Få en uddannelse, så er du sikret arbejde.

Nogenlunde sådan var fortællingen i samfundet, da Maja Louise Sørensen og Anne Leavy startede på den humanistiske basisuddannelse og fortsatte på Historie og Internationale Udviklingsstudier på RUC i 2008.

Men virkeligheden for de to studiekammerater – der siden skiftede til henholdsvis en kandidatuddannelse i Læring og Forandringsprocesser ved Aalborg Universitet og Pædagogisk Antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitet – var noget anderledes, da de vandrede ud i virkeligheden i 2015.

»Der var en fortælling om, at en lang uddannelse førte til en sikker fremtid. Men vi kom ud til et arbejdsmarked, hvor mange mennesker kæmpede om de samme projektansættelser, hvor vi var mange på dagpenge, og hvor det var svært at navigere. En stor del af omgangskredsen kæmpede også. Nogle syntes, det var fedt, andre, at det var svært; men alle var enige om, at det var vilkårene,«  siger Maja Louise Sørensen.

Med hjælp fra arbejdsmarkedsforskeren Guy Standings bog Prekariatet fandt de et sprog for de oplevelser, de selv havde – nemlig, at arbejdslivets traditionelle tryghed var blevet erstattet af usikkerhed i forhold til både varig beskæftigelse, indtægt og udnyttelse af ens evner. Det førte til, at de som del af en gruppe ligesindede for et par år siden startede kollektivet Flexwerker – opkaldt efter det hollandske ord for løsarbejdere – hvor de undersøger anderledes og mere kooperative arbejdsformer og blandt andet har formidlet disse i et magasin, der var støttet af Dansk Magisterforening.

Flexwerker arbejder på at blive omdannet til et kooperativ, der er en virksomhedskonstruktion, hvor alle medejere har en enkelt stemme uanset indskuddets størrelse – stort set som i det klassisk andelsselskab – og hvor beslutninger tages i fællesskab. Det handler både om at have tværfaglige kompetencer og om at være flere, der skal løfte opgaven med at sikre og løse opgaver. Men andre forhold spiller også ind i ønsket om at skabe en bæredygtig virksomhed.

»Når man søger rådgivning om iværksætteri i kommuner og andre steder, er det i høj grad rent vækstorienteret. Selv om vi naturligvis skal tjene penge, handler det for os om at bruge vores viden og faglighed til at skabe et langsigtet, bæredygtigt arbejdsliv,« siger Anne Leavy.

Folkene bag Flexwerker er ikke de eneste, der tænker i alternative arbejdsformer. Kooperativer med demokratisk ledelse, bæredygtige iværksætterhuse med fokus på for eksempel sociale eller klimamæssige formål samt socialøkonomiske virksomheder, der hjælper handicappede eller socialt udsatte i arbejde, skyder op rundt omkring i landet.

En tendens

Danmark er bagud

Brancheorganisationen Kooperationen er samlende organisation for danske kooperativer, og her savner man, at der fra samfundets side er større fokus på de alternative organisationsformer.

»Der er ikke mange forskere, der beskæftiger sig med området, og det betyder, at de studerende slet ikke stifter bekendtskab med organisationsformen på universitetet. Når det ikke ligger i bevidstheden, står det ikke som en mulighed at stifte et kooperativ,« siger konsulent Elsa Brander fra Kooperationen.

Hun fortæller, at Danmark er bagud i forhold til mange andre lande, men at en forandring lader til at være på vej.

»Undersøgelser viser, at mange studerende i Europa, og specielt i Spanien, Italien og Frankrig, starter kooperativer sammen. I Danmark er der endnu ikke så mange, der er i gang, men vi kan mærke en øget interesse, specielt inden for de sidste par år. Der er stadigt flere danske unge studerende, der møder kooperativer i udlandet og synes om ideen«.

Bevæggrundene er mange – selv om bæredygtige og samfundsmæssige formål er til stede, er det ikke alene idealisme, der driver værket.

»Det handler om fællesskaber og tryghed, og ikke nødvendigvis ren idealisme. Mange vil gerne drage fordel af en tværfaglighed og være en del af en demokratisk ledet organisation,« siger Elsa Brander.