Danmark har været lukket ned i mere end to uger nu på grund af COVID-19, og det fortsætter i hvert fald til efter påske. Den danske regering, de danske myndigheder samt sundhedspersonale på landets hospitaler og plejehjem kæmper for at få landet så nådigt igennem coronakrisen som muligt.

Hjælp og bidrag kommer fra hele landet, og RUC er ingen undtagelse. RUC’s skaberværksted FabLab, der køres af HumTek, er blandt andet blevet omdrejningspunkt for at organisere produktionen af de såkaldte visirer, som er en del af beskyttelsesmaskerne til sundhedspersonalet. Dem kan man blandt andet bruge en 3D-printer til at producere.

»Alle os, der har villet hjælpe og har 3D-printere til rådighed, har længe stået på spring og tænkt over, hvordan vi kunne hjælpe og gøre nytte. Men vi har savnet en lægefaglig, professionel person, som kunne være bindeleddet og sige, at det er det her, der er brug for,« siger laboratorieleder Nicolas Padfield og fortæller, at hospitalsfysiker ved Region Sjælland og mangeårig bruger af FabLab, Jonas Damm Hermansen, netop var den fagperson, der skulle til. Jonas Damm Hermansen, som dermed er initiativtageren til projektet, ringede nemlig og fortalte, at der er stor mangel på værnemidler, herunder beskyttelsesbriller.

Frivillige med printer udstyr

Og det blev startskuddet til en stor gruppe af frivillige, som enten kan hjælpe ved at have en 3D-printer til rådighed, med logistik eller ved for eksempel at udlåne en trailer. De mange frivillige er organiseret i Facebookgruppen DK Makers mod Corona. Nicolas Padfield fortæller, at der for få dage siden var 50 medlemmer, og i skrivende stund tæller gruppen mere end 1200 medlemmer.

»De er over hele landet. Folk sidder bare derhjemme med deres 3D-printere og printer på livet løs. Der er også mange medarbejdere, der har taget 3D-printere med hjem fra deres arbejdsplads. Dem, vi har på RUC, har vi også fordelt rundt, så der ikke er nogen, der sidder ude på RUC og printer,« siger Nicolas Padfield og fortsætter:

»Jeg er virkelig imponeret over det. Der sidder folk og fodrer deres 3D-printer dag og nat for at få produceret de her masker. Når de nu kan gøre noget ved det, vil de jo ikke have, at der står en eneste ansat i sundhedsvæsenet   og er ubeskyttet på arbejde.«

 Vigtigt at folk kan bidrage

Både Nicolas Padfield og de mange frivillige, der printer små visirer til disse beskyttelsesbriller, er glade for at kunne hjælpe.

»Jeg synes, at det er virkelig vigtigt at sige, at folk jo gerne vil hjælpe. Alle 3D-entusiaster har jo gerne villet hjælpe, og det kan de så nu. Det er vigtigt, at folk får lov til at føle, at de kan gøre en lille forskel,« siger han.

Lige nu er der igennem Jonas Damm Hermansen, der er ansat i medikoteknisk afdeling i Region Sjælland, skabt kontakt til regionen, som vil stå for at teste det beskyttelsesudstyr, der bliver produceret. Dernæst er planen, at regionen tager fat i landets øvrige regioner, så de mange frivillige rundt om i landet kan aflevere de printede visirer lokalt.

Derudover forventer Nicolas Padfield, at denne gruppe – eller folkebevægelse, som han faktisk kalder det – også står klar i fremtiden, hvis samfundet løber tør for værnemidler eller andet, der kan 3D-printes.

»Det skal dog også siges, at det her ikke er en effektiv måde at producere på, for man kan kun printe ét enkelt visir i timen. Det virker kun, fordi så mange er med,« siger han.

Hvis man ønsker at hjælpe, men ikke har en 3D-printer til rådighed, er der også andre ting, man kan bidrage med. Det kan være at hjælpe med logistik eller f.eks. udlåne en trailer, fortæller Nicolas Padfield.

I øjeblikket bliver der produceret omkring 1500 visirer om dagen, og antallet er hastigt stigende. Derudover tilbyder værkstedet også at stille sine kompetencer yderligere til rådighed for sundhedsvæsenet, hvis det kunne være relevant.

RUC kan hjælpe med at teste for coronavirus

Et andet sted, hvor RUC potentielt kan være myndigheder og sundhedspersonale behjælpelige er ved test af coronavirussen. Det fortæller ph.d. og lektor i medicinal og molekylær biologi på Institut for Naturvidenskab og Miljø på RUC, Peter Kamp Busk.

»Tirsdag i sidste uge blev Thomas Birk Kristiansen (formand for Patientdataforeningen og praktiserende læge red.) og jeg enige om, at det var for galt, at Danmark kun kan teste 1000 mennesker om dagen,« siger han og fortæller, at man med de få maskiner, der er på RUC, på en almindelig dag godt kan få kørt mellem 300 og 400 prøver igennem, mens man på en god dag nok kan få kørt 500 prøver igennem.

»Jeg har masser af erfaring i virustest og har udviklet nye metoder til det, og derfor tænkte jeg, at hvis vi som ét universitet kan køre så mange prøver, hvad kan alle universiteter så ikke gøre?« siger Peter Kamp Busk og understreger, at han alene sagtens ville kunne køre mere end 100 tests igennem på en dag.

På et nyligt pressemøde fortalte direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og sundhedsminister Magnus Heunicke, at målet var at få testet langt flere danskere for coronavirus, end det er tilfældet i dag.

»Hvis sundhedsministeren kan sige til os, at vi kan få adgang til vores laboratorier igen og få penge til indkøb af kemikalier, så kan vi på de danske universiteter køre det. På den måde ville vi kunne bringe testkapaciteten markant i vejret,« siger Peter Kamp Busk. Han og Thomas Birk Kristiansen tilbød deres hjælp onsdag den 25. marts, men har endnu ikke fået svar fra officielt hold.

Andre eksperter er med på idéen

Peter Kamp Busk gik i gang med at kontakte relevante fagpersoner på blandt andet landets hospitaler og universiteter samt leverandører af testudstyr og de kemikalier, der skal bruges for at udføre prøverne.

»Vi fik fat i samtlige danske universiteter og nogle af landets topforskere, som jo sagde, at det godt kan lade sig gøre. Nogle af dem, jeg kontaktede, var faktisk overraskede, fordi de troede, at der skulle mere til for at kunne teste,« fortæller Peter Kamp Busk.

En af måderne, hvorpå man kan testes for coronavirus, kræver, at patienten selv tager en prøve fra munden og lægger den ned i en slags sæbeopløsning. Det er der intet sikkerhedsmæssigt uansvarligt i for dem, der skal køre prøven igennem maskinen for at finde ud af, om patienten har coronavirus, forsikrer Peter Kamp Busk om.

Dagen efter, at han og Thomas Birk Kristiansen havde sendt deres tilbud om hjælp, var den dag, Søren Brostrøm fortalte, at man nu ville øge antallet af daglige tests for coronavirus. Målet er at komme op på mellem 5.000 og 10.000 test om dagen.

»Det tager vi som et tegn på, at vores politiske pres har båret frugt,« siger Peter Kamp Busk.

Ekstraordinære midler i en ekstraordinær tid

Peter Kamp Busk forstår ikke, at myndighederne endnu ikke har rakt længere ud for at få hjælp til at foretage tests for coronavirus.

»Det undrer mig, for der bør jo være et nationalt kriseberedskab. Når der kommer en pandemi, skal vi jo kunne teste massivt. Det kan jo ikke betale sig for de kliniske centre i landet at have en testkapacitet på 20.000 om dagen til daglig; men i ekstraordinære situationer som denne skal vi have en national plan for, hvordan vi lægger det ud til universiteter og Teknologisk Institut, som kan hjælpe til. Der er jo masser af laboratorier rundt omkring i landet, som kan tage sig af sådanne rutinetest,« siger han. På Færøerne har man for eksempel taget et veterinærlaboratorium, der normalt bruges til at teste for virus i laks, i brug, påpeger Peter Kamp Busk.

Metaforisk stiller Peter Kamp Busk det op sådan, at hvis vi ikke har brandbiler nok til at slukke en ildebrand, så må vi jo køre ud med eksempelvis almindelige vandslanger i stedet.

Ingen tests fra RUC endnu

Indtil videre ser det dog ikke ud til, at myndighederne har tænkt sig at bruge andre slags testkit end de nuværende, påpeger Peter Kamp Busk.  RUC er stadigvæk blot blevet bedt om at stille netop den slags testkit til rådighed. Men det gør jo, at vi løber tør for testkit igen, vurderer han.

Peter Kamp Busk påpeger, at selvom intentionen er at skrue op for antallet af tests, har vi endnu til gode at være vidne til det. Lige nu ser han derfor kun, at han kan bidrage med sin faglige vurdering af situationen og at lægge et politisk pres på regeringen.

Derudover påpeger Peter Kamp Busk, at denne situation netop vidner om vigtigheden af samarbejdet mellem det naturvidenskabelige miljø og det administrative niveau i samfundet.

»For langt de fleste mennesker er virustestning jo sort snak. Man kan sagtens bilde folk ind, at man skal bruge en bestemt slags reagensglas, og at det ikke kan gøres anderledes. Det ved man jo ikke, hvis man ikke beskæftiger sig med det, og det er jo heller ikke sikkert, at alle politikerne er klar over det,« siger han.

Han fortæller desuden, at test af virus ikke er særlig kompliceret og nærmest også kan udføres af 4. semesters universitetsstuderende:

»Det er jo den vurdering, vi som forskere kan give, fordi mange jo godt kan gå og tænke, at det er virkelig svært.« Peter Kamp Busks sidste opråb er, at vi simpelthen får nytænkt den måde, vi gør tingene på, for mange af udfordringerne kan løses ved at fjerne de bureaukratiske stopklodser, der tilsyneladende forhindrer, at blandt andet universiteter kan teste og indtaste testresultater.