Sune bor med sin kone og deres to børn på 9 og 14 i centrum af København – lige ved søerne. Netop nu skulle han have været på feltarbejde i Libanon, men i stedet bliver der kørt hjemmeskole for 3. og 8. klasse, og et stort forskningsprojekt er næsten skudt til hjørne. Han selv og hans kone, der også arbejder på RUC, fordeler arbejdstimerne mellem sig. Hun har kontoret, og han sidder i stuen.

Hvordan plejer din arbejdsdag at se ud?

»Feltarbejde fylder meget, og jeg skulle have været meget af sted dette semester. Både med etnografisk arbejde og arkivarbejde i Norge. Og så skulle jeg til Libanon på et stort 3-årigt projekt, som vi lige har fået midler til. Jeg er normalt også en del på Arbejdermuseet for at udføre arkivarbejde. Der er selvfølgelig også vejledning og de forskellige komiteer, jeg er med i, og så udfører jeg en del mediearbejde og forskningskommunikation.«

Hvordan ser din arbejdsdag ud nu?

»Jeg må jo arbejde med de ting, jeg allerede har taget fat på – der skulle have været konferencer og workshops her i foråret, hvor jeg skulle fremlægge mine resultater, men det hele er aflyst. I stedet bliver det hjemmearbejde, hvor jeg bearbejder materialet og arbejder på artikler og bøger. Alle har travlt med bare at få tingene til at fungere, og alt er sat på pause. Min kone skulle have startet et projekt om Etiopien og været afsted. Hun kører så fjernundervisning herhjemmefra i stedet. Jeg synes egentligt, det går ok, og så længe det ikke fortsætter efter sommer, så går det. Også selv om vi nok har mistet et halvt års forskning, Og så savner jeg alle mine bøger, der er på kontoret – jeg har taget lidt med hjem – men det begynder at blive problem, hvis det fortsætter.«

Hvordan klarer I hverdagen derhjemme?

»Ungerne savner selvfølgelig deres skole, men alt i alt går det ok. Vi har kørt en klar rutine fra start – der er skoletid kl. 8, og du skal op og i tøjet og i gang. Min datters lærer har været super til at køre online undervisning – børnene er nødt til at være der og at være på, og de er i skole til kl. ca. 13 – så kan de lege i gården om eftermiddagen. Vores søn har hjemmeskole hos en nabo, og så spiller vi lidt fodbold i gården med et par legekammerater hver dag.«

Hvordan har du det?

»Jeg har det egentligt fint. Det er nok et spørgsmål om i hvor høj grad, man har det inde på livet. Der er ikke nogen i familien, der er syge, samfundet er ikke ved at bryde sammen, man kan stadig gå i Irma, og børnene har det godt. Regeringen har håndtereret det på en måde, så det ikke er eskaleret. Min kone er amerikaner, så vi følger godt med i udviklingen derovre, og det ser mere skræmmende ud. Men herhjemme håber jeg, at samfundet snart kan begynde at åbne op. Det, der bekymrer mig, er, at det er mindre sikkert, hvornår den internationale udvikling kommer i gang. Kan heller ikke se, hvordan man skal kunne rejse til Mellemøsten eller Afrika inden for den nærmeste fremtid. Måske er tingene på den måde forandret ”for good” – men jeg har fint selv, og er ikke specielt stresset.«