Kan man reformere kandidatuddannelserne på RUC radikalt uden samtidig at reformere bacheloruddannelserne? Det spørgsmål bliver rejst af flere af studienævnene på RUC i de høringssvar om den kommende kandidatreform, som blev sendt til ledelsen 3. marts. Studienævnene er bekymrede for en manglende sammenhæng mellem bachelor og kandidat, hvis ikke bacheloruddannelserne får en mere fremtrædende rolle i reformen. 

»Vi savner en helhedstænkning. Vi ser gerne, at vi skaber en uddannelsesreform, ikke en kandidatreform. Det vil sige en sammentænkt reform, hvor vi ser på, hvad vi skal som universitet. Vi har før udarbejdet både bachelor og kandidatreformer uafhængigt af hinanden, og det giver både faglige og strukturelle problemer,« siger Karsten Pedersen, studienævnsformand for Studienævnet for kommunikationsfagene.

Den kommende kandidatreform har gennem de seneste måneder været genstand for heftig debat på RUC. Flere har kritiseret ledelsen for ikke at inddrage råd og nævn tilstrækkeligt i processen omkring en reform, som blandt andet står til at afskaffe kombiuddannelserne og erstatte dem med fagintegrerede kandidater, såkaldte “hele uddannelser”. Reformen skal løse problemer med dimittendledighed, frafald og det faktum, at mange bachelorer vælger at søge en kandidat et andet sted end på RUC. De fleste på RUC er derfor enige i, at en reform er nødvendig, trods kritik af både proces og indhold.

Det gælder også for studienævnsformand Karsten Pedersen: En reform er nødvendig. Til gengæld er han ikke sikker på, at den reform, der lægges op til, vil løse problemet med manglende studerende på kandidaten. Ikke medmindre bacheloruddannelserne bliver tænkt meget mere ind. Karsten Pedersen nævner et eksempel på sammenhængsproblemer, som allerede nu eksisterer på hans fag:

»De fag, som mit studienævn præsenterer, det er fag, som trækker på såvel samfundsvidenskab som humaniora. Samtidig får vi rigtig mange studerende fra humaniora, fordi vi er kategoriseret som humaniorafag. Det betyder, at nogle af vores studerende har svært ved at omstille sig til, at der også er nogle samfundsvidenskabelige krav, når de kommer på kandidaten. Det er krav der kan blive mere udtalte efter en kandidatreform med mere komplekse uddannelser. Derfor er det tvingende nødvendigt at vores bacheloruddannelser også kommer til at afspejle kandidatuddannelserne og de forandringer, der kommer til at ske her, så vi ikke ender med en række bacheloruddannelser uden blik for kandidatuddannelserne,« siger studienævnsformanden.

Samme melding lyder fra lektor og formand for IKH’s Institutråd, Connie Svabo. Hun opfordrer ledelsen til i højere grad at skabe det, som hun kalder en ’bachelor-smart’ kandidatreform.

»Selvom det ikke ligger fast, hvad det er for specifikke kandidatuddannelser, der vil komme til at være på RUC i fremtiden, kan man godt analysere, hvad der skal til, for at reformen bliver en succes også i relation til bachelor. Det ville være godt, hvis man kunne forsøge at designe en smart kandidatreform, sådan at bacheloruddannelserne også bliver styrket af reformen. Og om ikke andet, så de i hvert fald ikke bliver negativt påvirket af reformen,« siger hun.

Kandidaten er det rigtige sted at starte

Connie Svabo bliver bakket op af lektor på IKH, Niels Møller Nielsen, studieleder og studienævnsformand for HumBach. Han mener, at en reform gerne må bidrage til at styrke bacheloren, men ikke, at bachelorudbuddet automatisk skal tilpasses et nyt kandidatudbud, som ingen kender værdien af før om flere år.

Han er altså ikke nødvendigvis enig i, som nogle af høringssvarene ellers peger på, at det er nødvendigt med en sammenhængende reform af både bacheloren og kandidaten. For bacheloren fungerer overordnet set rigtig godt.

»Lige nu satser vi hele butikken på kandidatuddannelserne, og det er i sig selv risikabelt. Det er den største omvæltning siden midt i 70’erne, vi er i gang med nu. Hvis vi så samtidig smider noget, der virker rigtig godt, nemlig bacheloruddannelsen, op i luften samtidig, det virker hasarderet i mine øjne. Hvorfor siger man så ikke: Vi har en succes her (med bacheloruddannelserne, red.), vi har noget, der virkelig virker. Og når vi skal l gang med en kandidatreform, så må vi skabe noget, der ligger i forlængelse af det,« siger Niels Møller Nielsen, og fortsætter:

»Jeg siger ikke, at vi ikke har problemer på bacheloren, blandt andet har vi et 3. semester, som er for fragmenteret, og den struktur bør vi kigge på, ligesom det er oplagt, at fagmodulernes rolle i uddannelsen kan genbesøges i lyset af nye kandidatuddannelser. Vi vil i det hele taget gerne tale om indhold, men det kan ikke alene være på nye, uprøvede kandidatuddannelsers vilkår. På HumBach har vi ikke problemer med at tiltrække studerende, vi har ikke et stort frafald og vi har god økonomi. Så at basere det hele på en kandidatreform, som, efter analyserne at dømme, ikke nødvendigvis vil løse problemet, og så modellere bacheloruddannelserne derefter, det lyder i mine ører som omvendt,« siger han.

Bachelor skal tænkes ind før kandidatudbud

Men bacheloruddannelserne bør i højere grad tænkes ind nu – og ikke efter, at kandidatudbuddet er kendt i slutningen af 2020, lyder det fra Connie Svabo.

»Når man laver store gennemgribende ændringer, som en kandidatreform er, vil det have indflydelse på rekrutteringen til hele uddannelsesudbuddet, både på bachelor og kandidat. En analogi: en designvirksomhed sælger både bukser og bluser. Bukserne er bachelor, toppene er kandidatuddannelserne. Skal vi insistere på at lave en ny kollektion af bluser, skjorter og jakker uden at tænke over, hvordan de matcher bukserne? Hvis man afviser at inddrage konsekvenser for bachelor i måden, man tænker de kommende kandidatuddannelser, svarer det til at insistere på at man ikke vil tænke over, om vores buksedesign og vores blusedesign passer sammen i nye smarte sæt. At tænke over, hvordan vi kan designe vores nye blusekollektion, så toppene BÅDE er så spændende, at enkeltdelene kan stå alene OG at de matcher de bukser, vi allerede har på hylderne, og som sælger godt, burde kunne lade sig gøre i en og samme proces. At tænke over, hvordan bluserne passer sammen med bukserne, er ikke det samme som at ændre på buksedesignet. Men vi skal da gå efter at folk går i både vores bukser og bluser,« siger hun og fortsætter:

»En vigtig brik er at inddrage konsekvensanalyser for de forskellige bacheloruddannelser i beslutningsgrundlaget – og sådanne analyser skal ikke først foretages, når kandidatudbuddet er fastlagt, tværtimod skal de med som et perspektiv allerede nu.«

Den tanke deles af Allan Dreyer Hansen, lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv samt formand for SamBach Studienævnet.

»Det er simpelthen en forkert rækkefølge. Man er nødt til at tænke det her sammenhængende,« siger han. Ellers risikerer man – er Allan Dreyer Hansens vurdering – at universitet risikerer at miste endnu ikke færdige bachelorer.

»Min bekymring er, at frafaldet på bacheloren vil stige, hvis man ændrer kandidatuddannelsen til noget, der ikke matcher bacheloruddannelserne. Hvis vi er virkelig optimistiske, så kan vi tro på, at vi kan sælge vores kommende kandidatuddannelser til vores nuværende kombi-bachelorer, men det tror jeg ikke på; jeg tror, at flere vil forlade biksen,« siger han.

For det andet risikerer man, at færre vælger at fortsætte på RUC, når de skal i gang med deres kandidat. Det er allerede nu et udtalt problem, som reformen ellers netop skal være med til at løse.

»Vi mister ganske mange studerende, som vælger at læse videre på en kandidat et andet sted end på RUC. Og vi får ikke så mange ind ude fra, som vi gerne vil. Min frygt er overgangsproblematikken – altså, at der er endnu flere, som vil falde fra efter bacheloren. Hvis vi er heldige, så vil det tal blive opvejet af, at der er flere, der søger ind på vores kandidater. Men jeg er simpelthen bekymret for, at det man gør for at spare penge på kandidaten, kommer til at koste os mindst lige så meget på bacheloren. Og at det kommer til at stå på i en temmelig lang overgangsperiode, før vi får bacheloren på plads, så den matcher de nye kandidatuddannelser,« siger Allan Dreyer Hansen.

Som minimum bør ledelsen være mere sikker på, at de nye kandidatudbud vil være attraktive for dem, der går på en kombi-bachelor nu. Og ledelsen skal have en mere præcis forestilling om, hvordan overgangsordningen kan komme til at fungere.

»Og det kan jeg ikke læse ud fra de svar, at de har givet på nuværende tidspunkt,« siger Allan Dreyer Hansen.

Også studienævnsforman Karsten Pedersen efterlyser mere dokumentation for virkningen af det nuværende udspil til en reform. Det skal undersøges, hvad de studerende tænker, når de vælger at søge væk fra RUC efter bacheloren. Ligesom det skal undersøges, hvorfor nogle vælger at blive hængende. Han er nemlig ikke sikker på, at der er tale om et isolereret kandidatproblem – heller ikke, selv om RUC’s bacheloruddannelser har et lavere frafald end det gennemsnitlige frafald på akademiske bacheloruddannelser i Danmark. RUC har et samlet bachelor-frafald på godt 31 procent (dog er 4. året ikke medregnet her), mens det landsdækkende gennemsnit lyder på 35 procent.

»Vi mangler at få adresseret, hvor der også kunne være praktiske eller strukturelle problemer. Det er meget svært at kunne sige sådan helt 100 pct. sikkert, om problemerne kun er på kandidaten. Det kan jo være, at de studerende er forsvundet på baggrund af bacheloruddannelser. Det ved vi ikke, og det bliver vi nødt til at undersøge. Det er derfor, at vi bliver nødt til at tænke det her sammen, og vi har brug for tal for at se, om det overhovedet er tilfældet,« siger Karsten Pedersen.

Kandidat og bachelor behøver ikke spejle hinanden

Men det er vigtigt at have for øje, at kandidatreformen stadig er på tegnebrættet. På trods af, at der er mange analyser og tanker bag ledelsens reformudspil, er det derfor ikke alt, der findes konkrete svar på endnu, lyder det fra rektor Hanne Leth.

»Nu går vi ind i en proces, hvor der er mulighed for at komme på banen i forhold til bacheloruddannelserne. Der er ikke noget, der er lukket, vi er gået meget tidligt ud med det her. Bekymringerne skulle vi gerne kunne drøfte i fællesskab og finde svar på, selv om det ikke nødvendigvis er enkelt,« siger hun.

Hun er heller ikke så bekymret for, hvorvidt bachelorstuderende vil finde det attraktivt at starte på en kandidat, som ikke har en helt tydelig rød tråd til deres bacheloruddannelse.

»Det er ikke en nødvendighed, at de to fuldstændig skal spejle hinanden. Det ser man også på andre universiteter. Uanset om vi først justerer bacheloren senere eller slet ikke gør det, så har vi stadigvæk et godt ”Bologna-landskab”, for vi har nogle bacheloruddannelser, der klæder de studerende på til at kunne se et hovedområde tværfagligt og også at se ud over hovedområdet. Når det sagt, så skal vi i den kommende proces selvfølgelig ikke være blinde for samspillet mellem bachelor- og kandidatuddannelser, vi er bare nødt til at have et fokus,« siger Hanne Leth.