Har I fokus på agile samarbejdsformer og øget selvbestemmelse – både i forhold til medarbejderne og i forhold til de studerendes og medarbejdernes planlægning af arbejdsdag/studieforløb og i forhold til at gøre jeres studerende klar til et arbejdsliv, der på mange områder er under forandring?

»Universitetsundervisere tilrettelægger i forvejen i høj grad deres eget arbejde, og de er selv ansvarlige for planlægningen af al deres forskningstid. I forhold til de TAP-ansatte er vi meget opmærksomme på både at udvise maksimal fleksibilitet, så det er muligt at få arbejdsliv og andet liv til at hænge sammen. Vi forsøger at sikre mest mulig indflydelse på eget arbejde for alle medarbejdere, både med hensyn til tilrettelæggelse og metode,« siger institutleder Julie Sommerlund fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab

Peter Kragelund fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv mener også, at der specielt for medarbejderne er stort fokus på selvbestemmelsen.

»I forhold til agile samarbejdsformer og selvbestemmelse fås der nok ikke mere agilitet og selvbestemmelse i det danske arbejdsliv. Der er fastsat normer for hvor meget, der skal undervises og publiceres, men ikke hvornår, hvordan og hvorhenne. Selvfølgelig betyder reduktionen af undervisningslokaler, at planlægningen af undervisningen er blevet centraliseret; men samtidig er det blevet gjort klart for alle, at vi så vidt muligt prøver at tage individuelle hensyn. I forhold til de studerende er vi nok først lige begyndt på rejsen. Vores seneste aftagerpanelmøde handlede netop om, hvilke kompetencer de studerende skulle have for at gøre sig klar til et arbejdsmarked under hastig forandring.«

Katia Dupret medgiver, at RUC har stor tradition for selvbestemmelse, men hun mener ikke, at universitetet rammer helt i mål på det agile område.

»Der er en række forhold i den tekniske infrastruktur og de juridiske rammer, som forhindrer en agil organisering. For eksempel tager ændringer i studieordninger halvandet år, og der er fastlagte læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer,« siger hun og rejser spørgsmålet om, hvorvidt agilitet skal være endemålet for et universitet.

»At være agil handler om at modsvare behov, som omverdenen har defineret. Men et universitet er ikke udelukkende sat i verdenen for at give, hvad omverdenen vil have, men også for at skabe nye muligheder, som ingen udenfor havde tænkt muligt. Det kræver eftertænksomhed og langsommelighed og ikke nødvendigvis omstillingsparathed og acceleration.«