Det er hverken skødesløshed eller foragt for Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der har ledt til, at Albert Stasig Mørk er smittet med coronavirus. Han er selv overbevist om, at det skyldes, at han fortsatte med at møde på arbejde, helt op til regeringens påbud om at blive hjemme fra den 11. marts:

»Grunden til, at jeg blev smittet, er formentlig, at jeg blev kaldt på arbejde, selvom de fleste andre virksomheder sendte deres ansatte hjem. For mig har præmissen ikke været hvis jeg blev smittet, men hvornår jeg blev smittet,« fortæller Albert Stasig Mørk, som arbejder med intern IT-support i en stor virksomhed, og som derfor er i kontakt med mange af de ansatte i løbet af en arbejdsdag.

Grundet hospitalernes begrænsede ressourcer til at teste potentielt smittede, skulle Albert Stasig Mørk først kontakte vagtlæge, hospital og slutteligt sin privatpraktiserende læge. Det endte med, at han ikke skulle testes, selvom både hospitalslægerne og den privatpraktiserende læge er enige om, at han sandsynligvis er smittet med covid-19:

»Alle tre sagde, at mine symptomer ikke var voldsomme nok til, at jeg skulle ind og testes. Ført hvis jeg får det dårligere, skal jeg testes,« siger Albert Stasig Mørk, der til trods for dette tager sygdommen i stiv arm:

»I de første par dage blev jeg lidt panisk over, at jeg måske havde corona, men så trøstede jeg mig selv ved tanken om, at det trods alt ikke er slemt nok til, at de vil teste mig. Nu venter jeg bare på, at jeg får det bedre.«

Ulig nogen anden influenza

Symptomerne på en mild omgang coronavirus er tør hoste og feber samt svedeture og forkølelse. Albert Stasig Mørk mærker dem alle, og selvom det umiddelbart lyder som en normal omgang influenza, føler han ikke, at det er som nogen anden influenza, han har haft.

»Jeg har nogle af symptomerne på corona. Jeg får en meget tør hoste nogle gange, men ikke så ofte, og så kommer mine svede – og feberture i bølger; nogle gange er jeg helt klar i hovedet, og andre gange får jeg det rigtig dårligt. Det føles også som om, jeg har sten i bunden af mine lunger, uanset om jeg ligger eller står. Den følelse kan lidt sammenlignes med at have haft noget tungt – for eksempel en kat – liggende for længe på brystet.«

Albert Stasig Mørk tager sin karantæne meget alvorligt, men har alligevel erkendt, at han får lejrkuller af at være lukket inde på sit lille kollegieværelse dagen lang. Dette har ledt til kreative midler for at undgå smittespredning:

»Jeg er blevet ekspert i at åbne døre med mine albuer. Jeg vil helst undgå at smitte andre, så jeg står op klokken 05:00 hver dag og går en tur langs Roskilde festivalplads. Det gør meget for mig rent mentalt. Derudover hjælper det også at sidde i min vindueskarm og blive mindet om, at der er en verden udenfor«, fortæller Albert Stasig Mørk.

Der tages ingen chancer

Albert Stasig Mørk bor på kollegie i Roskilde. Han har både badeværelse og køkken på sit kollegieværelse, så han er ikke bekymret for at smitte andre, når han skal lave mad. Albert Stasig Mørks forældre bor heldigvis i Roskildeområdet, og de har hjulpet ham med at købe madvarer ind:

»Min forældre kom med mad til mig forleden, og det var en mærkelig oplevelse. De satte maden ude foran min dør, og så kunne jeg vinke til dem fra mit vindue i min lejlighed. Jeg satte også mit vindue en lille smule på klem, så jeg lige kunne råbe hej til dem. Men det var underligt ikke at kunne kramme dem og snakke rigtigt med dem,« siger Albert Stasig Mørk, der dog var forudseende fra det øjeblik, coronavirussen kom til Danmark. Han begyndte så småt at handle langtidsholdbare madvarer og andre fornødenheder ind, da rygterne om national karantæne begyndte at spire:

»Jeg har ikke haft så stort behov for, at andre skulle handle ind for mig. Da coronavirussen brød ud i Danmark, tænkte jeg, at jeg skulle være forberedt, hvis jeg blev smittet eller sendt i karantæne. I de sidste par uger har jeg stille og roligt handlet lidt mere, end jeg behøver,« fortæller Albert Stasig Mørk.

Fjernundervisning som podcast

Mens mange studerende finder fjernundervisningen irriterende, synes Albert Stasig Mørk, at det er den perfekte læringsform for ham. Det gør, at han kan følge med, når han er fanget i karantænen. Han ser også gerne, at det bliver implementeret uden for coronatiden:

»Jeg synes faktisk, at det er rart med fjernundervisning. Så kan jeg for eksempel ligge og lytte til forelæsningen i min seng, som om det var et podcast. Den eneste udfordring er, om forelæserne kan finde ud af at få det til at fungere.«

Det er ikke kun studieaktiviteter, der kan distrahere Albert Stasig Mørk fra sin eksklusion fra hverdagen; han kan tage sit arbejde som IT-supporter med hjem og arbejder, når han ikke er ramt af feber- og svedeture. Han finder også trøst i, at alle andre – syge eller ej – også er i karantæne:

»Min situation er ikke så anderledes end alle andres efter regeringens nylige udmeldinger, men det kan godt være svært at sidde og kukkelure på mit kollegieværelse. Jeg kan heldigvis tage mit arbejde med hjem, og så bruger jeg også computerspil som min egen flugtrute fra karantænen.«

Corona-popularitet

Til trods for sin afskærmning fra livet udenfor, føler Albert Stasig Mørk sig ikke ensom eller alene – snarere modsat. Han oplever, at hans venner og bekendte kontakter ham mere nu end før, han blev syg, hvilket han føler forstyrrer den tid med overskud, som han gerne vil bruge på studie og arbejde:

»Jeg snakker med nogen hver dag. Der er langt flere folk, der skriver til mig nu, end før jeg gik i karantæne – hvilket nærmest er irriterende. Jeg er blevet corona-populær!«

Til trods for dette glæder Albert Stasig Mørk sig alligevel til at slippe ud af karantænen og udføre nogle af sine sædvanlige hverdagsaktiviteter:

»Jeg glæder mig mest til at kunne handle ind selv. At kunne gå i supermarkedet og snuse til tilbud. Derudover ser jeg også frem til at kunne gå ud og få mig en øl med vennerne.«