikke har hjulpet, men det har det at arbejde hjemmefra, og derfor er det det, vi gør. I forhold til skolelukninger er det jo bundet op på, om børn er essentielle smittespredere. Det ved vi ikke endnu, men det er sådan noget, vi bliver klogere på med tiden. I det hele taget får vi også bedre indsigt i, hvilken medicin der virker og ikke virker, og måske kommer vi til en vaccine.«

Er det muligt at udvikle vacciner af denne her omgang, som vil gøre en forskel?

»Ja, helt sikkert. Min forskning har netop vist, at det er blevet gjort ved pandemier. Jeg har sammen med en række andre forskere vist, at når der kommer sådan en pandemi her, så varer den typisk et par år, og indtil de fleste er immuniserede (enten ved at have haft sygdommen eller have fået en vaccine imod den).«

Hvad kan vi lære af hele denne her omgang?

»Jeg synes, at vi kan lære, at vi er fuldstændig uforberedte på den idé om, at vi kan dø af en infektionssygdom. Folk glemmer, og jeg husker, fordi jeg forsker i alle de pandemier, der har været de sidste 200 år. De fleste kan ikke huske svineinfluenzaen, 1957- og 1968-pandemierne, og så kan nogle huske den spanske syge, men ikke rigtig, hvad der egentlig skete; andet end, at det var slemt.

Så jeg synes, at den store take-home message er, at når vi er så mange mennesker på kloden, som vi er, der roder rundt med dyr på den måde, vi gør, så må det ske indimellem (at der kommer pandemier red.). Vi må se i øjnene, at sådan noget kan ske. Vi skal ikke blive fuldstændig overrasket over det.«